Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 06/11/2013

EA og DreamWorks løfter sløret for Need For Speed the movie

‘Breaking Bad’-stjernen Aaron Paul begiver sig ind undergrundsræsenes verden i sin søgen efter hævn og forløsning – verdenspremiere i biograferne den 14. marts, 2014

Electronic Entertainment Expo (E3) LOS ANGELES, Californien – den 10. juni, 2013– I dag præsenterede Electronic Arts og DreamWorks Studios de første “bag kulisserne”-optagelser fra næste forårs biografpremiere, action-bilræs-filmen Need for Speed, der baseres på den storsælgende spilserie fra EA. Filmens stjerne, Aaron Paul (Breaking Bad), gik på scenen under “The Download: EA 2013 Preview” for at afsløre optagelserne sammen med den specialdesignede Ford Mustang, han kører i filmen. Bilen er en del af det eksklusive samarbejde mellem DreamWorks og Ford Motor Company, der er blevet indgået i forbindelse med filmen. Det unikke køretøj vil desuden blive overført fra det store lærred til det med spænding imødesete spil, Need for Speed Rivals, som udkommer sidst på efteråret fra den 19. november, 2013.

Det er muligt for de besøgende under E3 at prøve Need for SpeedRivalspå EA’s stand (South Hall #1601) denne uge – fra tirsdag den 11. juni og frem til torsdag den 13. juni. Du kan se den officielle trailer fra Need for Speed Rivals, “Cops vs. Racers”, her: Need for Speed Rivals-trailer - Cops vs. Racers (officiel E3-trailer, 2013).

Need for Speed bliver et spændende comeback for de fantastiske, bilinspirerede film fra 1960’erne og ‘70’erne og bygger på den klassiske, amerikanske fortælling om de åbne vejes fascinerende tiltrækningskraft. Historien beskriver en noget nær umulig rejse for vore helte på tværs af USA – en rejse, der begynder som et hævntogt, men som i sidste ende mere kommer til at handle om forløsning. Hovedrollerne i filmen, der bygger på de samme spændende elementer, som har været med til at gøre Need for Speed til en af de bedst sælgende bilspilserier til dato – hotte biler, episke biljagter og højoktan-action – spilles af Aaron Paul, Imogen Poots (V for Vendetta) og Dominic Cooper (Captain America: The First Avenger). Manuskriptet til Need for Speed er skrevet af George Gatins sammen med hans samarbejdspartner og bror, John Gatins (Flight), og instrueres af Scott Waugh (Act of Valor). Filmen får verdenspremiere i biograferne den 14. marts, 2014.

Need for Speed-filmen vil samle alt det, de mange fans af vilde filmbiljagter elsker – seje biler, gaderæs med fuld indsats og de vildeste stunts,” sagde Scott Waugh, instruktør på Need for Speed-filmen. “Den adrenalinpumpende historie, som tager os med på tværs af USA, vil få publikum helt ud på kanten af sæderne.”

Need for Speed Rivals er det nyeste kapitel i EA’s storsælgende bilspilserie. Need for Speed Rivals, der udvikles i samarbejde mellem Ghost Games og Criterion Games, fokuserer på den intense og legendariske rivalisering mellem politi og gadekørere. Spillerne vælger selv, om de ønsker at rulle ud på vejene med blå blink eller som konkurrencelystne fartdjævle – og hver side har deres eget udvalg af krævende udfordringer, belønninger og konsekvenser. Denne gang er indsatsen højere end nogensinde, når gadekørerne sætter deres indsamlede point (”Speed Points”) på spil og risikerer at miste dem, hvis de bliver fanget. Need for Speed Rivals, som bygger på den avancerede “Frostbite™ 3”-spilmotor introducerer også det revolutionerende AllDrive-system, der udvisker grænserne mellem single player og multiplayer ved automatisk at forbinde spillerne med deres venners oktanfyldte spilverdener. Deres veje vil bogstaveligt talt krydses på den åbne asfalt og vil på den måde skabe en spiloplevelse, hvor der ikke er to øjeblikke, som er ens.

Need for Speed Rivalsudkommer den 19. november, 2013, til Xbox 360®, PlayStation®3 og PC. Spillet udkommer desuden senere på året til Xbox One® og PlayStation 4. Få mere at vide omNeed for Speedwww.needforspeed.com. Deltag i debatten om Need for Speedhttp://www.facebook.com/needforspeed, følg os på Twitter® på www.twitter.com/needforspeed eller tilmeld dig det officielle Need for Speed-nyhedsbrev på www.needforspeed.com