Nyheder

Patrice Bergeron | NHL 15 Cover Vote | NHL 15 Udgivet af EA Danmark på 06/25/2014

EA SPORTS OFFENTLIGGØR, AT FANS HAR VALGT PATRICE BERGERON SOM FRONTFIGUR FOR NHL 15

Efter mere end 10 millioner afgivne stemmer har fans udpeget forwarden fra Boston Bruins som spilleren, der skal føre an for en ny generation af ishockeyspil

KØBENHAVN – Den 24. juni, 2014 - Electronic Arts Inc., National Hockey League (NHL®) og National Hockey League Players’ Association (NHLPA®) annoncerede i dag, at forwarden fra Boston Bruins, Patrice Bergeron, er blevet valgt af ishockeyfans som spilleren, der får pladsen på coveret til EA SPORTSNHL®15– som sætter kursen for en ny generation af ishockeyspil i den prisvindende spilserie. Bergeron slog således Montreal Canadians’ defensive stjerne, P.K. Subban, i den afgørende duel under afstemningen, som samlede mere end 10 millioner stemmer fra ishockeyfans overalt på kloden. NHL 15, der sikrede sig 4 kåringer og 5 nomineringer som bedste sportsspil under årets Entertainment Expo (E3), bliver næste skridt i udviklingen af den genreførende spilserie fra EA SPORTS. 

“At få pladsen på coveret til NHL 15 er virkeliggørelsen af en drøm,” sagde Bruins’ center, Patrice Bergeron. “Det er en fantastisk følelse, når man ved, at det suverænt er ishockeyfans, som bestemmer, hvem der skal have pladsen. Den enorme passion hos de mange ishockeyelskere i almindelighed, og Bruins-fans i særdeleshed, overgår alt andet i sportens verden, og jeg er virkelig taknemmelig over for alle, der har stemt på mig.”

"Jeg vil gerne ønske Patrice Bergeron tillykke med, at de mange fans har valgt ham som cover-spiller til EA SPORTS NHL 15," sagde Adam Larry, leder af afdelingen for licensaftaler og rådgivning hos NHLPA. "Vi har nydt at følge den passion, ishockeyfolket har lagt for dagen under deres støtte til de otte NHL-spillere, der deltog i dette års cover-afstemning for NHL 15 – og de underholdende kampagner fra spillerne, som gik efter titlen. Det er en fantastisk måde at begynde et stort år for NHL-spilserien på.” 

“Vi vil gerne gratulere Patrice med denne fantastiske ære og anerkender samtidig den enestående fanstøtte, der har været med til at bære ham frem til pladsen på coveret til NHL 15,” sagde Dave McCarthy, VP for afdelingen for markedsføring af forbrugerprodukter hos NHL. “Vi er endnu en gang blevet dybt imponerede over det engagement og den enorme kreativitet og støtte, der er blevet vist fra vore hold og fans – som virkelig understreger den uovertrufne grad af passion og trofasthed, man kun finder i NHL.” 

NHL 15åbner en spændende ny ære i ishockeyspillenes verden med den mest detaljerede og autentiske, digitale ishockeyoplevelse til dato. Med introduktionen af realistisk sammenstødsfysik for alle 12 spillere på isen vil NHL 15 byde på en helt ny generation af realisme på spilkonsollerne. Dermed kan brugerne lade sig suge med ind på isen ved hjælp af grafik, lyd og stemning, som aldrig før er set i et sportsspil. Spillerne både ser ud, bevæger sig, spiller og tænker som virkelighedens NHL-stjerner takket været nye, detaljerede spillermodeller og et omfattende nyt udvalg af værktøjer – som fx ”Superstar Skill Stick” og ”Vision AI”, der forbedrer både styringen på isen og spillernes intelligens.

Det er de helt store følelser, som er i spil i NHL 15, hvor spillerne sendes på isen i arenaer fyldt med dynamisk modellerede fans, der reagerer, præcis som de ville gøre det i virkeligheden. Kampene præsenteres af et helt nyt kommentatorhold, der anføres af de rutinerede ishockeyeksperter fra NBC Sports, Mike ‘Doc’ Emrick og Eddie Olczyk, som får følgeskab af TSN-analytikeren Ray Ferraro, NHL 15 tager dermed en række revolutionerende skridt for at gøre kommentatorerne så autentiske som muligt.

NHL 15 udkommer i Norden fra den 11. september, 2014 til Xbox One, PlayStation®4, Xbox 360® og PlayStation®3.

Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer. Vær først til at kommentere!