
FIFA 23 | Sidelinjen – Ofte stillede spørgsmål om pc-versionen
September 2022
Sidelinjen

Hej! Som du måske har læst i Dyk ned i gameplayet i FIFA 23, er vi meget glade for at kunne offentliggøre, at pc-versionen af FIFA 23 vil være på niveau med PlayStation 5-, Xbox Series X|S- og Stadia-versionerne af spillet. Det betyder, at FIFA 23-spillere på pc får mulighed for at opleve alle næstegenerationsfunktioner og -opdateringer, herunder gameplayteknologien HyperMotion 2, animationer baseret på avancerede 11 mod 11-kampoptagelser, maskinlæring og meget mere. Husk at tage et kig på vores Dyk ned i gameplayet , hvis du vil vide mere om vores gameplayopdateringer i FIFA 23.
Baseret på denne opgradering af pc-versionen og diverse andre ændringer, som vi gennemgår nedenfor, vil vi gerne besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om FIFA 23 til pc.
Lad os springe ud i det.
Hvad er systemkravene til FIFA 23 til pc?
Eftersom pc-versionen af FIFA 23 ikke længere er baseret på den foregående konsolgeneration, er systemkravene – som du nok har regnet ud – blevet ændret.
Minimumsspecifikationer:
OS: Windows 10 (64-bit)
Processor: Intel Core i5 6600k eller AMD Ryzen 5 1600
Hukommelse: 8 GB RAM
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 1050 Ti eller AMD Radeon RX 570
DirectX: Version 12
Netværk: Bredbåndsforbindelse
Harddiskplads: 100 GB ledig plads
Anbefalede specifikationer: OS: Windows 10 (64-bit)
Processor: Intel Core i7 6700 eller AMD Ryzen 7 2700X
Hukommelse: 12 GB RAM
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 1660 eller AMD Radeon RX 5600 XT
DirectX: Version 12
Netværk: Bredbåndsforbindelse
Harddiskplads: 100 GB ledig plads
Bemærk, at FIFA 23 til pc udelukkende bruger DirectX 12 og ikke understøtter DirectX 11.
Hvilke digitale butikker vil FIFA 23 være tilgængelig gennem?
Pc-versionen af FIFA 23 udkommer d. 30. september 2022 og vil være tilgængelig digitalt gennem:
- Origin/EA app
- Steam
- Epic Games Store
- EA Play (prøveperiode)
Understøtter Cross-play i FIFA 23?
Ja, FIFA 23 understøtter Cross-play på tværs af pc-, PlayStation 5-, Xbox Series X|S- og Stadia-versionerne. Derudover er PlayStation 4- og Xbox One-versionerne af FIFA 23 Cross-play-kompatible med hinanden. Her er de Cross-play-spiltyper, som pc-versionen af FIFA 23 understøtter ved udgivelsen:
- FUT Division Rivals (undtaget sammenspil)
- FUT Champions
- FUT Ultimate Draft – Online
- FUT – Onlinevenskabskampe (undtaget sammenspil)
- FUT – Spil mod ven
- Onlinevenskabskampe
- Onlinesæsoner (undtaget Sammenspilssæsoner)
Når FIFA 23 udkommer, bliver det er første gang, at alle spillere får mulighed for at spille Cross-play. Resultatet er den største pulje af spillere til matchmaking i de ovenstående spiltyper nogensinde. Læs vores Dyk ned i spillet for at få mere at vide om Cross-play-funktionerne i FIFA 23.
Byder FIFA 23 på nogen nye antisnydfunktioner på pc?
Ja. Vi vil gerne sikre vores spillere en sikker og fair oplevelse, og derfor giver vi debut til EA AntiCheat (EAAC) i FIFA 23 til pc. EAAC er en ikke-forstyrrende antisnyd- og antiredigeringsløsning på systemniveau udviklet af EA og gennemgået af sikkerhedsspecialister, der er uafhængige og ikke har nogen tilknytning til EA.
Vores mål med EAAC er at beskytte det betydelige flertal af spillere, der blot spiller for sjov, mod en minoritet af fuskere og snydeløsningsudviklere, der bryder servicebetingelserne (TOS) og påvirker alle andres spiloplevelse negativt. I forbindelse med udvidelsen af Cross-play-funktionaliteten i FIFA 23 giver EAAC os mulighed for at beskytte konsolspillere bedre mod potentielle pc-snydere. Læs vores ofte stillede tekniske spørgsmål, hvis du vil vide mere om EA AntiCheat.
Betyder tilføjelsen af EA AntiCheat, at FIFA 23 til pc kræver en vedvarende internetforbindelse?
Nej, FIFA 23 til pc kan spilles offline, så længe EAAC er installeret. Bemærk, at spiltyper som FUT, der kræver en onlineforbindelse, fortsat kun kan spilles online.
Hvordan fungerer EA AntiCheat?
Kort sagt aktiveres EAAC, når FIFA 23 startes, hvorefter det automatisk deaktiveres, når FIFA 23 afsluttes. Værktøjet interagerer med programmer fra tredjeparter, der forsøger at interagere med FIFA 23, for at forhindre, at der overføres eksterne filer og software til spillet. Det betyder, at snyd og andre softwaremodifikationer, herunder modifikationer udviklet af spillerfællesskabet, muligvis ikke vil være funktionelle. Desværre er snyd på systemniveau i pc-spil blevet mere populært blandt snydeløsningsudviklere i den seneste tid, og denne form for snyd er i høj grad usynlig for alternative antisnydløsninger, der ikke kører på systemniveau. Det er nødvendigt at beskytte singleplayerspiltyper for at beskytte onlinespiltyper, idet mange udviklere af snydeløsninger redigerer singleplayerfiler for at udvikle deres snydløsninger.
Derudover afinstallerer EAAC automatisk sig selv, når du afinstallerer FIFA 23, medmindre der er installeret et andet EA-spil på den samme computer, der kræver EAAC.
Giver EAAC EA mulighed for at se min browserhistorik, mine personlige filer eller andet?
Beskyttelse af spillernes personlige oplysninger er en af topprioriteterne for vores Game Security & Anti-Cheat-team. EAAC ser kun på det, der er nødvendigt i henhold til antisnydformål i vores spil, og vi har begrænset den information, som EAAC indsamler. Hvis du har en proces på din pc, som forsøger at interagere med FIFA 23, kan EAAC se denne og potentielt reagere. Alt andet er dog uden for løsningens beføjelser.
EAAC's brug af din computer- og dataindsamling er samlet set i overensstemmelse med EA's brugeraftale og fortroligheds-/cookiepolitik og er valideret af uafhængige tredjepartsfirmaer inden for computersikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger. Læs vores ofte stillede tekniske spørgsmål for at få mere at vide.
Er der andet, jeg bør vide om pc-versionen af FIFA 23?
- Når du starter FIFA 23, vil du ikke længere få vist et opstartsvindue, der spørger, om du vil spille spillet, gennemgå indstillingerne eller lukke vinduet, som det var tilfældet i tidligere FIFA-spil. Disse indstillinger er tilgængelige i spillet.
- Ligesom mange andre EA-spil installerer FIFA 23 en version af EA app, der kører i baggrunden, når spillet kører.
Tak, fordi du tog et kig på vores ofte stillede spørgsmål om FIFA 23 til pc. Vi håber, at denne artikel har besvaret dine mest almindelige spørgsmål om FIFA 23 til pc, og vi glæder os til, at du får adgang til spillet d. 30. september.
- EA SPORTS FIFA-holdet
Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook, følge os på Twitter og Instagram, følge vores udvikleres Twitter-kanal, @EAFIFADirect, følge med på EA SPORTS FIFA Tracker samt deltage på de officielle FIFA-fora. Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.
