• Ofte stillede spørgsmål om FUT 18 Ones to Watch: Vinter

    Fra d. 2. februar og i en begrænset periode kan du finde nogle af spillerne fra vinterens største transferhandler i pakker som særlige livekort i FUT 18. Læs videre nedenfor for at få svar på nogle af de oftest spillede spørgsmål om Ones To Watch.

    SPØRGSMÅL: Hvad gør Ones To Watch til noget særligt?
    SVAR: Ones To Watch-kort opgraderes dynamisk og kan blive bedre i løbet af sæsonen. Hvis du har et Ones To Watch-kort i din klub, matcher vurderingen på det automatisk vurderingen på spillerens seneste formstærke kort af typen Ugens hold, Kampens spiller, Turneringens hold: Europa, Helt eller Rekordsætter. Jo bedre spilleren præsterer i virkelighedens verden, desto højere bliver hans vurdering!

    SPØRGSMÅL: Hvad er et livekort?
    SVAR: Ones To Watch bliver udgivet som livekort. Vurderingen af denne type af kort opdateres automatisk, hvad enten spilleren er i din klub eller på transfermarkedet.

    SPØRGSMÅL: Hvornår bliver Ones To Watch-kort opdaterede?
    SVAR: Kortene opdateres automatisk, når der udgives et nyt kort af typen Ugens hold, Kampens spiller, Turneringens hold: Europa, Helt eller Rekordsætter, og spilleren er inkluderet.

    SPØRGSMÅL: Hvad sker der, hvis en Ones To Watch-spiller bliver solgt/udlejet til en anden klub?
    SPØRGSMÅL: Ones To Watch-kortets egenskaber og seneste formstærke vurdering påvirkes ikke. OTW-spillerkortet forbliver dog i spillerens tidligere klub, indtil der kommer en ny formstærk udgave, hvorefter spillerens klub, våbenskjold og dynamiske billede opdateres.

    SPØRGSMÅL: Hvad sker der, hvis en Ones To Watch-spiller ændrer nationalitet?
    SVAR: Ones To Watch-spillerkortet opdateres med den nye nationalitet så snart som muligt.

    SPØRGSMÅL: Hvad sker der, hvis en Ones To Watch-spiller bliver solgt/udlejet til en klub, der ikke er med i FUT 18?
    SVAR: Ones To Watch-spillerkortet forbliver i spillerens tidligere klub, og der kommer ikke flere nye formstærke udgaver af ham. Hans Ones To Watch-kort beholder den seneste formstærke vurdering.

    SPØRGSMÅL: Hvilke kriterier ligger til grund for udvælgelsen af Ones To Watch?
    SVAR: Ones To Watch er en kurateret samling af de mest profilerede og talentfulde spillere under 30, der skiftede klub (solgt eller udlejet) i det seneste vintertransfervindue.

    SPØRGSMÅL: Hvor længe beholder Ones To Watch-kort deres forbedrede egenskaber?
    SVAR: Hvis du har et Ones To Watch-kort i din klub, beholder kortet automatisk samme vurdering som spillerens seneste formstærke udgave indtil sæsonen afsluttes i spillerens hjemlige liga. Herefter beholder hans Ones To Watch-kort permanent den seneste formstærke vurdering i FUT 18.

    SPØRGSMÅL: Hvad sker der, hvis den formstærke udgave af en Ones To Watch-spiller har en anden position end det oprindelige Ones To Watch-kort?
    SVAR: Spillerens position på hans Ones To Watch-kort ændrer sig ikke. Han fortsætter imidlertid med at modtage eventuelle egenskabsopgraderinger fra dette og fremtidige formstærke kort.

    LIGNENDE NYHEDER

    Administrer dine cookieindstillinger