Thomas Skov Gaardsvig - Tiger Woods PGA Tour 13
EA Denmark
2012-04-16
Jeg ELSKER Tiger Woods PGA Tour 13. Jeg har nærmest ikke haft det ude af min Playstation siden jeg fik det, og jeg skal lige spille lidt hver aften. Det ender som regel med at jeg spiller det halve af natten. Til gengæld er jeg vildt træt, når jeg er på arbejde, og det er udelukkende Tiger Woods skyld.
Spillet er så lækkert at se på og for en skabsgolfer som mig, trykker det på de helt rigtige knapper i forhold til min golflyst. Spillet fik mig faktisk til at gå på loftet og finde mine rigtige golfkøller frem og tage ud på en rigtig bane igen for første gang i mange år.
Og jeg føler faktisk at jeg bliver bedre i virkeligheden, jo mere jeg spiller Tiger Woods PGA Tour. Det er formenligt bare indbildsk men jeg lever i troen.
Jeg har startet en karriere i spillet og glæder mig hver gang jeg skal spille en ny turnering og allerede nu kan jeg se, at jeg er ved at forme en stor golfspiller, og jeg ville ønske, at jeg kunne tage min spillers evner ud i virkeligheden.
Det gode ved spillet er, at det ikke er så svært at komme i gang. Du kan lynhurtigt spille golf. Samtidig er der en caddie i spillet som guider dig, så det nærmest ikke kan gå galt.
I starten brugte jeg caddien rigtig meget, men på et tidspunkt begyndte jeg at tænke selv og være min egen caddie. Det gjorde spillet sværere, men også sjovere.
Jeg vil anbefale Tiger Woods PGA Tour 13 til alle.