FIFA 10

dk-fifa-soccer-10-promo-new.png

How Big Can Football Get?

Det avancerede FIFA 10 byder på forbedringer af den centrale spiloplevelse baseret på intuitet og intelligens samt en fuldstændig gennemarbejdet og ny udgave af manager-delen, som alene rummer mere end 50 større forbedringer. Disse forbedringer og mange andre er med til at sætte nye standarder for autensiteten, samtidig med at FIFA 10 fortsætter med at rykke grænserne for både nyskabelser og spiloplevelser som den mest komplette fodboldsimulation til dato.

På de digitale baner er den grundlæggende spiloplevelse blevet forbedret for at sikre, at FIFA 10 afspejler virkelighedens fodboldunivers med mere forfinet boldkontrol og fysiske nærkampe. Når holdet er i angreb vil spillerne nu analysere de åbne områder på banen langt mere effektivt, så de kan udføre mere velgennemtænkte løb i et forsøg på at holde sig onside, skabe naturlige rum til afleveringer og søge afslutningsmulighederne mere varieret end tidligere. Når holdet forsvarer sig, vil nyskabelser som fx positions-prioritering gøre spillerne i stand til at løse flere opgaver samtidig, så områder, der efterlades af medspillerne, automatisk bliver dækket. Samtidig vil målrettede glidende tacklinger, presopdækning og mere effektive lange spark ud af forsvarszonen give en lang række nye, defensive muligheder, der sætter store krav til spillernes taktiske færdigheder i FIFA 10.

Tre nyskabelser ændrer oplevelsen af styringen i FIFA 10. Det første ægte 360° drible-system giver spillerne en mere forfinet kontrol over bolden og gør dem i stand til at søge de frie områder mellem forsvarsspillerne, som de tidligere ikke havde mulighed for. Ved hjælp af en helt ny animationsteknologi vil dygtige driblere nu få mulighed for at gå direkte mod forsvarsspillerne og bruge hurtige finter til at slippe forbi dem. Et nytænkende koncept kaldet 'Freedom in Physical Play' gør spillerne i stand til at udføre langt flere forskellige former for driblinger, og den nye kollisions-mekanik skaber mere varierede og mindre forudsigelige nærkampe om bolden mellem angribere og forsvarsspillere.

En langt mere omfattende version af den populære manager-del indeholder mere end 50 større forbedringer i forhold til tidligere udgaver inklusive ny kamprealisme, ultrarealistiske spillerhandler baseret på flere forskellige beslutningsfaktorer og virkelighedstro spillerudviklinger.

Nye spilmuligheder og nyskabelser blandt populære spilvarianter som fx 'Be A Pro' vil blive afsløret de kommende måneder.

Højdepunkter
  • Oversigt
    • 360° driblinger
      Det første virkelige 360° driblingssystem nogensinde i et fodboldspil giver endnu større kontrol under driblinger og gør spillerne i stand til at søge de åbne rum mellem forsvarsspillerne, som de tidligere ikke havde mulighed for at udnytte.
    • Ekspert-driblinger
      Den helt nye overgangs-animationsteknologi er med til at styrke styringen. Trænede spillere har nu mulighed for at udfordre en forsvarsspiller og bruge intuitive driblinger til at finte sig forbi.
    • Frihed i nærkampene
      De nye dribling-muligheder og den helt nye kollisionsteknik giver mere varierede og mindre forudsigelige nærkampe om bolden mellem forsvarere og angribere.
    • Tænkende spillere
      Den forbedrede AI-prioriteringslogik, med mere end 50 nye bevægelsesrytmer, sikrer mere og hurtigere reagerende placering af dine spillere, hvor de fokuserer på bolden og bevæger sig med en hastighed, der passer til spillets udvikling.
    • Forbedret forudseenhed
      Spillerne vil nu være mere bevidste om, hvor de har størst mulighed for at få fat i bolden, så de kan få kontrol over den hurtigere og lettere end tidligere.
    • Avanceret placeringsevne
      Forsvarsspillerne er nu i stand til at overskue flere ting samtidig og spille mere intelligent ved at dæmme op for de farlige, åbne områder, som efterlades af deres medspillere. Når de er i angreb, vil spillerne analysere mulighederne på banen mere effektivt, time deres løb, så de ikke kommer offside, skabe nye afleveringsmuligheder og give større variation under angrebene.
    • Varierede forsvarsmuligheder
      Timingen af de glidende tacklinger er blevet forbedret, så de mere øvede spillere nu har større rækkevidde og større chance for ikke at begå unødvendige frispark. Samtidig er den defensive logik blevet styrket, så spillerne i højere grad vil kaste sig ned for at bremse afleveringer og give forsvaret et pusterum ved at sparke bolden langt ud af farezonen. På den måde får spillerne en lang række nye værktøjer i forsøget på at holde målet rent.
    • Mere intelligente målmænd
      Der er blevet foretaget en lang række forskellige forbedringer, som betyder, at målmændene nu reagerer hurtigere og mere realistisk, når det gælder om at opsnappe løse bolde og dermed kommer hurtigere og klogere ud af målet. Den nye overgangs-animationsteknologi gør målmændenes placeringsevne mere realistisk, hvilket også giver langt mere varierede scoringsmuligheder.
    • Autentisk manager-del
      Der er mere end 50 større forbedringer i spillets manager-del, som er designet til at skabe en autentisk spiloplevelse, som afspejler den virkelige fodboldverden. Kampenes udfald er baseret på både holdenes og de enkelte spilleres styrker og svagheder. Spillerhandlerne bestemmes af en række forskellige beslutningspunkter som fx klubbernes økonomi og prestige samt konkurrencen fra AI-kontrollerede klubber. Spillernes udvikling er desuden blevet mere realistisk med virkelighedstro vækstkurver.
    • Løbende spiloplevelser
      Hold gang i kampene, atmosfæren, tempoet og intensiteten ved hjælp af hurtigt udførte frispark og dommerbeslutninger.
    • Forbedret opførselsintelligens
      Spillerne er nu generelt mere intelligente og opfører sig mere realistisk. Spillerne undgår fx afleveringer, som ikke var tiltænkt dem, undgår at stille sig i vejen for holdkammeraternes afslutninger og smider sig for at blokere modstandernes skud på mål.
    • Ny træningsbane
      Arbejd videre med både de individuelle spillere og hele holdet i den komplette træningsdel af spillet, før du går i kamp. Vælg præcis hvor mange angribere og forsvarsspillere, du vil have med under øvelserne (fx 11 mod 11, 5 mod 5, eller måske 5 mod 3) og træn både åbent spil og standardsituationer.
    • Justérbare standardsituationer
      Design og gem dine helt egne frisparks- og hjørnesparkskombinationer på træningsbanen og brug dem så under kampene til at tage fusen på modstanderne. Du har komplet kontrol over dine spillere med mulighed for at beordre særlige bevægelsesmønstre til hver enkelt markspiller, én af gangen for at skabe den perfekte standardsituation. Gem dem på træningsbanen og udløs dem så under kampene ved hjælp af dit D-pad.
  • Alle platforme
    Denne titel er klassificeret 3+