Startside for Electronic Arts Startside for Electronic Arts Studerende Inklusion Fordele Nyheder Deltag i fællesskabet LinkedIn Instagram Twitter YouTube Find din karrierer Studerende Inklusion Nyheder Mennesker FIND DIN KARRIERER

Med egne ord: Clint Oldenburg

Mød Madden NFL 20's Senior Designer Clint Oldenburg

Vi ønsker at inspirere verden med vores spil og skabe utrolige oplevelser for vores spillere i hele verden. EA samler hold af dygtige mennesker, der kan kombinere kreativitet, teknologi og ekspertise, til at udvikle fantastiske spil og opfinde nye måder at spille på. Madden NFL 20's Senior Designer, Clint Oldenburg, bruger sin ekspertise fra både NCAA og NFL i udviklingen af det største football-spil i verden, EA SPORTS Madden NFL.

1. Hvorfor ville du arbejde for EA?

Jeg tilbragte min barndom med at spille EA SPORTS med min bror – det var vores yndlingshobby som børn. Madden NFL var selvfølgelig vores favorit, men vi spillede også episke kampe i NHL, NBA Live og MVP baseball. EA SPORTS var indbegrebet af cool for os og samtidigt endnu en måde at spille sport på. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg som voksen fik mulighed for at komme på EA's hold.

2. Hvordan kom du i gang med din karriere inden for computerspil?

Min første dag i spilindustrien var som EA-praktikant på NCAA Football. Jeg kom på holdet via et universitetsprogram, der hed NCAA Fellowship efter en fem år lang karriere i NFL som offensive lineman. Fra mit perspektiv, så begyndte jeg allerede som barn, fordi jeg spillede så meget, men jeg begyndte først at udvikle spil hos EA.

3. Hvad er det bedste ved arbejdsmiljøet hos EA Orlando?

Alle i Tiburon er fantastiske. Da jeg begyndte som praktikant, og en meget grøn designer, havde jeg brug for hjælp til alt, og alle mine holdkammerater var mere end villige til at hjælpe. Det er deres fortjeneste, at min karriere har udviklet sig, som den har. De har trænet mig til at blive en ægte spildesigner.

4. Hvad er det mest givende ved dit job?

Det er helt sikkert, hver gang jeg møder nogen på gaden, og de fortæller mig, hvor meget de elsker at spille vores spil, eller hvor meget deres børn elsker at spille vores spil. Det er et ret fedt arbejde at få lov til at gøre folk glade med spil, og når jeg ser deres øjne lyse op af begejstring, så er det rigelig inspiration til at fortsætte hver eneste dag.

5. Hvilke udfordringer møder du i din rolle?

Vores spil, især vores sportsspil, er kæmpestore. De har så meget dybde, og der er så mange måder at spille på. Det er altid en udfordring at sørge for, at hver eneste hjørne lever op til vores spilleres høje forventninger. Men det er en udfordring, som vi glæder os over, og vi vil ikke hvile på laurbærrene, før arbejdet er fuldført.

6. Hvilket spil har du nydt mest at arbejde med?

Da jeg kun har arbejdet på NCAA Football og Madden NFL, er det virkeligt svært at vælge mellem de to. NCAA Football vil altid have et særligt plads i mit hjerte, men Madden NFL har altid været mit yndlingsspil.

7. Hvad er dit foretrukne frynsegode hos EA?

Der er så mange at vælge imellem, at det er svært at vælge det bedste. Alt fra vores lanceringsfester til spilrabatter og gratis spil, og så muligheden for at deltage ved diverse NFL-begivenheder; der er altid noget sjovt at opleve. Men hvis jeg skal vælge bare ét frynsegode, så må det være adgangen til NFL-film, NFL-spillere og NFL-trænere. Der er intet problem, som vi ikke kan løse på en ordentlig måde, med den adgang vi får til den professionelle football-verden

8. Hvilket råd vil du give til én, der gerne vil gøre karriere i spilbranchen, og som gerne vil arbejde indenfor dit område ved EA?

Hvis jeg kunne give ét godt råd til en spirende spiludvikler, så er det dette: sørg for at have en stærk og unik kærlighed for spil, især de spil du selv er ved at udvikle. Hvis man skal være en dygtig spiludvikler, så skal man elske at spille spil – spil så meget du kan i alle genrer. Det allervigtigste er, at du bedst kan lide at spille dit eget spil. Hvis du ikke selv kan lide at spille dit eget spil, så vil ingen andre heller.

Til enhver, der ønsker at arbejde indenfor mit område, så er mit råd dette: detaljerne er vigtige. Vores spillere lægger mærke til alle de små detaljer i vores spil. Ingen detalje er for lille til at tage for givet, og de er alle med til at skabe en sjov, poleret, kunstnerisk og medrivende oplevelse. Man skal altid være villig til at gøre sig ekstra umage for at glæde sine spillere.

9. Hvad er dit yndlingsminde fra EA?

Mit yndlingsminde fra EA var første gang mødte træneren John Madden [Madden NFL-navnefælle og tidligere Hall of Fame-cheftræner for Oakland Raiders.] Han er et kæmpe ikon i footballverdenen, og én jeg voksede op med at se på tv. Første gang jeg mødte ham, udspurgte han mig om en masse forskellige football-ting, som han mente var vigtige og for at sikre sig, at jeg rent faktisk vidste besked. Jeg bestod heldigvis hans prøve med topkarakterer og har været så heldig at have et fantastisk forhold til træner Madden lige siden.

10. Hvordan trækker du stikket ud og slapper af?

Jeg spiller for det meste spil. Fordi jeg spiller så meget Madden NFL på kontoret, så prøver jeg at spille andre spil derhjemme og se på andre typer af spiloplevelser. Hvis jeg vil slappe helt af, så er jeg i træningscentret, eller også er jeg sammen med min kone og to sønner, hvor vi spiser is ved et svømmebassin.

Vil du arbejde for EA Orlando? Slut dig til teamet her!


 

Hold dig ajour med alt, hvad der rører sig Inside EA: Besøg vores website, og følg os på Twitter, Linkedin og Instagram.

Lignende nyheder

Praktikstipendiater ved GHC '19

EA Careers
24-09-2019
Mød vores praktikstipendiater for Grace Hopper Celebration 2019

Praktikstipendiater ved GHC '19

EA Careers
20-09-2019
Mød vores praktikstipendiater for Grace Hopper Celebration 2019

Opsummering af sommerens Pathfinder-program hos EA

EA Careers
06-09-2019
Mød vores Pathfinder-hold fra sommeren 2019
Studerende Inklusion Nyheder Find din karrierer Datafortrolighed for Kandidater linkedin twitter instagram youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Canada (En) Canada (Fr) Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Korean 中国 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik