Lanceringen af Apex Legends har til fulde oversteget alle vores forventninger. At nå ud til 50 millioner spillere i løbet af den første måned (tallet stiger stadig) er overvældende for enhver type spil, og det gælder i særdeleshed for en ny enkelttitel fra et lille team, der for første gang prøver kræfter med et gratis spil.
Det er fantastisk at opnå en så hurtig vækst, og vi er overlykkelige for den modtagelse, vi har fået siden lanceringen. Dog har den hurtige vækst medført en række udfordringer, og vi har haft et par bump på vejen. Her tænker vi eksempelvis på fejltrin i forbindelse opdatering, manglende klarhed om kommende spilindhold og mangelfuld kommunikation om, hvordan vi planlægger at yde support til Apex Legends.
Vi er 100 % engageret i at udvikle Apex Legends og støtte de millioner af mennesker, der spiller til daglig. Derfor vil vi i dag starte på en frisk, fortælle jer om vores indsats og give jer et indblik i, hvor vi befinder os som udviklerhold, og hvordan vi har tænkt os at håndtere livetjenesterne til Apex Legends.
At få en stor spillerbase på meget kort tid medfører, at exploits, fejl, snyderi og lignende forekommer hurtigere og mere hyppigt. Vi har været nødt til at reagere og afsætte ressourcer til at slukke brande i forbindelse med de mange uventede vanskeligheder. Siden lanceringen har vi udsendt en række fejlrettelser til servere og clienter, som har udbedret en række problemer.
Vi er nået et godt stykke på vejen mod at gøre spillet sundere, men efterhånden som spillets fællesskab er vokset, er der opstået udfordringer, der skal styr på. Stabiliteten i Apex Legends har høj prioritet for os, og internt har vi arbejdet hårdt på at forbedre vores processer på tværs af vores organisation. Og mens vi arbejder på at få styr på det hele, vil vi gerne fortælle jer om nogle af de vigtige ting, vi prioriterer:
Langsom server-ydelse i begyndelsen af en kamp
Lydproblemer
Snyderi
Problemer med registrering af skud og slag
I løbet af de næste par uger vi fortælle mere om, hvad der foregår på dette område, og opdatere jer om, hvornår problemerne vil blive løst i fremtidige fejlrettelser til spillet.
Vi er fuldt bevidste om, at foruden at løse problemer er alle sultne efter nyt spilindhold. På vores udviklerhold har vi arbejdet hårdt på at skabe en sund virksomhedskultur, og vores medarbejderes sundhed betyder virkelig meget for os. Alt dette er med i vores overvejelser, når vi diskuterer nyt indhold, tidsplaner, og hvor tit vi har mulighed for at opdatere spillet. Vores mål på lang sigt er, at sikre at Apex Legends trives og altid føles levende med fokus på kvalitetsindhold fremfor nyhedværdi og hurtige udgivelser. Vi ønsker samtidigt at bevare vores identitet som et udviklingshold og undgå den ekstreme tidspres, der hurtigt kan føre til udbrændthed eller det, der er værre.
Ved spiludgivelsen offentliggjorde vi en detaljeret tidsplan, der viste, at vores tilgang til arbejdet med livetjenesterne ville være baseret på sæsonerne. I dag vil vi gerne kaste mere lys over, hvad I kan forvente jer med hensyn til spilindhold og opdateringshyppighed i fremtiden:
Periodiske lanceringer
Gennemarbejdede opdateringer undervejs i sæsonen
Forbedret kommunikation
Ved EA PLAY i juni får I de første oplysninger om, hvad I kan forvente i sæson 2. Vi har læst en masse feedback om sæson 1 og glæder os til at vise jer alle de forbedringer, vi har lavet. I sæson 2 kan I forvente et Battle Pass med mere relevant indhold, præsentation af en ny Legend, en ny våbendebut ... og I havde vel ikke regnet med, at Kings Canyon ville ligne sig selv for evigt, vel?
Med hensyn til den øvrige spiludvikling hos Respawn vil vi til sidste gerne understrege, at det er helt forskellige udviklerhold, der arbejder på henholdsvis Apex Legends og Star Wars Jedi: Fallen Order. Desuden vil vi gerne meddele, at vi udskyder vores planer om flere Titanfall-spil for at fokusere fuldt ud på Apex Legends. Ingen ressourcer fra Apex Legends-teamet vil blive flyttet til andre af de spiltitler, vi arbejder på, og vi tager heller ikke ressourcer fra det team, der arbejder på Star Wars Jedi: Fallen Order.
Vi ved, at vi har en masse arbejde foran os, men vi er klar til at møde udfordringen og ser frem til at udvikle Apex Legends sammen med vores spillere, så det når sit fulde potentiale.
Drew McCoy
Executive Producer
Apex Legends