Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 04/26/2011

Det adrenalinpumpede Play4Free-bilspil Need for Speed World udvides med nye spilvarianter

Nu kan spillerne sammen med tre venner danne deres eget hold i forsøget på at vinde de forskellige løs, mens de kæmper mod den hårdtarbejdende politistyrke. Det er et benhårdt ræs mod målstregen, hvor alle midler tages i brug lige fra vejspærringer og sømmåtter til knusende effektive kæmpe-SUV'er. Spillerne får dog også deres egne våben i form af to helt nye power-ups; "Team Emergency Evade", som kan blive brugt til at frelse sine venner fra at blive fanget, og som har endnu større sprængkraft end solo-varianten, og "Team Slingshot", der giver holdet et enormt fart-boost.
 
Need for Speed World-spillerne vil som de første, der kan gøre brug af den nye Dolby® Axon-stemmeteknologi. Denne innovative mulighed gør det muligt for spillerne at holde sig i konstant kontakt med hinanden, mens de vurderer deres mål, sammensætter strategier og udtænker de perfekte flugtmuligheder uden brug af særlige applikationer eller båndbredde.
 
Derudover kan Need for Speed World-spillerne nu i endnu højere grad sætte deres personlige præg på deres biler med et forbedret, visuelt justeringssystem, der byder på både tonede roder, neonlys under bilen, personlige nummerplader, specialdæk og sænkning af undervognen. 
 
Need for Speed World blander de bedste elementer fra toppen af actionbilspils-genren med hidtil usete sociale muligheder på PC'en. Spillerne kan konkurrere med venner og familie eller vælge en af de tusindvis af andre spillere, der hele tiden er klar til online-ræs, og deltage i intense multiplayer-slag og -politijagter. Spillerne får mulighed for at køre på deres betingelser i en konstant voksende verden med en stadig strøm af nyt indhold, biler og spilmuligheder.

  • Need for Speed World Need for Speed World

    Besøg den officielle Need for Speed World-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU