FAQ

 

Bemærk: Bruger skal have FIFA 12 installeret, før man kan begynde installationen af UEFA EURO 2012™.

 

Spilinfo

Før dit land til ære og europamesterskab under UEFA EURO 2012™ med den officielle og eksklusive, digitale udvidelsespakke til FIFA 12. EA SPORTS UEFA EURO 2012™ genskaber passionen og de intense rivaliseringer fra den officielle turnering med landsholdene fra alle UEFA’s 53 medlemslande, alle otte officielle stadions og den autentiske stemning og atmosfære fra en af verdens største og mest sete sportsbegivenheder. Kæmp for dit foretrukne land online i den autentiske turnerings-spilvariant mod rivaliserende nationer hele vejen fra gruppespillet, igennem knockout-runderne og frem til muligheden for i sidste ende at blive kronet som europamester ved UEFA EURO 2012™. Virkelighedens fodboldhistorier vil blive fortalt gennem live-opdateret indhold via EA SPORTS Football Club. Genoplev de dramatiske øjeblikke fra både kvalifikationskampene og slutrunden med udfordringer baseret på virkelige opgør. Derudover vil den helt nye ”Expedition”-spilvariant, som er designet eksklusivt til UEFA EURO 2012, give fans mulighed for at opbygge, styre og spille med deres egne mandskaber mod andre europæiske nationer. Vælg din foretrukne, europæiske spiller eller din ”FIFA 12 Virtual Pro”-spiller som anfører for dit hjemmelavede hold, vind kampe for at få adgang til endnu bedre spillere fra de lande, du slår. Og få adgang til stærkere lande, mens du udtænker den perfekte plan, når du skal fuldende din mission om at erobre Europa.

Dette får du

Vind UEFA EURO 2012™ 
Spil med et hvilket som helst af landsholdene fra UEFA's 53 medlemslande mod rivaliserende nationer i den officielle turnering og før dit udvalgte land til sejr. Gå på banen på alle 8 officielle stadions, som får nyt, digitalt liv med den autentiske stemning og pomp og pragt fra virkelighedens turnering i Polen og Ukraine.

Spil UEFA EURO 2012™ online 
Kæmp for den nationale stolthed i UEFA EURO 2012™-online-turneringen. Spil med dit foretrukne europæiske landshold mod dine rivaler hele vejen fra gruppespillet til knockout-runderne i forsøget på at blive kronet som europamester ved UEFA EURO 2012™.

EA SPORTS Football Club-udfordringer 
En live-tjeneste, som overfører virkelighedens fodbolddramaer til spillet og giver fans mulighed for at genopleve de intense øjeblikke fra både kvalifikationskampe og slutrunde via scenarie-baserede udfordringer. Live-tjenesten byder på løbende udfordringer under UEFA EURO 2012™, så spillerne får mulighed for at forandre historien. Udfordringerne vil gøre fans i stand til at optjene erfaringspoint og styrke deres EA SPORTS Football Club-profil.

Styr Europa 
Opbyg, styr og spil med dit helt eget hold mod andre europæiske lande i den helt nye "Expedition"-spilvariant. Begynd med at udnævne din foretrukne, europæiske spiller eller din "FIFA 12 Virtual Pro"-spiller som anfører og udtænk den perfekte strategi på vejen til den europæiske top. Få adgang til bedre spillere fra de lande, du står, mens du rejser kontinentet rundt i forsøget på at skabe det ultimative mandskab. Luk op for og overvind derefter de bedste landshold for at samle de allerbedste spillere for at slå alle 53 lande og indtage Europa.

Spektakulær præsentation 
UEFA EURO 2012™ bringes til live på den mest spektakulære måde med alle de store følelser og stemningen fra virkelighedens turnering inklusive alle 8 officielt licenserede stadions. Atmosfæren opbygges med alt fra konfettikanoner og bannere til flag of fyrværkeri – fuldstændig som hvis du befandt dig på virkelighedens græs i Polen eller Ukraine.

Prisvindende spiloplevelser
UEFA EURO 2012™ er en udvidelse til det prisvindende FIFA 12. Den officielle spiludgave af UEFA EURO 2012™ bygger på den såkaldte "Player Impact"-spilmotor og revolutionerende spil-nyskabelser som "Precision Dribbling", "Tactical Defending" og "Pro Player Intelligence".

 

 Köp SSX nu! Demo Xbox 360 PS3