Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 09/29/2011

EA SPORTS FIFA 12 nu ude i butikkerne

REDWOOD CITY, Californien – den 29. september, 2011 – Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at EA SPORTS™ FIFA 12 - verdens bedst sælgende sportsspilserie* - nu er nået ud til butikker i Danmark. Spillet, der udkommer på 12 forskellige platforme - bl.a. for første gang nogensinde også til Mac - er et af de mest imødesete i serien.

Lanceringen af FIFA 12 følges af global anmelderros og derudover blev FIFA 12 kåret som “Best Console Game” ved gamescom 2011, vinder af den eftertragtede "E3 Game Critics"-pris som “Best Sports Game” ved E3 2011 og som vinder af foreløbigt 23 andre spilpriser.

FIFA 12 introducerer den spilforandrende, nye "Player Impact Engine" samt en række revolutionerende spilnyskabelser med inspiration fra virkelighedens fodboldbaner inklusive nyskabelser som "Precision Dribbling", "Tactical Defending" og "Pro Player Intelligence". Derudover vil spillet rumme nye live-tjenester og banebrydende, sociale oplevelser som fx EA SPORTS Football Club og FIFA Ultimate Team, der udvider brugernes mulighed for at blive forbundet til virkelighedens fodboldverden, deres yndlingsklub og deres venner, rivaler og de millioner af andre spillere over hele verden i det enorme FIFA-online-community. FIFA 12 til Mac har den samme revolutionerende, centrale spilopbygning som på HD-konsollerne ligesom Mac- og PC-brugere for første gang kan spille med og mod hinanden online.

FIFA 12 oversættes til 18 sprog og vil kunne købes i 51 lande. Det udkommer til PlayStation®3, Xbox 360®, PC, Mac, Wii™, PlayStation®2, Nintendo 3DS™, PSP® (PlayStation®Portable), iPhone®, iPad™, iPod® touch og iOS-baserede mobile enheder. Spillet vil også være tilgængeligt som digital download til PC via www.orgin.comhttp://www.orgin.com.  FIFA 12 til Mac vil være tilgængeligt i Europa via Direct2Drive, Gamersgate, Gamestation.co.uk, PC World, Dixons, Curry’s, CDon, Gamesload, Mediamarkt og Game - samt via Coolshop i Danmark og Sverige.

FIFA 12 har fået aldersrangeringen 3+ af PEGI. Få de seneste nyheder om FIFA 12 og slut dig til de mere end seks millioner fans på EA SPORTS FIFA-communitet på http://www.facebook.com/easportsfifa eller følg os på Twitter på www.twitter.com/easportsfifa.

EA SPORTS er et af verdens førende brands indenfor sportsunderholdning med en række storsælgende spilserier, prisvindende interaktive teknologier, globale spilkonkurrencer og banebrydende digital oplevelser. EA SPORTS giver personlig adgang til alle de store følelser fra sportens verden via markedsførende sportssimulationsspil inklusive Madden NFL football, FIFA, NHL® ishockey, NBA JAM, NCAA® Football, Fight Night boksning, EA SPORTS MMA, Tiger Woods PGA TOUR® golf og EA SPORTS Active.
Find yderligere information om EA SPORTS, inklusive nyheder, videoklip, blogs, fora og spil-apps, på www.easports.com, hvor du også kan komme i kontakt, dele dine oplevelser og konkurrere med andre spillere.

* Baseret på antallet af solgte eksemplarer på verdensplan per den 25. juli, 2011 (ifølge NPD, Chart-track, GFK & Famitsu Marketing Data Service)

  • FIFA 12 FIFA 12

    Besøg den officielle FIFA 12-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU