Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 09/ 1/2011

Madden NFL 12 rykker ind på spilhylderne i dag

REDWOOD CITY, Californien - den 1. september, 2011 – Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at Madden NFL 12 er klar til at indtage spilhylderne i dag. Madden NFL 12 udkommer til Xbox 360® og PlayStation 3. Samtidig bliver mobil-versioner af Madden NFL 12 tilgængelige til Android-enheder, iOS-enheder og udvalgte telefonmodeller. Derudover er en opdateret udgave af Madden NFL Superstars nu spilbar på Facebook.

Madden NFL 12 bygger videre på seriens stolte traditioner for at bringe de mange fans tættere på virkelighedens NFL-oplevelser end nogensinde før ved at justere på både begivenhederne på banerne og på en række centrale spil-mekanismer på seks forskellige nøgleområder: Spilbøger og spilopbygning; præsentation; "Franchise"- og "Superstar"-spilvarianter; dynamiske spillerpræstationer; Madden Ultimate Team*; og online-communities*. Uanset om du kæmper mod dine rivaler side om side på sofaen eller online, fører dit yndlingshold hele vejen til Super Bowl i spillets "Franchise"-del eller opbygger det ultimative drømmehold i "Madden Ultimate Team", vil Madden NFL 12 være tro mod NFL, tro mod serien og tro mod spillet.

Madden NFL 12 vil være det første spil, der er omfattet af EA SPORTS™ Season Ticket-tjeneste**. Season Ticket-abonnenter vil få fuld digital adgang til Madden NFL 12, tre dage før spillet udkommer i butikkerne, og vil efterfølgende kunne få 20 procent i rabat på de særlige "Madden Coins" som bruges under både Madden Ultimate Team og når man går på talentjagt online.

“Madden NFL 12 sætter nye standarder for serien med en utroligt realistisk NFL-oplevelse. Detaljegraden i spillet er helt uovertruffen - det er mere autentisk og visuelt banebrydende,” sagde Cam Weber, GM for amerikansk fodbold hos EA SPORTS. “Med alt lige fra det helt nye kollisionssystem, som gør det muligt for dig at mærke effekten af hver eneste brutale tackling, til det revolutionerende, dynamiske spillerpræstations-system, der simulerer, hvordan spillernes evner og selvtillid udvikler sig alt efter, hvordan de klarer sig under kampene, vil Madden NFL 12 være gennemsyret af stemningen og alle det store følelser fra virkelighedens NFL. Og der vil ikke være to kampe, som er ens.”

Det mest populære NFL-spil til smartphones er tilbage med den mest autentiske mobiltelefon-NFL-oplevelse nogensinde. Tag din Madden NFL 12-oplevelse med på farten komplet med alle 32 NFL-hold, de autentiske stadions, opdateret udvalg af spillere, forbedret grafik og animationer og en række nye spilmuligheder skabt eksklusivt til mobilplatformen. Spilfunktioner som “Total Defensive Control,” “Action Control Time,” “GameFlow” og “Hot Routes Everywhere” sikrer en endnu mere fantastisk Madden-oplevelse til Android- og iOS-enheder. Madden NFL 12 er tilgængeligt til Android- og iOS-enheder og til udvalgte mobilmodeller.

En helt ny udgave af den populære gratis at spille-football-spil, Madden NFL Superstars, lanceres i dag på Facebook. Madden NFL Superstars 12 giver fans en unik oplevelse af at opbygge og styre et hold af NFL-spillere under kampe mod deres venner på verdens største, sociale netværk. Det opgraderede Madden NFL Superstars 12 byder på en række nye spilforbedringer inklusive muligheden for at opbygge en hel klub inklusive stadion, kontorer og træningsfaciliteter. Man kan også få afgørende betydning som træner ved at træffe afgørende beslutninger under kampene, ligesom endnu flere statistiske oplysninger gør det lettere at få det fulde overblik over de enkelte spilleres præstationer - inklusive kåringen af en MVP. Med en række nye kort og kortsamlinger er Madden NFL Superstars 12 den ideelle, virtuelle sportsoplevelse for alle NFL-fans på Facebook. Siden lanceringen i 2010 har Madden NFL Superstars haft næsten 2 millioner aktive brugere om måneden i gennemsnit og omfatter i øjeblikket mere end 5 millioner spillerskabte hold.

Siden debuten i 1989 er Madden NFL blevet solgt i mere end 90 millioner eksemplarer. Se mere om Madden NFL 12 på www.ea.com/madden-nfl.

Madden NFL 12 udvikles i Orlando, Florida af EA Tiburon. EA SPORTS™ er et af verdens førende brands indenfor sportsunderholdning med en række storsælgende spil og spilserier, prisvindende interaktive teknologier, globale spilkonkurrencer og banebrydende, digitale oplevelser. EA SPORTS giver spillerne mulighed for selv at opleve alle de store følelser fra verdens sportsarenaer via markedsførende sportsspil som inkluderer Madden NFL football, FIFA, NHL® ishockey, NBA JAM basketball, NCAA® Football, Fight Night-boksning, EA Sports MMA, Tiger Woods PGA TOUR®-golf og EA SPORTS Active. Find yderligere information om EA SPORTS inklusive nyheder, videoklip, blogs, fora og spil-communities på www.easports.com, hvor du kan komme i kontakt, dele dine oplevelser og konkurrere med andre spillere.
 

*  Madden NFL 12, EA-konto, Online Pass og internetforbindelse er påkrævet for at spille. Du skal være fyldt mindst 16 år for at kunne registrere en EA-konto.

**  EA SPORTS™ Season Ticket er en helt ny tjeneste, der byder på fire former for medlemsfordele til en årlig pris på 2000 Microsoft-point: Tidlig adgang til alle udvalgte spil fra EA SPORTS som komplette, digitale downloads tre dage før spillenes officielle udgivelsesdatoer i butikkerne; 20 procents rabat på download-spilindhold; gratis web-indhold i topklasse og medlemsbevis. Med Madden NFL 12 som det første spil, vil de omfattede spilserier inkludere Madden NFL Football, NHL ishockey, FIFA, Tiger Woods PGA TOUR® golf og NCAA® Football. EA SPORTS Season Ticket er tilgængelig til Xbox 360® i Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand, samt til PlayStation 3 i Nordamerika. Betingelser og begrænsninger er gældende. Find yderligere information om tjenesten - inklusive instruktioner til, hvordan du tegner abonnement - på: www.easports.com/seasonticket

Al deltagelse af NFL-spillere er blevet formidlet af National Football League Players Incorporated, licens- og markedsførings-underafdelingen af NFL Players Association.

  • Madden NFL 12 Madden NFL 12

    Besøg den officielle Madden NFL 12-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU

Kommentarer (1)

  1. 0 0
    Madden NFL 12 er bare fantastisk... :)
    09/ 1/2011
    0 Svar