Startside for Electronic Arts Startside for Electronic Arts Studerende Inklusion Fordele Nyheder Deltag i fællesskabet LinkedIn Instagram Twitter YouTube Find din karrierer Studerende Inklusion Nyheder Mennesker FIND DIN KARRIERER

LOREN GIRIMONTE: UNDERVISNING I TEKNOLOGI

Loren Girimonte arbejder som People Practices Lead og fortæller, hvordan det var at skrive en børnebog om Silicon Valley.

Hos EA huser vi nogle meget dygtige medarbejdere. Vi arbejder ikke kun dagligt på at gøre EA til verdens bedste computerspilvirksomhed, men mange af os har interesser uden for kontoret, der er med til at gøre verden til et bedre sted. Loren Girimonte, der er People Practices Lead og mor, øjnede en mulighed på markedet for børnebøger, som førte til udgivelsen af The ABCs of Silicon Valley. Loren fortalte os om sin rejse mod at blive børnebogsforfatter.

Jeg har arbejdet med People Experiences hos Electronic Arts i syv vidunderlige år. Jeg understøtter det fantastiske EA Mobile-team, der arbejder med Star Wars™: Galaxy of Heroes. Jeg er ansvarlig for alle HR-relaterede aktiviteter. Jeg har været med til at udvide teamet til 100 dygtige medarbejdere. Gruppen har lært mig, at man kan opnå utrolige resultater med passion og kreativitet. 

The ABCs of Silicon Valley var en idé, der pludseligt slog ned i mig og siden tog mere end et år at skrive færdig. Som arbejdende mor var jeg på udkig efter en ressource, der kunne lære mine børn om teknologisk kultur på en let tilgængelig måde. Jeg kunne ikke finde noget, der appellerede til børn. Jeg tog dette hul i markedet som et signal til at følge den innovative ånd, der omgiver mig i EA, og skrive den selv.

Efter nærmere overvejelser fandt jeg på et stringent, men sjovt system, hvor hvert bogstav og hver illustration skulle 1) være egnet til børn, 2) være egnet til voksne, 3) hænge sammen med Silicon Valley og 4) kunne illustreres, så børnene nemt kunne følge med og interagere med forældrene ved at pege på genstande og stille spørgsmål. Da jeg havde lagt denne kurs, kom den svære del: At finde 26 bogstaver, der opfyldte disse kriterier. Det føltes som en umulig opgave, så jeg var nødt til at være kreativ. Jeg gik og lyttede efter mulige ord overalt, det var som et bingo-spil i virkeligheden. Jeg noterede idéer, som jeg hørte under konferenceopkald, læste artikler i TechCrunch under møder og lyttede til podcasts om teknologi på vej til og fra arbejde.

Nogle bogstaver tog en evighed, for eksempel var jeg lige ved at give op med "M". Men så huskede jeg det, jeg har lært af udviklerne hos EA, nemlig at være tålmodig med den kreative proces, og at den ikke altid er lineær. Jeg er glad for, at jeg lyttede til det råd, og at jeg ikke stillede mig tilfreds. Sådan endte jeg med mit endelige "M" – som er "Moonshot", hvis I gerne vil vide det. "Moonshot" er begrebet om at finde idéer, som sigter efter stjernerne.

Silicon Valley er et utroligt sted. Jeg syntes, at bogen skulle føles autentisk. For at opnå denne autenticitet A/B-testede jeg hvert enkelt bogstav og billede sammen med eksperter fra San Franciscos Bay Area, hvoraf mange var EA-medarbejdere. Jeg tog al feedback til mig og videreførte det, mens jeg arbejdede på projektet. Mit oprindelige "C" var f.eks. "co-founder", men mine kolleger i EA opfordrede mig til at ændre det til "cryptocurrency", som er utroligt relevant i 2019. Jeg er glad for, at jeg lyttede til deres råd. Når noget ikke fungerede, pivoterede jeg, lige som man gør i spiludvikling. "Pivot" er i øvrigt det ord, jeg valgte til bogstavet "P".

EA har støttet mig hele vejen med alt fra at fremlægge idéen om en børnebog, til at udfylde papirarbejdet vedrørende interessekonflikter. Det var vigtigt for mig, at jeg kunne medtage mine professionelle bedrifter for at vise bogens gyldighed, og vores juridiske afdeling opfordrede mig til at gøre det. Jeg fik også støtte fra vores ledelsesteam, især Mala Singh, som har været en vidunderlig fan af min bog. 

EA's medarbejdere har været mine største fans hele vejen og har delt, købt og anmeldt min bog. Dette projekt er mit "moonshot", og jeg er så glad for, at jeg sigtede efter stjernerne. Du kan købe dit eksemplar på Amazon her.

Vil du arbejde for EA? Få flere oplysninger her!


Hold dig ajour med alt, hvad der rører sig Inside EA: Besøg vores website, og følg os på Linkedin, Facebook, Twitter og Instagram.

Lignende nyheder

Praktikstipendiater ved GHC '19

EA Careers
24-09-2019
Mød vores praktikstipendiater for Grace Hopper Celebration 2019

Praktikstipendiater ved GHC '19

EA Careers
20-09-2019
Mød vores praktikstipendiater for Grace Hopper Celebration 2019

Opsummering af sommerens Pathfinder-program hos EA

EA Careers
06-09-2019
Mød vores Pathfinder-hold fra sommeren 2019
Studerende Inklusion Nyheder Find din karrierer Datafortrolighed for Kandidater linkedin twitter instagram youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Canada (En) Canada (Fr) Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Korean 中国 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik