Finalen i FIFA Ultimate Team Championship bliver den mest sete begivenhed i turneringens historie – vises på TV og streames overalt på kloden
Ud over muligheden for at følge EA SPORTS™ FIFA Ultimate Team™ Championship over hele verden på YouTube, Twitch og Facebook, vil mere end 70 lande sende mesterskabsfinalen den 20. maj.
Det først år med EA Competitive Gaming Division (CGD) afsluttes denne uge, og efter et vildt mesterskab i Madden NFL er vi meget glade for at kunne præsentere årets største CGD-turnering – FIFA Ultimate Team Championship. En turnering, der afholdes i Berlin fra den 19.-20. maj. Finalekampen vil både blive vist direkte på TV og livestreames samtidig via bl.a. MTG, Twitch, YouTube og Facebook. Dermed bringes FIFA i sin reneste konkurrenceform ud til mere end 70 lande og millioner af dagligstuer overalt på kloden. Det betyder faktisk, at alle vores FIFA 17-spillere nu kan kigge med i deres respektive lande.
“CGD bygger på at gøre alle vores spillere til stjerner,” siger Todd Sitrin, SVP & GM hos EA Competitive Gaming Division. ”For at lykkes med dette er det afgørende, at vi gør konkurrencerne tilgængelige for alle – uanset om man foretrækker at spille online eller at følge de største stjerner på fjernsynet. Vi er meget glade for at samarbejde med en lang række af verdens førende sports-tv-stationer om at bringe FIFA Ultimate Team Championship ind i verdens dagligstuer.”
Huske at kigge med for at følge kåringen af verdens bedste FIFA-spillere. Herunder kan du se, hvem der viser turneringen i Danmark:
o Vises i Danmark på:
TV3 Sport 2 den 20. maj, kl. 17.00
Viaplay (www.viaplay.dk) vil sende fra begge turneringsdage fra den 19. maj, kl. 12.00 og den 20. maj, fra kl. 11.00 – inklusive FIFA Ultimate Team Championship-finalen, der starter kl. 17.00.