Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 08/28/2012

EA SPORTS afslører navnene på de fodboldstjerner, der kommer til at pryde coveret til FIFA 13

Verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, får selskab af ni andre superstjerner

REDWOOD CITY, Californien – den 28. august, 2012– Electronic Arts Inc. afslørede i dag navnene på de fodboldstjerner, der vil være med til at lancere EA SPORTS™ FIFA 13, vinderen af den eftertragtede E3 Game Critics-kåring som ”bedste sportsspil”. Verdens førende fodboldspiller, den argentinske troldmand Lionel Messi fra FC Barcelona, vil optræde på de forskellige FIFA 13-covers over hele verden sammen med ni andre topspillere. Den dobbelte vinder af FIFA’s Ballon d’Or får følgeskab af stjerner som Alex Oxlade-Chamberlain og Joe Hart i Storbritannien og Danmark, Karim Benzema i Frankrig, Roberto Soldado i Spanien, Claudio Marchisio i Italien og mange andre over hele kloden, når FIFA 13 udkommer den 27. september. De mange fodboldstjerner vil både pryde coveret til FIFA 13, indgå i markedsførings- og reklamekampagner og optræde i forskellige aktiviteter på de sociale medier.

FIFA 13 udkommer med verdens bedste og mest spændende fodboldspiller, Lionel Messi, på coveret over hele verden, hvilket er den perfekte måde at præsentere det bedste fodboldspil, vi nogensinde har skabt, på,” sagde Matt Bilbey, senior-VP og leder af fodboldafdelingen hos EA SPORTS. “FIFA 13 vil præsentere en spiloplevelse, der er lige så uforudsigelig som Messi selv. En spiloplevelse, der samtidig er tæt forbundet til den virkelige fodboldsæsons hjerteslag.”

FIFA 13 genskaber uforudsigeligheden fra virkelighedens fodboldverden, hvor der aldrig er to kampe, som er ens. En ny funktion kaldet “EA SPORTS Football Club Match Day” binder FIFA 13 og virkelighedens fodboldsæson i verdens førende ligaer tæt sammen. EA SPORTS Football Club Match Day vil overføre nyheder fra den virkelige verdens avisoverskrifter fra hele kloden til FIFA 13. Dramatiske begivenheder som fx skader, karantæner, de enkelte holds kampform og sladder i medierne vil få betydning for og komme til udtryk i kommentarerne i spillet. Spillet byder desuden på en række banebrydende nyskabelser som fx ”FIFA 13 First Touch”-styring og ”Player Impact Engine”, der skaber realistiske nærkampe om bolden på hele banen, samt funktioner som ”Complete Dribbling” og ”Attacking Intelligence”, der giver større frihed og flere kreative muligheder, når man er i angreb. FIFA 13 er fodboldens sociale netværk, hvor fans kan komme i kontakt, konkurrere og dele deres oplevelser med millioner af andre ligesindede over hele verden. Det nye spil byder også på verdens største spilturnering – FIFA Interactive World Cup – der giver fans mulighed for at blive kronet som den bedste interaktive fodboldspiller og kåret som officiel FIFA-verdensmester.

En FIFA 13-demo til PlayStation®3, Xbox 360® og PC vil blive tilgængelig over hele verden fra den 11. september.

Komplet oversigt over cover-spillere:

Spiller

Land

Klub

Lionel Messi

Argentina

FC Barcelona

Joe Hart

England

Manchester City

Alex Oxlade-Chamberlain

England

Arsenal

Karim Benzema

Frankrig

Real Madrid

Claudio Marchisio

Italien

Juventus

Roberto Soldado

Spanien

Valencia

David Alaba

Østrig

Bayern München

Tim Cahill

Australien

New York Red Bulls

Jakub Błaszczykowski

Polen

Borussia Dortmund

Balázs Dzsudzsák

Ungarn

Dynamo Moskva

 

FIFA 13 udkommer til PlayStation®3 med PlayStation Move-understøttelse, Xbox 360® med Kinect™-understøttelse, PlayStation®Vita, Wii™, PC, PlayStation®2, Nintendo 3DS™ og PSP® (PlayStation®Portable) og senere på året også til Nintendo WiiU™. Derudover vil spillet også blive tilgængeligt via App Store til iPhone, iPad, iPod touch og senere på året til Android. FIFA 13 har fået aldersrangeringen 3+ af PEGI.

Slut dig til de næsten ti millioner fans i EA SPORTS’ fodbold-community på http://www.facebook.com/easportsfifa eller følg os på Twitter på www.twitter.com/easportsfifa.

  • FIFA 13

    Besøg den officielle FIFA 13-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU