Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 05/24/2013

EA annoncerer udgivelsen af Need for Speed Rivals der ræser ind på Xbox One og PlayStation 4

Politi og gadekørere sætter alt på spil på de åbne veje med den helt nye AllDrive-funktion som intuitivt forbinder dig med dine venner i én samlet, oktanfyldt verden

REDWOOD CITY, Californien – den 23. maj, 2013 –Electronic Arts Inc. annoncerede i dag den kommende udgivelse af Need for Speed™ Rivals– et intenst action/racing-spil, der udvikles af et talentfuldt, nyt udviklingshold ved hjælp af en kraftfuld spilmotor, der gør det muligt at levere en helt ny generation af spiloplevelser. Need for Speed Rivals udvikles således af EA’s seneste studie, Ghost Games, der vil introducere en anderledes indgang til og en række nyskabelser i Need for Speed-serien i samarbejde med det garvede team af racing-spiludviklere hos Criterion Games. Need for Speed Rivals, som bygger på Frostbite™ 3-spilmotoren, genskaber den adrenalinpumpende og intense stemning fra den ultimative asfaltrivalisering mellem politi og gadekørere i en fantastisk, åben verden. Need for Speed Rivals udkommer til Xbox 360®, PlayStation®3 og PC den 19. november, 2013, og vil senere på året desuden blive tilgængeligt til Xbox One, det nye komplette spil- og underholdningssystem fra Microsoft, og PlayStation 4. 

Med Need for Speed Rivals kan man enten spille som politi eller gadekører i en verden, hvor begge grupper har hver deres udvalg af afgørende udfordringer, belønninger og konsekvenser. Som gadekører er dit mål at opbygge dit ry som en af de mest berygtede fartdjævle ved hele tiden at tage chancer bag rattet og forevige dine vildeste flugtaktioner på film, så alle kan se dem. Jo flere betjente, du kan undslippe, desto flere fartpoint vil du indsamle og på den måde få adgang til nye biler og nyt indhold. Bliv ved med at hæve indsatsen ræs efter ræs for at blive et endnu mere eftertragtet mål for politiet – men risikér at miste det hele, hvis du bliver fanget. Som politi kan spillerne samarbejde som grupper under biljagterne, mens de stiger i anseelse og niveau indenfor politistyrkens rækker, hver gang de slår kloen i en ny fartbølle. I takt med at man stiger i graderne, får man adgang til nye biler, der er forbeholdt politiet, og endnu mere effektiv teknologi, som kan bruges under biljagterne.  

Ghost Games annoncerede også i dag, at Ferrari får et længe ventet comeback i Need for Speed-serien. For første gang i syv år kan spillerne dermed sætte sig bag rattet i nogle af verdens mest luksuriøse og eftertragtede biler – inklusive den brølende smukke F12berlinetta. Talsmand Stefano Saporetti, leder af “brand operations” hos Ferrari tilføjer: “Vi vender tilbage til Need For Speed-serien fra og med Need for Speed Rivals, da vi ønsker, at fans af denne verdensberømte og prisvindende bilspilsaga igen skal have mulighed for at mærke Ferrari-brandets og -bilernes tiltrækningskraft.”

Hjertet i Need for Speed Rivals bliver AllDrive– en innovativ ny online funktion, der giver spillerne mulighed for helt gnidningsfrit at skifte mellem det at spille alene og sammen med vennerne for på den måde at udviske grænsen mellem single- og multiplayer. Spillerne skal til gengæld sørge for hele tiden at holde et øje i bakspejlet, når deres venner løbende kan slutte sig til eller forlade de enkelte ræs – hvilket skaber en verden, hvor der aldrig vil være to løb, som er ens.

Need for Speed-serien har været markedsførende, når det gælder om at fremhæve de sociale oplevelser som en del af spilverdenen,” sagde Marcus Nilsson, ledende producer hos Ghost Games. “For første gang vil spillerne nu få frihed til helt uproblematisk at skifte mellem single-player, co-op og multiplayer. Med Need for Speed Rivals skaber vi en spiloplevelse, der udvikler sig på en måde, hvor friheden til at spille med vennerne bliver mere intuitiv og lettilgængelig end nogensinde før.”

Need for Speed Rivalsrykker grænserne indenfor racing-genren med en række helt nye og forbedrede spilmuligheder:

  • Næstegenerations-ræs – Redview County bringes til live med en helt ny generation af grafiske detaljer og vejreffekter, der tvinger kørerne til at håndtere både elementerne og deres konkurrenter.
  • Need for Speed-netværk drevet af Autolog – Spillerne kan sammenligne statistik og udfordre deres venner når som helst og hvor som helst og derefter dele deres præstationer med både venner og rivaler.
  • Personlig stil– Kørerne kan sætte deres eget præg på deres biler med et nyt lag maling, personlige nummerplader, udsmykninger, mærker, fælge og præstationsfremmende teknologi.
  • Jagt- og undvigelsesteknologi– De intense ræs løftes til nye, eksplosive højder med 11 opgradérbare former for teknologi – inklusive turboboost, radarsløring og EMP til gadekørerne og chokbølger, vejspærringer og helikoptere til politiet.

Spillere, der glæder sig til at tænde for sirenen og gå på digital motorbøllejagt fra dag ét, kan forudbestille Need for Speed Rivalshos udvalgte forhandlere og dermed sikre sig den særlige Need for Speed Rivals Ultimate Cop Pack, uden det koster ekstra*. Denne pakke giver eksklusiv adgang til en effektfuld samling af spilindhold – inklusive en “Nissan GT-R Black Edition”-politibil, avanceret biljagt-teknologi og unik udsmykning. 

Du kan se den første Need for Speed Rivals-trailer på www.needforspeed.com. Deltag i snakken om Need for Speed Rivalshttp://www.facebook.com/needforspeed, følg os på Twitter® på www.twitter.com/needforspeedog #NeedforSpeed eller tilmeld dig det officielle Need for Speed-nyhedsbrev på www.needforspeed.com.

* Betingelser og begrænsninger er gældende. Se nærmere detaljer på: http://store.origin.com/store/ea/en_US/pd/productID.257622000