NHL 19 Champions League Nyt gameplay Nyt Kick-off Rejsen: Mestre FIFA 19-demo Gode råd 2018 WC-holdomslag Klubomslag Hvad er FUT? FUT-nyheder FUT Web-app Ugens hold Årets hold (TOTY) Oversigt Division Rivals Flere måder at spille på Ikoner Spillerbedømmelser De 100 højest vurderede spillere Spillere at holde øje med Databaser Ugens mål Fora Pro-klub Verdensturné EA Sports FIFA-talentspejder FIFA-nyheder E-mailopdateringer Patchnoter Global serie – hjem Oversigt Officielle regler Rangeringer Nyheder om FIFA på konkurrenceplan Champions League Nyt gameplay Nyt kick-off Rejsen: Mestre FIFA 19-demo Gode råd 2018 WC-holdomslag Klubomslag Hvad er FUT? FUT-nyheder FUT Web-app Ugens hold Årets hold (TOTY) Oversigt Division Rivals Flere måder at spille på Ikoner Spillerbedømmelser De 100 højest vurderede spillere Spillere at holde øje med Databaser Ugens mål Fora Pro-klub Verdensturné EA Sports FIFA-talentspejder FIFA-nyheder E-mailopdateringer Patchnoter Global serie – hjem Oversigt Officielle regler Rangeringer Nyheder om FIFA på konkurrenceplan PS4 Origin Xbox One Nintendo Switch PS4 Origin Xbox One Nintendo Switch

Dyk ned i Karriere i FIFA 20

Gå i dybden med spiltypen Karriere i FIFA 20.

Sidelinjen

Hej FIFA-fans

Hele holdet bag spiltypen Karriere har haft utroligt travlt den seneste tid. Sideløbende med at vi i år har brugt meget tid og mange kræfter på præproduktion, har vi også arbejdet på at udvikle og forfine en bred vifte af nye funktioner, der har til formål at gøre spiltypen Karriere endnu mere detaljeret og autentisk.
Vi håber, at I vil tage godt imod de nyheder, som vi deler med jer i dag.

Feedback fra spillerfællesskabet om spiltypen Karriere

De seneste års feedback fra vores spillere har ikke været tale for døve øren. Da vi gik i gang med udviklingen af FIFA 20 var vores målsætning at gøre spillet til en milepæl for alle FIFA-fans, men især for fans af spiltypen Karriere. Vi forsøger altid at skabe bedre og bedre FIFA-oplevelser, der giver vores brugere mere variation og flere valgmuligheder. Nedenfor gennemgår vi nogle af de nye oplevelser, som vi har arbejdet på at skabe i noget tid efterhånden, og som vi arbejder hårdt på at finjustere i øjeblikket.

Pressekonferencer og spillersamtaler

Som nævnt ovenfor er vores primære mål at tilføje relevante funktioner, der tilsammen udgør et vigtigt skridt fremad for spiltypen Karriere og især Trænerkarriere. I år er to af de helt store nyheder pressekonferencer og spillersamtaler, der kommer komplet med en række komplekse værktøjer og systemer.

Vores vision var at puste nyt liv i Trænerkarriere ved at udnytte de kæmpestore mængder data, som der genereres, når man spiller denne spiltype, til at fortælle historier, der udvikler og forgrener sig, og som man som træner får mulighed for at interagere med på pressekonferencerne før og efter kampe samt under spillersamtaler. Disse små fortællinger er ikke generiske historier skrevet af os for at imitere autenticitet. Det er tværtimod fortællinger, der tager direkte afsæt i spillerfremskridt, så den enkelte spiller får mulighed for at interagere med og påvirke både holdets moral og sit eget omdømme som træner.

De nye værktøjer udviklet af holdet bag spiltypen Karriere har givet vores producere og designere mulighed for at udnytte denne store mængde data til at skabe enormt mange varianter af de forskellige historier med afsæt i spillerens oplevelser og måde at spille på. Det betyder, at hver eneste kamp opfattes og behandles forskelligt af journalisterne, og at efterspillet efter kampene føles autentisk og dynamisk, fordi der tages højde for resultatet, antal mål i kampen, modstanderen, tidspunktet på sæsonen eller i turneringen og meget mere.

Værktøjerne, som vi har udtænkt og bygget, og den komplekse logik bag historierne er noget helt nyt i Karriere, og vi glæder os til at give alle fans af spiltypen mulighed for at nyde disse funktioner og komme med feedback på dem.

Pressekonferencerne bliver det primære sted, hvor træneren tager imod og besvarer spørgsmål fra pressen både før og umiddelbart efter vigtige kampe. Både pressekonferencerne før og pressekonferencerne efter kampene tager afsæt i nye scener og scenarier designet specifikt til Trænerkarriere.

Spillersamtaler vil typisk være én til én-interaktioner mellem træneren og en spiller gennem et instant message-agtigt app-interface.

Under både pressekonferencer og spillersamtaler kan du vælge, hvordan du vil tackle en bred vifte af situationer, og alt efter hvordan du reagerer, påvirkes spillernes moral samt din trænervurdering enten positivt eller negativt.

Ligesom pressekonferencerne rummer de nye samtaler stor kompleksitet. Træneren skal håndtere alle mulige forskellige anmodninger, krav og spørgsmål fra både tilfredse og utilfredse spillere, der har noget på hjerte. Trænerens opgave er at give sin mening til kende gennem enten handlinger eller kommunikation for at løse eller på anden vis afslutte disse situationer.
(Spillerværdierne vist er bare et eksempel. Ændringer kan forekomme.)

Spillermoralsystem

Ændringerne beskrevet ovenfor havde ikke været mulige uden en udbygning af det underliggende system, og det er lige præcis, hvad systemet til spillermoral er. Det er den mekanik, der rent faktisk sørger for, at alle de komplekse historier, som vi har skrevet og sammensat, har relevans.

Spillernes moral påvirkes af en række forskellige faktorer lige fra spilletid og lønforventninger til spillerens egne præstationer på banen og holdets resultater. Derudover påvirker svarene på pressekonferencerne og i én til én-samtalerne også spillernes moral. En høj moral er et stort plus, eftersom en spillers moral påvirker dennes færdigheder i de kommende kampe.

Trænertilpasning

Du har muligvis bemærket en træner, som du aldrig har set før, på skærmbillederne ovenfor. Denne træner blev skabt i spillet med vores værktøjer til træneroprettelse. Nu sker der endelig noget med tilpasningsmulighederne for din træneravatar.

De fleste af jer kan sikkert huske, at tilpasningsmulighederne i Karriere tidligere har været ret begrænsede. Sådan er det ikke længere. Den nye Trænerkarriere giver dig friheden til at skabe en avatar, der afspejler din personlige stil og se denne stil afspejlet i spillet. Derudover får du mulighed for at ændre din træners outfit når som helst i løbet af sæsonen. 

En anden vigtig nyhed i Karriere er muligheden for at skabe både mandlige og kvindelige avatarer.

Vi har en bred vifte af tøjgenstande og accessories, der vil være tilgængelige ved spillets udgivelse, så du kan tilpasse din avatar helt ned i detaljen. Udvalget spænder helt fra meget formel beklædning og blankpolerede sko til mere afslappet tøj.


Livenyheder med skærmbilleder

Et andet område, hvor vi har forsøgt at skabe større variation og skræddersy spillet med afsæt i spillerens valg, er nyhedsdelen. I FIFA 20 bruger vi skærmbilleder fra kampe til at vise nøglesituationer fra opgør og til at dele relevante nyheder. Det betyder, at vi nu har værktøjerne til at fremhæve dine mindeværdige øjeblikke i Karriere, og det giver dig derudover mulighed for at bygge videre på og sammensætte dine egne fortællinger.

Brugergrænseflader til ligaer

For at styrke autenticiteten yderligere og give vores brugere en endnu mere tilfredsstillende oplevelse har vi givet nogle af de mest populære ligaer i Karriere deres egen visuelle identitet. Resultatet er fem unikke brugergrænseflader, der afspejler den autentiske branding af: Premier League, Bundesligaen, Ligue 1, LaLiga Santander og MLS. Derudover kan vores spillere stadig nyde de unikke brugergrænseflader, der bruges til kampe i UEFA Champions League og UEFA Europa League.

Dynamisk spillerpotentiale

En af de mest efterspurgte forbedringer fra spillerfællesskabet gik ud på, at I gerne så, at spillernes udviklingspotentiale ændrede sig baseret på deres præstationer.

Potentialet hos spillerne i din trup ændrer sig nu over tid baseret på, hvordan den enkelte spiller præsterede i den forgangne sæson. Har du scoret en masse mål med et ungt talent i dennes gennembrudssæson? Så vil hans potentiale være endnu højere i næste sæson. Har du fået en ældre spiller, der er tæt på at lægge støvlerne på hylden, til at præstere? Så vil hans potentiale være højere i den kommende sæson forstået på den måde, at der vil gå længere tid, før hans færdigheder begynder at forværres.
En spillers potentiale forværres, hvis denne ikke har præsteret godt i den forgangne sæson, eller hvis han ikke har fået nok spilletid. Du er altså nødt til at give dine unge talenter nok spilletid til, at de kan indfri deres potentiale.

Generelle forbedringer og tilføjelser

Nye forhandlingssteder

En anden tilføjelse, der har til formål at gøre vores interaktive forhandlingsscenarier mere afvekslende, er tilføjelsen af to nye forhandlingssteder, tagloungen og restauranten, til brug i forbindelse med spillerforhandlinger.

Fejlrettelser og afbalanceringsændringer

  • Føjede en mulighed til pop op-vinduet Spillerhandlinger, der gør det muligt at føje en spiller til ønskesedlen og gå direkte til Transfercentralen med den pågældende spiller.
  • Redesignede layoutet i Hold og taktik for at gøre det nemmere at sammenligne spillernes færdigheder.
    (Spillerværdierne vist nedenfor er bare et eksempel. Ændringer kan forekomme.)
  • Tilføjede muligheden for at slå tilbud om landstrænerjobs fra ved starten på en ny karriere.
  • Øgede nygenererede unge spilleres startværdi i Overblik og ændrede vægtningen af spillerudvikling inden for fysiske, mentale og tekniske færdigheder for at give plads til mere udvikling af fysiske færdigheder.
  • Øgede den etniske fordeling inden for et land i forbindelse med generering af unge spillere.
  • Øgede det indledningsvist tilgængelige lønbudget betydeligt.
  • Øgede værdien af forsvarsspillere og defensivt orienterede spillere baseret på de seneste transferhandler.
  • Rettede flere problemer med ligaer, der har slutspil eller playoffkampe efter afslutningen på den ordinære sæson. Ligamålsætninger tager nu højde for, hvis der spilles slutspil eller playoff i en liga i stedet for at være baseret på slutresultatet efter den ordinære sæson. Mesterskabsfejringer vises nu, efter at eventuelle playoffkampene er spillet.
  • Forbedrede algoritmen anvendt af AI-hold til at vælge startopstilling. Fremadrettet bør der være færre tilfælde, hvor modstanderholdet ikke stiller i stærkeste opstilling i vigtige kampe.
  • Ændrede antallet af tilladte gemte spil i Karriere til 8 på baggrund af feedback fra spillerfællesskabet under FIFA 19-cyklussen.


Turneringsændringer

  • Rettede flere fejl med pressede kampprogrammer. Tilføjelsen af en vinterpause samt fjernelsen af omkampe i femte runde af FA Cup har gjort kampprogrammet i de engelske ligaer lidt mindre presset. Derudover har vi ændret en smule på det autentiske kampprogram i The Championship ved at skubbe slutdatoen lidt. Dette sikrer, at der ikke opstår konflikter mellem kampprogrammet i The Championship og de europæiske klubturneringer. De fleste problemer med kampprogrammet, som spillerfællesskabet beklagede sig over, skyldtes at midtugekampene i ligaen blev afviklet samtidig med kampene i de europæiske turneringer, hvilket var almindeligt i spiltypen Karriere, selvom det sjældent forekommer i den virkelige verden.
  • Tilføjede det nye format og kampprogram for den spanske Supercup.
  • Tilføjede understøttelse af nedrunding af point i ligaer, der har slutspil eller playoffkampe, hvor pointantallet halveres, f.eks. den østrigske Bundesliga.
  • Muliggjorde brugen af den fjerde udskiftning i forlænget spilletid i alle turneringer omfattet af denne nye regel.


Her til sidst vil vi gerne takke alle, der spiller Karriere, for de millioner af sæsoner, de har spillet, og for deres uvurderlige feedback. Det er helt fantastisk at se, hvor meget lidenskab FIFA og spiltypen Karriere kan generere år efter år.

Selvom vi alle er passionerede om det arbejde, som vi laver, bliver spiltypen kun bedre, hvis I bliver ved med at komme med feedback og kommentarer.

Tak!


Mihai Adamescu, Alex Constantinescu og udviklerholdet bag FIFA: Karriere


Hvis du er interesseret i flere dyk ned i FIFA med holdet bag spillet, kan du besøge siden Sidelinjen.

Bemærk: Denne artikel beskriver i generelle vendinger, hvilke opdateringer udviklerholdene arbejder på i FIFA 20 til PlayStation 4, Xbox One og pc. Vi forsøger konstant at forbedre spiltypen Karriere, så artiklen bliver muligvis forældet i takt med, at vi justerer dynamikkerne i spiltypen til alles bedste.


FIFA 19 er tilgængelig nu til PlayStation 4, Xbox One, Nintendo Switch og pc.

Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook, følge os på Twitter og Instagram samt deltage på de officielle FIFA-fora. Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, nyheder, begivenheder og kampagner. 

Lignende nyheder

Sidelinjen – Første ejer-målsætninger

FIFA 20
09-10-2019

Sidelinjen – EA SPORTS FIFA 20: Global serie

FIFA 20
01-10-2019

Sidelinjen: opdatering #2

FIFA 20
30-09-2019
Om FIFA 19 Ultimate Team™ Nyheder FIFA på konkurrenceplan FIFA Mobile Køb FIFA nu facebook twitter instagram Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA-fora Om os Karrierer United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Danmark Mexico Nederland Norge Sverige 繁體中文(香港) Türkçe الشرق الأوسط Juridiske tjenester Opdateringer af onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik (dine rettigheder til fortrolighed)