Nyheder

SChp_hero_RedCross_DA_ea.jpg Udgivet af EA Danmark på 09/18/2013

EA og dansk Røde kors er klar med nødhjælp i SimCity

EA deltager i Røde Kors’ første multinationale spilsamarbejde nogensinde

REDWOOD CITY, Californien – den 17. september, 2013– Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at man for første gang nogensinde har indgået en samarbejds- og pr-aftale med Røde Kors og ti af organisationens nationale afdelinger* over hele kloden. Aftalen giver SimCity™-spillerne mulighed for at være med til at hjælpe virkelige mennesker, der rammes af virkelige katastrofer – på samme måde som de gør det for simmerne i SimCity. Spillerne vil kunne trække paralleller mellem Røde Kors’ udrykningsarbejde ved virkelighedens katastrofer og de digitale in-game-nødhjælpsmuligheder. Når en naturkatastrofe rammer deres in-game-byer, vil spillerne kunne supplere de allerede eksisterende, virtuelle redningstjenester med assistance fra Røde Kors’ nødhjælpscentre ved at købe det særlige, digitale “Røde Kors”-spilindhold. Dette download-indhold kan købes for 79.00 kr., og EA giver minimum 80 procent** af provenuet til Røde Kors.

“Samarbejdet med Røde Kors giver EA en beskeden mulighed for at hjælpe andre via vores kreative arbejde,” sagde Patrick Buechner, GM hos Maxis-studiet i Emeryville. “Det indhold, vi har skabt i samarbejde med Røde Kors, vil ikke bare sikre nødhjælp til simmerne i vores spilleres byer. Det vil også give spillerne mulighed for at hjælp mennesker, der er blevet ramt af katastrofer i den virkelige verden. Når vore udviklingsomkostninger er betalt, vil det resterende provenu gå til Røde Kors og organisationens arbejde overalt på kloden.”

Download-indholdet inkluderer et “Røde Kors”-nødhjælpscenter, telte og to køretøjer, der vil bevæge sig rundt i spillerens by, når den udsættes for naturkatastrofer. Hvis et meteor, jordskælv eller en tornado rammer, vil telte fra Røde Kors dukke op forskellige steder i spillerens by. Simmere, der ellers ville blive alvorligt sårede, kan hurtigt få hjælp i disse telte. I takt med at byen kommer sig oven på naturkatastrofen, vil teltene forsvinde igen. Hver gang et telt forsvinder, vil det frigøre 10 sunde simmere, som dermed vender tilbage til spillerens by. Ambulancer, brand- og politibiler vil fortsætte med at beskytte spillerens by i samarbejde med Røde Kors.

“Det kreative samarbejde med SimCity vil oplyse spillerne om de vigtige tjenester, Røde Kors leverer i tilfælde af virkelige katastrofer,” sagde Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors. ”Dette vil præsentere Røde Kors’ mission for offentligheden og forbrugerne på en spændende og interaktiv måde, samtidig med at vi indsamler midler, der kan støtte Røde Kors’ arbejde med at levere humanitære ydelser de steder på kloden, hvor der er mest brug for dem.”

“Røde Kors”-sættet bliver tilgængeligt i ét år fra den 17. september, 2013. I løbet af denne etårige kampagneperiode vil EA give 80 procent af provenuet (efter skat) fra spillernes køb af ”Røde Kors”-download-indholdet – minimum 100.000 dollars – i støtte til de humanitære ydelser fra de deltagende nationale afdelinger af Røde Kors. Få mere at vide om SimCity og det nye “Røde Kors”-spilindhold på: https://origin.com/da-dk/store/buy/182555/mac-pc-download/addon/simcity-red-cross-charity-pack. Få mere information om Røde Kors på: www.rodekors.dk

SimCity har fået aldersrangeringen 7+ af PEGI og fås i øjeblikket til PC og Mac. Få mere at vide om SimCitywww.SimCity.com.Pressemateriale om SimCity er tilgængeligt på www.info.ea.com.

*Deltagerne i det multinationale Røde Kors-samarbejde er det amerikanske, britiske, danske, finske, franske, italienske, norske, spanske, svenske og tyske Røde Kors.  

**EA’s samarbejdsaftale med Røde Kors sikrer de deltagende nationale afdelinger af Røde Kors minimum 80 procent af EA’s provenu (efter skat) i forbindelse med al salg af det nye, “Røde Kors”-baserede indhold som del af denne pr-kampagne.

Kommentarer (1)

  1. 0 0
    YES jeg tror ​​det er det bedste SimCity indhold hele tiden. De redder liv - de er altid der hvor behovet er størst. Sådanne mennesker har at sige en stor tak. 1001 tak Røde kors det giver dig. Hilsen til alle mine medicinske kolleger i hele verden, you're the best. (^+°) Knus og hugs Liz..
    09/18/2013
    0 Svar