• Det kan du opleve på EA PLAY Vi glæder os til at bruge tre dage sammen med jer på at hylde spil med en lang række events og aktiviteter.

    Vores spillere er kernen i alt, hvad vi gør på EA PLAY. Tanken er ganske simpel: Vi giver flere af jer over hele verden mere adgang og flere muligheder for at spille.

    Ud over at give jer mulighed for at spille vores spil glæder vi os til at bruge tre dage sammen med jer på at hylde spilverdenen med en lang række events og aktiviteter.

    • Ved middagstid PST lørdag den 10. juni sparker vi EA PLAY-weekenden i gang med en helt ny udsendelse, der er specielt designet til vores spillere, som ser med fra overalt i verden. Udsendelsen følges af et livepublikum i Hollywood. Se med, når vi hylder vores fantastiske spillere og vores mest populære spil i det kommende år.
    • Flere hundrede skabere fra vores globale fællesskab deltager i EA Game Changers Creators Cave midt i Hollywood Palladium. Dette dedikerede rum giver vores skabere mulighed for at lave tidlige optagelser af spil, redigere indhold til deling, livestreame direkte fra showet og komme i kontakt med folk fra vores udviklingsafdeling.
    • En Player Fanfest er midtpunktet for begivenheden, hvor der vil være mere end 140 fysiske spilstationer, demoer, livemusik og meget mere.

    Alle disse elementer er designet med tanke på både de spillere, der deltager personligt, og dem, der ser med online. Så hvis du ikke kan deltage personligt, kan du følge med i det hele på EA.com, hvor du kan opleve vores EA PLAY-udsendelse, liveinterviews, dybdegående spilgennemgange, konkurrencer og et kig ind bag kulisserne under EA PLAY.

    Hvis du deltager personligt, kan du få gratis billetter til begivenheden fra 20. april. Vi præsenterer snart flere oplysninger om tilgængelighed af billetter.

    Følg os på Twitter for at blive opdateret om alt, hvad der rører sig om EA PLAY!

    Lignende nyheder

    Administrér dine cookie indstillinger