Nyheder

fifa-street-date-news.jpg Udgivet af EA Danmark på 03/15/2012

Slip boldglæden løs med EA SPORTS’ FIFA Street – nu i butikkerne

Stor efterspørgsel efter autentiske gadefodbold-spiloplevelser sikrer mere end to millioner downloads af FIFA Street-demo.

REDWOOD CITY, Californien – den 15. marts, 2012– EA SPORTS™ inviterede i dag fodboldelskere fra hele verden til at slippe boldglæden løs med FIFA Street, der udkommer i dag i Danmark til PlayStation®3 og Xbox 360®. Interessen i communitiet, og den store tørst efter et gennemført autentisk gadefodboldspil, understreges af, at FIFA Street-demoen er blevet downloadet i noget nær rekordstort omfang. Mere end 2,1 millioner mennesker har således downloadet demoen de seneste to uger, hvilket gør FIFA Street til den næstmest downloadede demo – kun overgået af FIFA 12 – fra EA SPORTS det seneste år*.

FIFA Street er det første gadefodboldspil, som byder på en autentisk simulation af den måde, sporten udfoldes på overalt i verden. Spillet beskrives som ”spektakulært” af Official Xbox Magazine, hvor det blev tildelt en “Editor’s Choice”-pris og karakteren 9 ud af 10. PlayStation: The Official Magazine kalder oplevelsen for: “Kaotisk, intens og, ikke mindst, vildt sjov”.

FIFA Street,der er skabt af folkene bag den prisvindende EA SPORTS FIFA-serie og baseret på den revolutionerende FIFA-spilmotor, byder på et enormt arsenal af autentiske gadefodbold-driblestile og finter, som fyrer op under intensiteten ved de utallige mand mod mand-dueller. Takket været den banebrydende nye ”Street Ball Control” vil spillet levere den mest fintfølende boldkontrol nogensinde i FIFA-seriens historie. Lad bolden rulle overalt lige fra parkeringspladser til prestigefulde 5 mod 5-futsal-turneringer på gaderne i en række af verdens mest berømte byer. Glæd dig til unikke og underholdende spilvarianter som fx “Panna Rules” og den nye “Last Man Standing”, der er skabt eksklusivt af FIFA Street-holdet.Spil både med og mod stjerner fra verdens mest populære klubber – eller virkelighedens gadefodboldstjerner – på mere end 35 forskellige steder overalt på kloden.

Spillets “World Tour”-del, hvor spillerne skaber et hold med deres venner og konkurrerer i cyberspace mod andre FIFA Street-brugeres hold, beskrives af Official Xbox Magazine som “en helt ny standard for alle sportsspil”. I denne del vil spillerne kunne følge hinandens rejser, mens de opbygger deres mandskaber, får adgang til nye finter og gennemlever historien om deres jagt på gadefodboldens trone. Spillerne vil kunne dele og sammenligne deres fremskridt med vennerne direkte via spillets ”Street Network”, som også vil præsentere in-game-videoklip som “ugens mål” og gøre venner opmærksomme på hinandens præstationer hele vejen gennem spillet. 

FIFA Street byder på en både unik og underholdende oplevelse, hvor alt lige fra omgivelserne og spillernes udstyr til musikken er tro mod gadefodboldens verden og kultur. In-game-soundtracket til FIFA Street rummer 24 sange fra hele verden, som er blevet håndplukkede til at give gadefodboldens univers liv i spillet. Soundtracket byder på musik fra kunstnere som danske Skåmslåkkar (”Maskinen”), Spank Rock Feat. Santigold (”Car Song) og Fat Boy Slim (”Ya Mama” – Moguai Remix).

Find de seneste nyheder om FIFA Street og slut dig til de mere end 8 millioner fans i det store EA SPORTS FIFA-community på http://www.facebook.com/easportsfifa eller følg os på Twitter på www.twitter.com/easportsfifa. Find yderligere information på: http://www.ea.com/dk/fifa-street. FIFA Street har fået aldersrangeringen 3+ af PEGI.

* Ifølge interne data fra SONY og Microsoft

  • FIFA Street

    Besøg den officielle FIFA Street-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU