Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 09/ 8/2011

EA SPORTS NHL 12 er nu nået ud i butikkerne

REDWOOD CITY, Californien – den 8. september, 2011 – Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at EA SPORTS™ NHL® 12 nu er til salg i butikkerne. EA SPORTS NHL 12 fås til PlayStation®3 og Xbox 360®.

“Som vinder af 22 kåringer som årets sportsspil har NHL-serien en stolt tradition for at levere suveræne og innovative spiloplevelser. Og i år har vi løftet det hele til nye højder. Med mere end 300 spilforbedringer og muligheden for at spille med nogle af NHL-historiens største legender som fx Wayne Gretzky og Mario Lemieux, er NHL 12 vores stærkeste udgivelse til dato,” siger Dean Richards, leder af hold- og actionsport hos EA SPORTS.  

EA SPORTS NHL 12 genskaber autentisk ishockeysporten, som den udfolder sig på virkelighedens is takket været mere end 300 spilforbedringer anført af tre helt grundlæggende nyskabelser i form af “Anticipation AI”, ”Dynamic Goalies” og ”Full Contact Physics”-motoren. ”Anticipation AI” åbner helt nye muligheder i NHL 12, når spillerne nu intuitivt bestemmer vælger deres næste træk ved at læse og forudsige spillets udvikling. Med ”Full Contact Physics”-motoren vil spillernes størrelse og styrke pludselig få afgørende betydning. NHL12 fortsætter med at bryde grænser ved at byde på virkelighedstro sammenstød og større kontrol over kampene ude ved banderne. Større forwards vil kunne placere sig selv foran målmændene for at begrænse keepernes udsyn, mens de store forsvarsspillere vil kunne presse mindre forwards ud af farezonen. Brugerne får nu fuld kontrol, når de forsøger at finte og dreje sig væk fra de truende tacklinger, eller når de bruger deres styrke til at udmanøvrere modstanderne. Med ”Dynamic Goalies” vil målmændene for første gang virkelig kunne indgå i spillet. Spillerne kan fx søge i infight med målmændene, mens de kæmper for positionen lige foran nettet, mens målmændene kan bruge al deres forudseenhed og smidighed til at udføre de vildeste redninger.

Blandt nyhederne i EA SPORTS NHL 12 er også deltagelsen af en række ishockeylegender - ni af de største navne i NHL-historien som fx Wayne Gretzky, Gordie Howe og Mario Lemieux. De bliver integrerede i så godt som alle dele af spillet, inklusive den forbedrede Be A Legend-spilvariant, og tilføjer dermed en ny og spændende dimension til NHL-serien. Bliv selv den næste store legende i den finpudsede Be A Pro-spilvariant. Her kan du gå på isen som din egen prof-spiller og prøve kræfter med alt fra fantastiske finter og knogleknusende tacklinger til de vildeste scoringer, mens du bevæger dig mod ishockey-tinderne. Blandt nyhederne i denne del af spillet er muligheden for at simulere tiden frem til dit næste skifte, mens den særlige "EA SPORTS Action Tracker" følger og holder dig orienteret om de vigtigste begivenheder under kampene, mens din spiller puster ud på bænken. Denne funktion vil være med til at forbedre den samlede spiloplevelse, når spillerne kommer til at bruge mindre tid på bare at kigge på fra bænken og mere tid på isen, samtidig med at de hele tiden er fuldt opdaterede på, hvordan kampen udvikler sig, inden de atter skal i aktion.

Gør klar til at spille Hockey Ultimate Team hele dagen, hver dag med EA Ultimate Hockey League 24/7*. Som noget helt nyt i Hockey Ultimate Team kan du nu spille mod andre brugeres hold selv om de er offline, da modstandernes mandskaber downloades direkte fra EA’s servere. Dermed kan du prøve kræfter mod nye modstandere hver gang og vælge at udfordre tusindvis af forskellige hold. Kæmp mod hold, der svarer til dit eget niveau eller test dit potentiale mod et top-100-mandskab – de bedste, EAUHL har at byde på.

EA SPORTS NHL 12 er det andet spil, der er omfattet af EA SPORTS™ Season Ticket-tjenesten**. Season Ticket-abonnenter fik fuld digital adgang til EA SPORTS NHL 12 tre dage før lanceringen i butikkerne.

NHL 12 er udviklet af EA Canada i Vancouver og har fået aldersrangeringen 16+ af PEGI. Få yderligere rangeringsinformation på www.pegi.info. Find yderligere information om NHL 12 på www.easports.com/nhl eller bliv EA SPORTS NHL-Facebook-fan på http://www.facebook.com/easportsnhl og følg os på Twitter via http://www.twitter.com/easportsnhl.


*EA SPORTS NHL 12, EA-konto, Online Pass og en internetforbindelse er påkrævet for at spille. Du skal være fyldt mindst 16 år for at kunne registrere en EA-konto.

**  EA SPORTS™ Season Ticket er en helt ny tjeneste, der byder på fire former for medlemsfordele til en årlig pris på 2000 Microsoft-point: Tidlig adgang til alle udvalgte spil fra EA SPORTS som komplette, digitale downloads tre dage før spillenes officielle udgivelsesdatoer i butikkerne; 20 procents rabat på download-spilindhold; gratis web-indhold i topklasse og medlemsbevis. De omfattede spilserier vil inkludere Madden NFL Football, NHL ishockey, FIFA, Tiger Woods PGA TOUR® golf og NCAA® Football. EA SPORTS Season Ticket er tilgængelig til Xbox 360® i Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand, samt til PlayStation 3 i Nordamerika. Betingelser og begrænsninger er gældende. Find yderligere information om tjenesten - inklusive instruktioner til, hvordan du tegner abonnement - på: www.easports.com/seasonticket

  • NHL 12 NHL 12

    Besøg den officielle NHL 12-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU