Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 10/ 5/2011

EA samarbejder med en række football-stjerner om Battlefield 3: Operation Gridiron

REDWOOD CITY, Californien – 5. oktober, 2011 – Fra fodboldbanen til slagmarken - Battlefield 3™-oplevelsen søger nye veje dette efterår! Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at man samarbejder med nogle af NFL's største stjerner i forbindelse med et eksklusivt reality-TV-program med titlen GTTV Presents Battlefield 3: Operation Gridiron. Programmet, der får debut på Spike TV dette efterår, lader quarterback Drew Brees, linebacker Clay Matthews, wide receiver Larry Fitzgerald og defensive end Jared Allen prøve kræfter med virkelige kampscenarier med inspiration fra det prisvindende spil Battlefield 3. Programmet, der er optaget et hemmeligt sted, kaster stjernespillerne ud den ultimative kamptræning sammen med nogle af verdens mest hærdede elitesoldater. Ved at følge deres avancerede træningsprogram lærer footballspillerne at samarbejde som et hold for at gennemføre en simuleret live-mission taget direkte ud af de rå krigsscenarier, spilfolket kommer til at møde i Battlefield 3. Fra og med i dag vil de ugentlige web-afsnit blive vist online kl. 18:00 på Battlefield's Facebook-side. Det afsluttende afsnit vil blive vist på Spike TV den 24. oktober kl. 21:00. Spillere kan "synes om" Battlefield 3 påwww.facebook.com/battlefield for at få adgang til Battlefield 3: Operation Gridiron-web-TV-serien.

“Muligheden for at gå på slagmarken i de virkelighedstro krigsomgivelser var både spændende og noget af en øjenåbner,” sagde all-pro-quarterback Drew Brees. “Hver eneste dag står virkelighedens soldater overfor udfordringer, som minder om det, vi oplevede, men som har langt større, potentielle konsekvenser. Optagelserne af dette TV-program har forstærket min respekt for de soldater, der kæmper for vores frihed hver eneste dag.”

Battlefield 3, som udvikles af DICE i Stockholm, er et af de mest imødesete spil i 2011 og har allerede sikret sig mere end 50 spilpriser inklusive flere priser som "bedste actionspil" og "bedste online-multiplayer-spil". Anmelderne roser spillet for de intense spiloplevelser, der bygger på den banebrydende Frostbite™ 2-spilmotor, som sætter nye standarder for figuranimation, grafisk kvalitet, lyd og total ødelæggelse. Som supplement til spillet vil Orion Publishing udgive romanen Battlefield 3: The Russian skrevet af den anerkendte SAS-soldat og storsælgende forfatter bag bogen Bravo Two Zero, Andy McNab i samarbejde med Peter Grimsdale. McNab arbejder tæt sammen med det kreative hold hos DICE for at sikre, at autensiteten og råheden fra vore dages militæraktioner genspejles både i spillets single player-, co-op- og multiplayer-kampagner.

 

Battlefield 3 udkommer den 27. oktober til PlayStation®3, Xbox 360® og PC. Find de seneste nyheder om Battlefield på www.facebook.com/battlefield eller følg os på Twitter på www.twitter.com/battlefield.