SSX Blog

  • avatar Ikonisk terræn i SSX - blog #2 - Istunneler, sprækker og klippeafsatser Skrevet af EA SPORTS kl. 08:24, tirsdag d. 05. juli 2011
    Iconic_terrain_fissures656.jpg

    I vores fortløbende blogføljeton i fire dele med fokus på ikonisk terræn i SSX, ser Art Director Dave Taylor i denne uge nærmere på istunneler, sprækker og klippeafsatser. 

    ISTUNNELER

    Vi har dækket Quarter-Pipes og naturligvis Half-Pipes. Men hvad med en Three-Quarter-Pipe lavet af frosset is? Istunnelerne er naturlige og kæmpestore bobslædebaner, der typisk findes i Antarktis og omkring klodens koldere egne. Vi vil gerne give spillerne valget mellem at hoppe direkte ind i disse lynhurtige tunneler for at score point og øge farten eller at holde sig til overfladens mere direkte rute. Bare pas på. Det er fristende at springe hovedkulds ind i dem, men nogle gange fører ruterne dig uventede steder hen! Og så er det selvfølgelig også ret koldt dernede uden noget sollys...

    SPRÆKKER

    Når frosset sne og is kommer under et stort pres, slår de ofte revner og sprækker, der ligner uendeligt dybe kløfter til intetheden. De tidlige pionerer brugte ofte uger på møjsommeligt at bevæge sig uden om disse dødbringende fænomener. Vores SSX-udøvere ser imidlertid disse kløfter som en mulighed for at vise deres kreative kørestile frem ved at undvige og flyve hen over sprækkerne i høj fart. Hvorfor danse med døden, hvis ikke man har tænkt sig at danse lidt forførende? Vi har gjort det ekstra udfordrende ved at sørge for, at den mest direkte rute ofte er den mest udfordrende og gerne kræver nærved perfekt teknik. Du er nødt til at vælge: Vil du lede efter en sikker rute eller satse hele butikken og tro på dine evner?

    KLIPPEAFSATSER

    Klippeafsatser findes overalt i verden – en lodret klippevæg og en smal sti adskilt af et farligt fald. Selv let øvede snowboardere har sandsynligvis tacklet denne type terræn. Men hvad med i høj fart? Mens man springer over hjørnerne for at skære sekunder af tiden? Mens man glider hen ad kanten med sit snowboard? Omringet af andre kørere? Under en snestorm? Sandsynligvis ikke. Begyndere vil gøre klogt i blot at overleve, øvede vil køre om kap, og kun eksperterne vil se det som en anledning til at udføre tricks.


    Tags ssx

Abonnér på denne blogs feed

RSS

Kommentarer

Viser ud af 0 kommentarer Næste  kommentarer

Tidligere fra denne forfatter

  • avatar EA SPORTS Skrevet kl. 08:25, torsdag d. 14. juli 2011

    Ikonisk terræn i SSX - blog #3 - Platformhop, puder og naturlige Half-Pipes

    Tak for alle de dejlige kommentarer i kølvandet på denne uges figurafsløring af Zoe, der er tilbage til endnu en omgang SSX!  Hun spiller en vigtig rolle i det nye SSX, og vi er glade for, at vi har fundet plads til netop Zoe, som vores fans elsker.  Sørg for at være opmærksom under Comic Con-ugen, hvor chefspildesigner Sean Smillie vil gå i gang med at blogge om figurerne.

    Læs mere
  • avatar EA SPORTS Skrevet kl. 08:24, mandag d. 27. juni 2011

    Ikonisk terræn i SSX - blog #1 - Fingerformet landskab, kløfter og gletsjerspalter

    Der er stadig syv måneder til spillets udgivelse i januar, og vi vil naturligvis blive ved med at komme med opdateringer indtil da. I denne omgang er vi klar med den første af fem blogs fra Art Director Dave Taylor, der diskuterer nogle af elementerne i det ikoniske terræn, som udviklerholdet har skabt for at gøre landskabet mere SSX-agtigt. Selvom hvert element er subtilt indlejret i landskabet, er det nødvendigt at vide, hvordan man skal tackle hver af dem for at få succes. I denne uge beskriver Dave, ved hjælp af koncepttegninger, hvordan man bør forholde sig til fingerformet landskab, kløfter og gletsjerspalter for at klare sig helskindet igennem.

    Læs mere
  • avatar EA SPORTS Skrevet kl. 08:24, torsdag d. 16. juni 2011

    SSX - Udviklerblog - Indtag verden

    Én af hjørnestenene i SSX er banerne - De forskellige niveauer, ruter, toppe og bjerge. Det er kombinationen af en række elementer, der gør SSX til en ubeskrivelig oplevelse: At der altid er tusindvis af muligheder; at der altid er nye kørelinjer; at de store øjeblikke glider ind i hinanden; at man kan runde et hjørne og blive mødt af en smuk udsigt - og meget, meget mere. Det har altid været en enorm udfordring at skabe sådanne baner, men vi vidste lige fra starten, at vi var nødt til at gå et skridt videre: Vi ville ikke kun designe utrolige baner, men også designe et utroligt antal af dem.

    Læs mere

PEGI Vurdering

  • Alle platforme PEGI-computerspilsklassificering Denne titel er klassificeret 3+