• Opdatering af vores organisation og imødegåelse af vores udfordringer En meddelelse fra CEO Andrew Wilson

    I dag har vi taget nogle vigtige skridt som virksomhed for at imødegå vores udfordringer og forberede os på fremtidige muligheder.  Når vi ser på en verden i forandring omkring os, står det klart, at vi må ændre os i samme takt.  Vi træffer bevidste valg for bedre at kunne opfylde vores forpligtelser, skærpe vores organisation og imødekomme vores spilleres behov.  I denne forbindelse har vi foretaget nogle ændringer i vores markedsførings- og udgivelsesorganisation samt vores driftsafdelinger, og vi reducerer vores nuværende tilstedeværelse i Japan og Rusland, mens vi fokuserer på forskellige måder at servicere vores spillere på disse markeder.  Foruden de organisationsmæssige ændringer har vi stærkt fokus på at øge kvaliteten af vores spil og tjenester.  Fantastiske spil vil fortsat være fokus for alt, hvad vi gør, og vi tænker anderledes på, hvordan vi kan forbløffe og inspirere vores spillere.   

    Det er en svær dag.  De ændringer, vi foretager i dag, vil berøre omkring 350 stillinger i vores virksomhed på 9.000 medarbejdere.  Det er vigtige, men meget vanskelige beslutninger, og vi tager ikke let på dem. I EA er vi venner og kolleger, vi sætter pris på og værdsætter alles bidrag, og vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at vi hjælper vores folk igennem denne periode for at finde deres næste jobmulighed. Dette er vores topprioritet.


            --  Andrew Wilson, CEO for Electronic Arts

     

    Lignende nyheder

    Administrér dine cookie indstillinger