Need For Speed Most Wanted Wii U

Most Wanted til Wii U er fyldt med onlineoplevelser i en åben verden i byen Fairhaven og med både de hotteste biler og de intense biljagter, der gjorde Most Wanted til årets bilspil i 2012. Til Wii U har vi desuden tunet spillet på fem centrale områder for at skabe det ultimative Most Wanted-ræs.

EKSKLUSIVT PÅ WII U

  • Spil sammen – I spillets Co-Driver-variant styrer én spiller med Wii Remote eller Wii U Pro Controller, mens makkeren hjælper med sit Wii U Gamepad. Overtag styringen for at hjælpe en ny eller yngre spiller, tryk på skærmen for at drifte eller forvirre politiet, skift mellem nat og dag eller aktivér Boost U for at drøne forbi politiet med en hurtig dosis nitro og øge bilens modstandsdygtighed.
  • Skift biler og modifikationer på farten – Skift bil når som helst ved hjælp af Wii U’ens berørings-følsomme skærm. Justér på din bil, mens du kører, med den hurtige og brugervenlige, berørings-følsomme skærmstyring. Aktivér nitro, punkteringsfrie dæk eller letvægtschassis-modifikationer for at øge din topfart, overleve angreb fra politi og rivaler eller forbedre dine off-road-muligheder.
  • Få adgang til den åbne verden – Dit Wii U Gamepad giver dig fuld kontrol med byen via et detaljeret minikort. I takt med at du udforsker Fairhaven, vil kortet afsløre de skjulte skatte i Most Wanted og lade dig skyde genvej til dem. Find reklameskilte, se dine rekorder og opstøv alle de gemte biler.
  • Håndholdte oplevelser – Hvis dit TV er optaget kan du stadig fortsætte med at spille på dit Wii U Gamepad og få den ultimative, håndholdte Need for Speed-oplevelse.
  • Ultimativ fartpakke – Med spillet får du “Ultimate Speed Pack” kvit og frit, så du kan rulle ud på gaderne i fem af de sygeste og hurtigste biler nogensinde: McLaren’s svinedyre F1 LM, Lamborghinis minimalistiske kunstværk, Aventador J, den baneegnede Pagani Zonda R, Bugatti’s regerende fartverdensmester, Bugatti Veyron Grand Sport Vitesse og Hennessey’s brutale fartbæst, Venom GT.

Need For Speed Most Wanted

Bestil Need For Speed Most Wanted Wii U

CDON