• I studiet: DICE Tag med på en rundvisning

    I 2013 spredte generaldirektør Fredrik Loving lidt DICE-magi til de solbeskinnede strande i Playa Vista (Californien) i form af DICE LA. Studiet, som er bedst kendt for sit prisvindende arbejde på spilserien Battlefield, blev placeret midt i LA's Silicon Beach. 

    Silicon Beach er et område, der er kendt for sin fusion af teknologi og underholdning, og har vist sig at være det perfekte udgangspunkt for DICE LA til at slå rødder.

    Så snart man kommer ud af elevatoren, ser man et vægmaleri med den klassiske solnedgang over Los Angeles. Kigger man nærmere, kan man måske få øje på velkende billeder fra DICE, der er skjult her og der i maleriet. 

    En skulptur i naturlig størrelse af en Battlefield-figur står vagt i lobbyen. Soldaten, der er skabt af grafikerne bag Discovery Channel-udsendelsen "The Saw Dogs", holder den Rorsch MK-1 railgun, som DICE LA designede til Battlefield 4 Final Stand DLC. 

    I lobbyen bydes man også velkommen af en grafittivæg, der opdateres jævnligt. Lokale kunstnere fra LA inviteres med få måneders mellemrum til at sætte deres præg på væggen som en konstant påmindelse til studiet om den kunst og kultur, der omgiver dem. I denne omgang drejer det sig om Greg "Craola" Simkins' arbejde. 

    På medarbejdernes første dag i DICE LA får de fotograferet deres silhouetter. Silhouetterne monteres side om side i studiets hovedkorridor som en reference til studiets flade hierarki og den fælles tankegang, at alle medlemmer af teamet er vigtige spilmagere. 

    Som en del af DICE LA's filosofi om at have et åbent og transparent miljø holder studiet møder to gange om ugen, hvor alle medlemmer af personalet kan fortælle om nyheder og udviklinger. Alle opfordres til at deltage, både branchens veteraner og nybegyndere. Det er studiets dogme: at et støttende miljø gør udviklerne i stand til at lave de bedst mulige spil.

    Maden er heller ikke tosset.

    Den hurtigste vej til en udviklers hjerte går gennem maven. Kombiner det med DICE LA's nyrenoverede køkken, så har du opskriften på glade og velnærede spilmagere. 

    DICE LA er et studie, der er bygget til samarbejde. Flere tværfaglige teams arbejder tæt sammen for at tackle problemer og samarbejde om at gøre vores projekter bedre ét penselstrøg ad gangen.

    Kontoret er en åben grundplan og omfatter masser af plads til samarbejde, teammøder eller bare til at forhøre sig om de andre udvikleres liv og arbejde.

    DICE LA's udviklingsteams har samlet grafikere, lyddesignere, animatorer, teknikere, producere og mange andre for at skabe den mest intense spiloplevelse som overhovedet muligt.  

    Studiet favner EA's filosofi om, at spillerne kommer i første række, og har endda oprettet programmet Community Test Environment – det første testmiljø for fællesskabet af sin slags – som byder spillerne indenfor for at teste spilkode tidligere og mere i dybden end nogensinde før. DICE LA's teammedlemmer kommunikerer direkte med de andre spillere og giver oplysningerne direkte videre til spiludviklingsteamet.

    Når medarbejderne har brug for en pause fra skærmen, er der plads til at slappe af med spil som billard og bordtennis.

    Der er endda en pool og en volleyballbane til afslapning og lidt konkurrencer mellem de forskellige kontorer!

    Alt i alt er DICE LA et studie bestående af gamere, der har en frisk tilgang til udvikling af fantastiske spil og nye oplevelser for deres spillere. Studiet vokser og udvikler sig med store projekter ude i horisonten og får nye talenter ind hver dag.

    >

    Vil du arbejde hos DICE LA? Se vores jobmuligheder.

     

    _____________________________

    Følg med i alt, hvad der rører sig om EA: Læs vores blog, følg os på Twitter, og like os på Facebook.

    Lignende nyheder

    Administrer dine cookieindstillinger