Dragon Age Dragon Age™: The Veilguard Dragon Age: Inquisition Dragon Age 2 Dragon Age: Origins Dragon Age-dag BioWare-blog BioWare-udstyrsbutik Dragon Age™: The Veilguard Dragon Age: Inquisition Dragon Age 2 Dragon Age: Origins Dragon Age-dag BioWare-blog BioWare-udstyrsbutik

Bliv en del af fællesskabet, og vær med til at fejre Dragon Age!

Vi er meget imponerede over, at I alle fejrer Dragon Age-dag hvert år, og vi vil gerne takke alle, der gør det. Dragon Age-dag blev lanceret helt uofficielt af fans og for fans i efteråret 2018 af Teresa "ImaSithDuh" M sammen med bl.a. Angela Mitchell, Savvy B., Alistair SM James og de tidligere deltagere Ghil Dirthalen og Andrastini. Vi sætter stor pris på holdet bag Dragon Age-dag for at have samlet os og for at støtte inklusion og tilgængelighed ved at give et bidrag til velgørenhededsorganisationen Able Gamers

Denne dag tilhører alle jer i vores fantastiske fællesskab. I samme ånd vil vi gerne være med til at fejre dagen med jer ved at sætte fokus på jeres unikke og fantasifyldte bidrag til den verden, vi alle elsker. Hele dagen sætter vi fokus på jeres fantastiske kreationer på de sociale medier, vi er klar med nyt Dragon Age™-merch på Dark Horse Direct, Gaming Heads og i BioWare-udstyrsbutikken og vi udlodder også en stor bunke gavekort. Tag dine indlæg på Twitter med #BioWareGiveaway for at deltage i konkurrencen. Apex Legends™ deltager også i festen med et Highland Ravager-våbensmykke med Dragon Age-tema, som EA Play-medlemmer kan gøre krav på når som helst fra d. 2. december 2021 til d. 4. januar 2022. 

Derudover vil Dragon Age Day-teamet afholde en række begivenheder, hvor man bl.a. kan få fingre i velgørenhedspræmier fra Dragon Age-fans, opleve over 24 timers livestream på Twitch, få ideer til at skrive, tegne eller lave memes om Dragon Age, og se videoer fra Dragon Age-fanfællesskabet (Dette års spørgsmål: "Hvem er din foretrukne Dragon Age-ledsager/figur og hvorfor?). Du kan se hele listen over aktiviteter her.

Vi bliver konstant forbløffet over det passionerede, mangfoldige, inspirerende og kreative fællesskab, der har sluttet sig til os i Thedas. Vi er ekstremt taknemmelige over, hvordan I har udvidet og fejret Dragon Age-verdenen. Thedas' verden er vokset ud over spillene med alt fra fængslende fanfiction, smuk figurkunst og avanceret cosplay til tema-bryllupper, fødselsdage, tatoveringer og endda babynavne. Vi kan ikke takke jer nok for jeres fortsatte støtte og kærlighed til spilserien. Det er det, der hver dag inspirerer os til at fortsætte med at udvikle nye verdener, figurer og historier, som I kan udforske.

Apropos at bygge nye verdener og historier, vil vi lige fortælle jer, at vi stadig arbejder hårdt på at udvikle den næste singleplayerfokuserede oplevelse til Dragon Age. Vi glæder os til næste år, hvor vi kan fortælle endnu mere om, hvad vi arbejder på. Indtil da får du to nye noveller fra Dragon Age-verdenen!

Tak til jer alle, fordi I fortsætter på denne rejse sammen med os.

Holdet bag Dragon Age

*BETINGELSER, BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER ER GÆLDENDE. LÆS MERE PÅ https://tos.ea.com/legalapp/eaplay/DK/da/PC/.

Relaterede historier

Dragon Age-dag 2023

Dragon Age
04-12-2023
Dragon Age-dag 2023
Glædelig DA-dag til vores venner i hele Thedas! Læs mere om alle de måder, vi fejrer det på.

Som vi flyver - en Dragon Age-historie

Dragon Age
04-12-2022
Lukas Kristjanson
Hvis du løber hen over hustage og igennem byens gader, kan ét fejltrin blive din undergang i Antiva. Men vil de bukke under for tyranner eller flyve til frihed?

Dragon Age-dag 2022

Dragon Age
04-12-2022
Dragon Age-dag 2022
Glædelig DA-dag fra Thedas og BioWare!