Nyheder

EA SPORTS and Leo Messi Foundation Announcement Udgivet af EA Danmark på 03/13/2012

EA SPORTS og Leo Messi Foundation Spreder fodboldglæde i Barcelona’s gader

REDWOOD CITY, Californien – den 13. marts, 2012 – EA SPORTS™ annoncerede i dag, at man, i samarbejde med Leo Messi Foundation, vil give en populær gadefodboldbane i Barcelona nyt liv ved at gennemføre en større istandsættelse og finpudsning i løbet af 2012. Banen, der ligger i Bon Pastor-bydelen i Barcelona, er i flere år forfaldet mere og mere. Nu bliver den udstyret med et topmoderne underlag, bander, mål og meget mere og forvandles på den måde til et både godt og sikkert sted til fordel for Barcelona’s ungdom.

“Fodboldsporten har givet mig så megen glæde, og denne nye gadefodboldbane vil forhåbentlig sprede den same glæde blandt børnene i Barcelona,” sagde Messi. “EA SPORTS deler min passion for arbejdet med at gøre børnenes drømme til virkelighed, og jeg vil gerne takke dem for at være med til at give dette nye projekt liv.”

“Vores samarbejde med Leo Messi Foundation er en fundamental del af hele vores samarbejde med verdens ubestridt bedste fodboldspiller. Dette renoveringsprojekt er et fantastisk første eksempel på vores fælles indsats,” sagde Jon Rosenblatt, markedsføringschef hos EA SPORTS. “Vi kan næsten ikke vente på at se Barcelona’s børn få glæde af den nye bane, hvor de kan slippe deres kærlighed til fodboldsporten fri i gode og trygge omgivelser.”

Bane-renoveringsprojektet, som er finansieret af EA SPORTS og Leo Messi Foundation, er også med til at markere lanceringen af FIFA Street, der har Messi på spillets cover. Spillet byder på en autentisk gadefodbold-oplevelse for fans over hele verden til PlayStation®3 og Xbox 360®. Det ankommer i butikker i Danmark på torsdag.

I November sidste år kunne EA SPORTS annoncere en omfattende samarbejdsaftale, der gør Messi til fodboldambassadør for EA SPORTS. EA SPORTS vil sammen med Leo Messi Foundation støtte sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsstyrkende initiativer for børn over hele verden. Messi vil også fungere som hjørnesten for markedsførings- og reklamekampagner, hvor han kommer til at optræde på spilæsker og i globale, sociale medieaktiviteter for den anerkendte og populære FIFA-serie.

EA SPORTS™ er et af verdens førende brands indenfor sportsunderholdning med en række storsælgende spil og spilserier, prisvindende interaktive teknologier, globale spilkonkurrencer og banebrydende, digitale oplevelser. EA SPORTS giver spillerne mulighed for selv at opleve alle de store følelser fra verdens sportsarenaer via markedsførende sportsspil som inkluderer Madden NFL football, FIFA, NHL® ishockey, NBA JAM basketball, NCAA® Football, Fight Night-boksning, EA Sports MMA, Tiger Woods PGA TOUR®-golf og EA SPORTS Active.  Find yderligere information om EA SPORTS inklusive nyheder, videoklip, blogs, fora og spil-apps på www.easports.com, hvor du kan både kan komme i kontakt, dele dine spiloplevelser og konkurrere med andre spillere.