Nyheder

BF3 RPG Poster.jpg Udgivet af EA Danmark på 11/ 1/2011

Battlefield 3 solgt i 5 millioner eksemplarer den første uge

REDWOOD CITY, Californien – 1. november, 2011– Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at Battlefield 3™, vurderet ud fra interne salgsestimater, er blevet solgt i fem millioner eksemplarer den første uge på verdensplan. Det gør spillet til det hurtigst sælgende i EA’s historie. De imponerende salgstal skyldes ikke mindst et utal af anmeldelser med en vurdering på over 85 til konsoller og 90 til PC.* Den intense snak spillerne imellem er også med til at styrke salget – der er fx mere end 2,5 millioner, som “synes om” Battlefield 3 på Facebook®.

I tråd med den succesrige spilseries traditioner byder også Battlefield 3 på en overlegen multiplayer-oplevelse. Brugerne har da også logget sig på i hidtil uset antal for at samarbejde og slutte sig til kampene. Server-stabiliteten har været høj den første uge og har været med til at sikre EA de højeste udnyttelsesrater nogensinde. Selv om få spillere har oplevet kortvarige afbrydelser af online-tjenesterne pga. den store trafik, viser interne opgørelser, at servere og tjenester har været stabile i 98,9% af tiden i weekenden, så spillerne har kunnet holde gang i kampene uden uønskede afbrydelser. For at leve op til sine egne ambitioner om at understøtte spillet som software-tjeneste, lytter EA hele tiden til den feedback, man får fra brugerne, og gennemfører daglige opdateringer og forbedringer for at sikre en optimal online-oplevelse for alle.

Battlefield 3 fortsatte med at slå alle EA-rekorder denne weekend**:

  •          2,5 millioner Facebook-“synes om” med flere hundredetusinde af aktive fans.
  •          Over 200,000 følgere på Twitter®
  •          Battlefield 3-fans har nedlagt 73 mio. fjender, genoplivet 48 mio. allierede og ødelagt 67 mio. krigsfartøjer.

“Fra Tokyo til Los Angeles og fra Sydney til London har millioner af fans kæmpet på de digitale slagmarker hele weekenden – vi er overvældede over reaktionerne på Battlefield 3, som vi har set over hele verden,” sagde Patrick Soderlund, ledende VP for EA’s Games-label. “Det er ekstremt tilfredsstillende at kunne præsentere en underholdningsoplevelse, som glæder vores fans, og at have mulighed for at introducere nye spillere til serien. Vi har allerede på nuværende tidspunkt oplevet hidtil uset mange timers spiltid og en utrolig online-aktivitet, hvilket er meget bekræftende. Denne lancering understreger Battlefield’s status som et af markedets førende underholdnings-brands.”

Battlefield 3benytter den banebrydende Frostbite™ 2-spilmotor, som byder på enorme slagmarker, total ødelæggelse og mulighed for at styre en lang række forskellige krigsmaskiner lige fra kampfly og tanks til helikoptere og jeeps. Med tilføjelsen af Battlelog, Battlefield’s sociale netværks-tjeneste, kan fans holde sig i kontakt med hinanden, mens de forsøger at kæmpe sig til status som verdens bedste virtuelle krigere. Sideløbende med spillet har Orion Publishing udgivet en roman med titlen Battlefield 3: The Russian skrevet af den højt dekorerede tidligere SAS-soldat og succesforfatteren bag bogen Bravo Two Zero, Andy McNab, i samarbejde med medforfatter Peter Grimsdale. McNab har også samarbejdet med det kreative hold hos DICE for at sikre, at spiloplevelsen kommer så tæt som muligt på nutidens krigsoplevelser i både spillets single player-, co-op- og multiplayer-kampagner.

Battlefield-serien blev oprindeligt lanceret tilbage I 2002 og har siden høstet international anerkendelse igennem et helt årti. Spillene, der udvikles af DICE i Stockholm, er til dato blevet solgt i 50 millioner eksemplarer. Siden udgivelsen af det første spil, Battlefield 1942™, har DICE lanceret 17 spil og udvidelsespakker som del af Battlefield-serien – alle baseret på den unikke, åbne spilopbygning, det enorme udvalg af krigsfartøjer og fokus på sociale multiplayer-oplevelser sammen med vennerne. Med udgivelsen af Battlefield 3løfter DICE serien – og hele skydespilsgenren – til nye højder med introduktionen af den avancerede Frostbite 2-spilmotor-teknologi og det sociale Battlelog-netværk.

Battlefield 3 fås nu til Xbox 360®, PlayStation®3 og PC. Battlefield 3 har fået aldersrangeringen 16+ af PEGI. Fans af spillet og af DICE kan købe merchandise online i den helt nye DICE-butik på www.store.dice.se. Find yderligere information om Battlefield 3www.battlefield.comog få de seneste Battlefield-nyheder på http://www.facebook.com/battlefieldeller ved at følge os på Twitter® på www.twitter.com/battlefield.

###

* Ifølge Metacritic per 31. oktober, 2011.

** Per 30. oktober, 2011.

  • Battlefield 3 Battlefield 3

    Besøg den officielle Battlefield 3-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU