SSX Blog

  • avatar Ikonisk terræn i SSX - blog #3 - Platformhop, puder og naturlige Half-Pipes Skrevet af EA SPORTS kl. 08:25, torsdag d. 14. juli 2011
    Iconic_terrain_NaturalHalf-Pipe656x369.jpg

    Tak for alle de dejlige kommentarer i kølvandet på denne uges figurafsløring af Zoe, der er tilbage til endnu en omgang SSX!  Hun spiller en vigtig rolle i det nye SSX, og vi er glade for, at vi har fundet plads til netop Zoe, som vores fans elsker.  Sørg for at være opmærksom under Comic Con-ugen, hvor chefspildesigner Sean Smillie vil gå i gang med at blogge om figurerne.

    Vi er samtidig rigtig glade for, at I har nydt vores blogs om ikonisk terræn i SSX de seneste par uger.  Nu er vi igen på banen med vores tanker om tre andre typer ikonisk terræn, som du vil støde på i det nye SSX: Platformhop, snepuder og naturlige Half-Pipes.

    PLATFORMHOP

    Hvad sker der, når man gør sprækkerne større og laver en sti rundt om dem, hvor det blæser helt ekstremt, alt imens man holder fast i den dybe afgrunds intethed? Så får man platformhop!  Med større risiko for uheld følger naturligvis også bedre chancer for hæder. Og det passer SSX-udøverne ganske glimrende. Forvent en hektisk rutsjebanetur og en overflod af tricks, når der skal kæmpes om at få den bedste score på globalt plan. Sådanne udfordringer er dog ikke for alle. Det er derfor, at du kun vil finde dem i de mest udfordrende områder. Øvede kørere kan regne med at finde ekstreme genveje via disse platforme, men de sande eksperter vil naturligvis se disse farlige omgivelser som en mulighed for at lave vilde og vovede tricks...

    SNEPUDER

    Problemet med hop og tricks, hvor du strækker dine ben ud i luften er, at du altid er på udkig efter et nyt sted at hoppe. Sådan er det ikke med snepuder. Vi garanterer, at du vil få hop på hop på hop på hop på hop. Udfordringen er at flette alle disse hop og tricks sammen og opnå en fantastisk score. Vær ikke overrasket, hvis du ser en ægte veteran flyve forbi som en anden Supermand i flere meters højde, mens nybegynderen under ham laver et par 720'ere i træk. Det kan godt være, at det ligner et område for begyndere, men eksperterne kommer her også for at blære sig.

    NATURLIG HALF-PIPE

    Bearbejdede Half-Pipes er en vigtig del af snowboardsporten. Ude i den virkelige verden findes der store mængder perfekt udskåret sne omgivet af ivrige tilskuere, der håber på at se de nyeste tricks eller måske en kommende kendis. Forestil dig nu at køre i ti gange så store Half-Pipes gemt væk i uudforskede bjergkæder, mens du bliver filmet fra en helikopter! Det er her, at der for alvor vil blive opfundet nye tricks og stilarter! Men pas på. Ingen ved, hvor stabilt terrænet faktisk er, eller hvor det fører hen...


    Tags ssx

Abonnér på denne blogs feed

RSS

Kommentarer

Viser ud af 0 kommentarer Næste  kommentarer

Tidligere fra denne forfatter

  • avatar EA SPORTS Skrevet kl. 08:24, tirsdag d. 05. juli 2011

    Ikonisk terræn i SSX - blog #2 - Istunneler, sprækker og klippeafsatser

    I vores fortløbende blogføljeton i fire dele med fokus på ikonisk terræn i SSX, ser Art Director Dave Taylor i denne uge nærmere på istunneler, sprækker og klippeafsatser.

    Læs mere
  • avatar EA SPORTS Skrevet kl. 08:24, mandag d. 27. juni 2011

    Ikonisk terræn i SSX - blog #1 - Fingerformet landskab, kløfter og gletsjerspalter

    Der er stadig syv måneder til spillets udgivelse i januar, og vi vil naturligvis blive ved med at komme med opdateringer indtil da. I denne omgang er vi klar med den første af fem blogs fra Art Director Dave Taylor, der diskuterer nogle af elementerne i det ikoniske terræn, som udviklerholdet har skabt for at gøre landskabet mere SSX-agtigt. Selvom hvert element er subtilt indlejret i landskabet, er det nødvendigt at vide, hvordan man skal tackle hver af dem for at få succes. I denne uge beskriver Dave, ved hjælp af koncepttegninger, hvordan man bør forholde sig til fingerformet landskab, kløfter og gletsjerspalter for at klare sig helskindet igennem.

    Læs mere
  • avatar EA SPORTS Skrevet kl. 08:24, torsdag d. 16. juni 2011

    SSX - Udviklerblog - Indtag verden

    Én af hjørnestenene i SSX er banerne - De forskellige niveauer, ruter, toppe og bjerge. Det er kombinationen af en række elementer, der gør SSX til en ubeskrivelig oplevelse: At der altid er tusindvis af muligheder; at der altid er nye kørelinjer; at de store øjeblikke glider ind i hinanden; at man kan runde et hjørne og blive mødt af en smuk udsigt - og meget, meget mere. Det har altid været en enorm udfordring at skabe sådanne baner, men vi vidste lige fra starten, at vi var nødt til at gå et skridt videre: Vi ville ikke kun designe utrolige baner, men også designe et utroligt antal af dem.

    Læs mere

PEGI Vurdering

  • Alle platforme PEGI-computerspilsklassificering Denne titel er klassificeret 3+