FIFA 14 - smugkig: Karriere

 

Bag FC Barcelonas vidt berømmede ungdomsakademi og Arsene Wengers imponerende ry for at kunne opspore ukendte talenter står et helt hold af betroede talentspejdere. Disse veludviklede, globale netværk af menneskelige sporhunde er ansvarlige for at finde frem til klubbens næste superstjerne. Med FIFA 14overføres denne verden af professionelle talentspejdere til det digitale univers.

 

 

Globalt Scouting Network

Det nye “Global Scouting Network” vil for altid forandre den måde, du spiller karrieredelen i FIFA 14 på. Som manager vil man nu kunne udvikle, udvide og forfine sit netværk af talentspejdere for på den måde at indsamle oplysninger om spillere fra hele verden – deres fysik og færdigheder. Talentspejderne kan blive sendt ud for at holde øje med bestemte ligaer, spillertyper eller specifikke spillere.

 

Denne nytænkende måde at spille karrieredelen på vil også nedtone betydningen af en spillers samlende vurdering som afgørende målestok for vedkommendes færdigheder. I stedet kan du fortælle dine talentspejdere, hvilken type spiller du er på udkig efter ved at benytte begreber som effektivitet foran mål, udviklingspotentiale, tempo og meget andet. Dette giver en langt mere omfattende kommunikation med dine talentspejdere, og vil få transfermarkedet til at føles mere organisk og autentisk.

 

Og det allerbedste er, at talentspejdernes arbejde ikke længere kun foregår, mens transfervinduet er åbent. Som i virkelighedens verden vil dit netværk af talentspejdere nu søge efter nye, talentfulde spillere året rundt, så du er bedre forberedt, når det hektiske transfervindue åbnes igen. .

 

 

Karriere-menu

Fundamentet for det nye “Global Scouting Network” er et helt nyt menusystem – der har gennemgået den største finpudsning siden premieren for tre år siden. Det strømlinede menusystem gør det således muligt at navigere rundt i alle de forskellige karrierefunktioner på en langt mere intuitiv måde. Der vil også være færre afbrydelser, da kommunikationen med de ansatte i klubben ikke længere distraherer dig fra spillets flow. Du modtager desuden live-rapporter fra dine talentspejdere i real-time, som sikrer, at du er velinformeret, når du træffer dine beslutninger.

 

Med FIFA 14’s nye “Global Scouting Network” har du nu mulighed for at opstøve og tegne kontrakt med nye talenter, inden de udvikler sig til morgendagens superstjerner.

 

Følg med hos EA SPORTS og på Facebook de kommende uger for at få mere at vide om nogle af de nye spilmuligheder i FIFA 14.