
Trofætitaner
FIFA 23 Ultimate Team™

Føj pokalvindere til dit Ultimate Team
Forstærk din klub med nogle af de mest vindende spillere fra The World's Game – Trofætitanerne. Disse mangedobbelte vindere har haft fremragende karrierer og har vist sig frem på de største scener. Det er navne, der er synonyme med succes. Navne kendt af fodboldfans verden over for de mange pokaler, som de vandt undervejs. Hver Trofætitan er en Helt eller et IKON, der er anerkendt for et særligt storslået øjeblik – et mindeværdigt trofæ eller et episk mesterskab vundet i løbet af deres flotte karriere.
Trofætian-juniorer
Trofætitan-juniorer er spillerkort, der repræsenterer en Helt- eller IKON-spillers rejse mod at blive en ægte Trofætitan. Disse juniorudgaver vil være tilgængelige samtidig med de højere vurderede Trofætitan-versioner. De har et V-symbol over deres SML-vurdering.
Zinedine Zidane – UEFA Champions League 2002
Zinedine Zidane scorede i 2002 et af de mest mindeværdige mål i en UEFA Champions League-finale. Efter at have hjulpet Real Madrid gennem svære knockoutkampe mod Bayern München og Barcelona stod Los Blancos over for Bayer Leverkusen i Glasgow. Ved stillingen 1-1 slog Roberto Carlos et højt indlæg ind i feltet. Zidane tog en dyb indånding, imens bolden drattede ned, inden han viste sin utrolige teknik frem og scorede sejrsmålet med en ustoppelig flugter med venstre ben, der fløj op i krogen.
Alessandro Del Piero – Serie A 2011/12
Midtvejs gennem 2011/12-sæsonen blev det bekræftet, at Alessandro Del Piero ville forlade Juventus efter 19 år i klubben. Sæsonen bød på flere højdepunkter, herunder hans 700. optræden for Den Gamle Dame, men det mest mindeværdige øjeblik kom på sæsonens sidste spilledag. Fra kanten af feltet hamrede Del Piero bolden ind til 2-0 mod Atalanta i en sæson, hvor Juventus ikke blot sikrede sig Scudettoen, men også gik gennem sæsonen som ubesejrede i ligaen.
Lúcio – DFB Pokal 2005
Lúcio var allerede verdensmester og på vej mod et Bundesliga-mesterskab, da han i 2005 vandt sit første trofæ i tysk fodbold ved at hjælpe sit hold med at holde buret rent fire gange og sikre sig DFB-Pokal-pokalen.
Yaya Touré – PL 2014
Blandt Yaya Tourés mange Manchester City-triumfer var Premier League-mesterskabet i 2013/14 én af hans største. Han var på alle måder omdrejningspunktet i en sæson, hvor The Citizens med 102 scoringer satte en ny rekord for flest ligamål. Touré scorede hele 20 af dem og bidrog derudover med ni assists – fra midtbanen.
Dennis Bergkamp – Premier League 1997/98
Dennis Bergkamp indledte Premier League-sæsonen 97/98 med ti mål i ti kampe og sluttede den med tre triumfer – PFA-prisen som Årets spiller, en FA Cup-pokal og en Premier League-titel.
Fernando Torres – UEFA Champions League 2011/12
Fernando Torres forsvarede sit enorme prisskilt og sin rekordtransfer til Chelsea ved at gøre en forskel allerede i sin første sæson. Efter adskillige afgørende mål på The Blues' vej gennem turneringen blev Torres skiftet ind med Chelsea bagud 0-1 i UEFA Champions League-finalen og var med til at sikre London-holdet sejren efter straffesparkskonkurrence.
Iker Casillas – UEFA Super Cup 2014
Efter at være startet inde i Real Madrids første UEFA Super Cup-triumf nogensinde i 2002 stod Iker Casillas utroligt nok igen mellem stængerne 12 år senere, da Real Madrid i 2014 vandt turneringen for anden gang. Det var en forholdsvis rolig eftermiddag for Casillas i målet, men han skulle stadig være på vagt over for Sevilla, rydde op i sit felt og give prøver på sine hurtige reaktioner på vej mod det, der skulle blive det næstsidste trofæ i hans Real Madrid-karriere.
Michael Essien – UEFA Champions League 2012
Michael Essien kæmpede sig tilbage fra en skade i starten af sæsonen og blev en afgørende brik på det Chelsea-hold, der hævnede deres Champions League-finalenederlag i 2008. Hans præstation over 120 minutter i Chelseas nervepirrende comebacksejr i deres knockoutkamp mod Napoli gav The Blues den tro, som de skulle bruge for at sikre sig deres – og Essiens – første UEFA Champions League-trofæ nogensinde.
Philipp Lahm – Bundesliga 2016/17
Philipp Lahm havde vundet nærmest alt, hvad der var at vinde, da han tog hul på sin sidste sæson som professionel fodboldspiller. Bundesliga-sæsonen 2016/17 blev den perfekte afslutning på hans fodboldeventyr. Han tog afsked med bayrerne på samme måde, som han havde introduceret sig selv: ved at vinde.
Rio Ferdinand – Premier League 2012/13
Rio Ferdinand vandt Premier League hele seks gange i løbet af tolv sæsoner i Manchester. Hans sidste mesterskab kom i hus med stil. Han scorede sejrsmålet og kunne løfte mesterskabstrofæet i sæsonen, der samtidig blev et farvel til De Røde Djævles legendariske træner gennem en årrække.
Roberto Carlos – European Super Cup 2002
Efter at have løftet UEFA Champions League-trofæet i 2002 førte Roberto Carlos Real Madrid til UEFA Super Cup-hæder samme år ved både at score sejrsmålet og sikre sig prisen som Kampens spiller.
Miroslav Klose – DFB Pokal 2008
2007/08-sæsonen var Miroslav Kloses første i Bayern München-trøjen, og det blev en frugtbar én af slagsen for tyskeren, der som 29-årig både vandt sit første Bundesliga-mesterskab og sin første DFB-Pokal. Især DFB-Pokal-triumfen var i høj grad Kloses fortjeneste. Skarpretteren nettede intet mindre end fem gange på vej til at sikre Bayern trofæet for 14. gang i klubbens historie.
Landon Donovan – MLS Cup 2012
Med ryggen mod muren og kun 45 minutter tilbage af kampen førte Landon Donovan sit LA Galaxy-hold til en dramatisk comebacksejr i MLS Cup-finalen i 2012. Hans afgørende straffespark sikrede ham MLS Cup-trofæet for femte gang. Han blev samtidig den blot tredje spiller nogensinde til at nå denne milepæl.
Freddie Ljungberg – FA Cup 2005
Freddie Ljungbergs pokalhøst i det nordlige London kulminerede med et tredje og sidste FA Cup-trofæ, hvor han bidrog til Arsenals finalesejr ved at score et helt afgørende straffespark.
Ronaldo – UEFA Cup 1998
Ronaldo fik en flyvende start i Milano med 5 mål i 10 europæiske kampe på Inters vej til UEFA Cup-finalen i Paris i brasilianerens første sæson i klubben. Hans sjette mål i turneringen var med til at sikre Inter en 3-0-sejr i finalen og Ronaldo endnu et trofæ til et i forvejen bugnende trofæskab.
Diego Forlán – UEFA Europa League 2009/10
Diego Forlán blev den første spiller til at indgravere sit navn på det nye UEFA Europa League-trofæ, da han scorede begge mål for Atlético Madrid i en dramatisk 2-1-sejr efter forlænget spilletid i turneringens første leveår.
Patrick Vieira – Premier League 2003/04
38 kampe. Nul nederlag. Efter allerede at have løftet Premier League trofæet på deres rivalers hjemmebane var Patrick Vieira i sidste spillerunde med til at sætte punktum for en af de mest berømte sæsoner nogensinde i den bedste engelske række, da han scorede og sikrede ubesejrede Arsenal tilnavnet "The Invincibles".
Joe Cole – Premier League 2009/10
Joe Coles smarte scoring med hælen sikrede Chelsea en mesterskabsafgørende sejr med kun få kampe tilbage af sæsonen. Det blev elegantierens tredje og sidste Premier League-titel med The Blues.
Kenny Dalglish – FA Cup 1986
Kenny Dalglish gennemførte 1985/86-sæsonen som spillende træner for Liverpool. Hans dobbeltrolle blev vekslet til en dobbelttriumf med FA Cup og Premier League-titel, hvor mesterskabet bl.a. kom i hus efter en berømt 3-1-sejr over The Reds' Merseyside-rivaler.
Frank Lampard – PL 2004/05
Frank Lampard var en af verdens mest komplette midtbanespillere. Han var en fantastisk dynamo for Chelsea. Hans lederevner, arbejdsomhed og offensive instinkter hjalp The Blues med at vinde deres første Premier League-mesterskab nogensinde i 2004/05 – en sæson, hvor Lampard scorede hele 13 mål fra midtbanen.
Steven Gerrard – UEFA Champions League 2005
Steven Gerrards store trofæøjeblik blev næsten nogen andres. Liverpool var bagud 3-0 ved pausen, inden midtbanegeneralens inspirerede hovedstød blev startskuddet til et kvarters fodboldvanvid. The Reds fik mirakuløst udlignet til 3-3, før de fuldendte et af de mest ikoniske comebacks i UEFA Champions League-historien ved at vinde finalen efter straffesparkskonkurrence.
Laurent Blanc – Premier League 2002/03
Laurent Blancs pokalskab bekræfter, at han er en af sin generations bedste forsvarsspillere. Efter succesrige ophold rundt omkring i Europa sluttede Blanc karrieren i Manchester, hvor han løftede et sidste trofæ – Premier League – før han tog afsked med fodboldsporten.
Jerzy Dudek – League Cup 2003
Efter en svær 2002/03-sæson leverede Jerzy Dudek et comeback af dimensioner i League Cup-finalen, hvor han reddede afslutninger fra flere verdensklasseangribere, holdt buret rent, vandt et trofæ og tilmed blev valgt som Kampens spiller.
Michael Owen – Premier League 2010/11
Michael Owen scorede mål på samlebånd i Premier League, hvor han hjalp barndomsklubben Liverpool til to andenpladsen, men desværre – trods ihærdige forsøg – aldrig et mesterskab. Han fik dog endelig lov til at løfte trofæet, da han som Manchester United-spiller krydrede endnu et mesterskab til De Røde Djævle ved at score det sidste mål i en 4-2-sejr i sidste spillerunde.
Marco van Basten – Mesterholdenes pokalturnering 1989
Marco van Basten vandt aldrig Mesterholdenes pokalturnering i sin ellers utroligt succesrige tid i Ajax. Men efter to sæsoner i Milano lykkedes det endelig – Van Basten scorede to mål i AC Milans overlegne 4-0-finalesejr og kunne fortjent løfte den mest prestigefyldte pokal i Europa.
Ole Gunnar Solskjær – Premier League 2007
Som 33-årig tog Ole Gunnar Solskjær hul på sin 11. og sidste sæson i Manchester efter en skadesramt periode. Det lykkedes ham at bryde en treårig måltørke og sikre sig sin sjette Premier League-vindermedalje i 2007.
Claudio Marchisio – Serie A 2017/18
I maj 2018 gjorde Claudio Marchisio noget, som han havde gjort hvert eneste forår siden 2012 – løftede Serie A-trofæet. Hans syvende Scudetto i træk med Juventus satte en tyk streg under hans status som en af Den Gamle Dames mest succesrige spillere nogensinde.
Raúl – UEFA Champions League 2002
Raúl bragte Real Madrid foran mod Bayer Leverkusen efter blot otte minutter, da han snød sin oppasser og sendte bolden ind forbi målmanden med et lækkert venstrefodet spark. De spanske giganter vandt finalen 2-1 og sikrede sig på imponerende vis deres tredje UEFA Champions League-titel på blot fem år.
Franco Baresi – Mesterholdenes turnering 1990
I kølvandet på Milans første trofæ i Mesterholdenes pokalturnering i 20 år i 1989 førte Årets spiller i Serie A, Franco Baresi, i 1990 Rossoneri til endnu en triumf i Europas ypperste pokalturnering, da italienerne slog både Real Madrid og Bayern München på deres vej til en mindeværdig 1-0-sejr over Benfica i finalen.
Xavi – WC 2010
Det måske største øjeblik i Xavis storslåede karriere kom ved World Cup-slutrunden i Sydafrika i 2010, da midtbanemaestroen leverede flere magiske øjeblikke, herunder en opfindsom assist med hælen i ottendedelsfinalen, på Spaniens vej til landets første FIFA World Cup™-titel nogensinde.
OSS
Hvordan ved jeg, om der findes en juniorudgave af mit Trofætitan-spillerkort?
Trofætitan-juniorspillerkort har et V-symbol over deres SML-værdi.
Vil der være en miniudgivelse for Trofætitaner?
Trophy Titans får ikke en miniudgivelse.
Hvad sker der, hvis et FUT-fødselsdag: Tvillingespillerkort modtager et TOTW-kort?
Ligesom i andre kampagner vil TOTW-versionen ikke være tilgængelig i Ultimate Team-puljen af tilgængelige kort, før de to FUT-fødselsdag: Tvillingespillerkort er ude af puljen.
Hold øje med @EASPORTSFUT på Instagram og @EASPORTSFIFA på Twitter for at få seneste nyt!
Følg @EASPORTSFIFA på Twitter, Instagram og YouTube for at få alle de seneste nyheder og opdateringer.
Tilmeld dig for at modtage e-mails om EA SPORTS FIFA og EA's produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.
LIGNENDE NYHEDER
Ultimate Team 23: Sæsonopstart
Ofte stillede spørgsmål om FIFA 23 på Xbox Cloud Gaming (beta)
FUT 23: FUTTIES – Officiel EA SPORTS-side
* Kræver FIFA 23 (sælges separat), alle spilopdateringer, internetforbindelse og en EA-konto.
** Betingelser og begrænsninger er gældende. Læs mere på https://www.ea.com/games/fifa/fifa-23/game-offer-and-disclaimers.
*** BETINGELSER, BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER ER GÆLDENDE. FÅ FLERE OPLYSNINGER PÅ EA.COM/DA-DK/EA-PLAY/TERMS.