Respawn Entertainment afslører Titanfall
EA Danmark
2013-06-11
De visionære spilskabere, der var med til at definere en hel generations spiloplevelser, er tilbage …og parate til at gøre det igen!
Spil udkommer eksklusivt til Xbox-platformene – Xbox One og Xbox 360 – og PC i 2014
Electronic Entertainment Expo Los Angeles, Californien – den 10. juni, 2013 – Electronic Arts Inc. og de uafhængige spiludviklere fra Respawn Entertainment afslørede i dag for første gang Titanfall™, det første spil fra Respawn. Titanfall, der udvikles af nogle af skaberne og andre af de central spiludviklere bag Call of Duty-spilserien, er blandt de mest imødesete spil under E3 2013 efter at have været omgærdet af mystik i næsten tre år. De visionære spilskabere hos Respawn har ladet sig inspirere af deres tidligere erfaringer indenfor førstepersons-actionspillene og bygger videre på den inspiration ved at skabe en helt ny indgang til det generelle spildesign under skabelsen af Titanfall. Spillet bliver en rendyrket multiplayer-udgivelse, som bygger på en ny og anderledes spilstruktur, der kombinerer tempofyldt multiplayer-action med heroiske, fastlagte sekvenser, som man traditionelt kender dem fra klassiske kampagne-spilvarianter. I en fjern og krigshærget verden vil spillerne få mulighed for skiftevis at kæmpe som elite-kamppiloter eller som adrætte, tungt bevæbnede og 8 meter høje titaner. Se Titanfall’s præsentations-trailer på spillets officielle hjemmeside på: www.titanfall.com
“Vi befinder os i en spændende tid for hele branchen, og det føles som det helt rigtige tidspunkt at afsløre Titanfall på,” sagde Vince Zampella, medskaber af Call of Duty og medstifter af Respawn Entertainment. “Spil er vores store passion hos Respawn, og vi er fokuserede på at levere noget virkelig spændende, som kan være med til at sparke gang i den næste softwaregeneration.”
Titanfall-universet byder på spektakulære dueller mellem lille og stor, mellem det naturlige og det industrielle og mellem menneske og maskine. Spillerne kastes som elitepiloter ind midt i en brutal konflikt mellem to fraktioner, Interstellar Manufacturing Corporation (IMC) og The Militia. Med fuld frihed til at skifte frem og tilbage mellem pilot og titan vil spillerne selv kunne skifte taktik under kampene og, alt efter situationen, vælge, om de ønsker at flygte eller at angribe.
Titanfall’s spilinstruktør, Steve Fukuda, tilføjede: “Udover at tilføre multiplayer-oplevelsen et filmisk præg har vi arbejdet på at forandre genrens fundamentale kampoplevelser og bevægelser. Titanfall er unikt på den måde det fokuserer lige meget på to drastisk forskellige og nye måder at bevæge sig rundt og kæmpe på i ét førstepersonsskydespil. Sammenblandingen af disse to dele bliver en stor del af det, der giver Titanfall sin storslåede identitet.”
Titanfall,der udkommer i løbet af foråret, 2014, bliver tilgængeligt til Xbox One®, PC og Xbox 360®. Xbox 360-udgaven af Titanfall udvikles af et eksternt spilstudie med støtte fra Respawn. Få mere at vide om spillet på www.titanfall.com. Følg spillet på Twitter på www.twitter.com/titanfallgameeller Facebook på www.facebook.com/titanfallgame.