EA SPORTS™ FIFA FIFA 23 FIFA 22 FIFA 21 FIFA 20 FIFA 19 FIFA Mobile HyperMotion 2 Nye funktioner FIFA-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Forum Sådan anmelder du spillere Om Positivt spil FIFA PÅ KONKURRENCEPLAN FIFA 23 FIFA 22 FIFA 21 FIFA 20 FIFA 19 FIFA Mobile HyperMotion 2 Nye funktioner FIFA-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Forum Sådan anmelder du spillere Om Positivt spil FIFA PÅ KONKURRENCEPLAN

Styrefølsomheden i FIFA (opdatering og titelopdatering) - juli 2019 (nr. 15)

Den seneste opdatering om vores forsøg på at forbedre styrefølsomheden i FIFA 19.

Sidelinjen

Hej FIFA-fans

Det er nogle måneder siden, vi senest fortalte fællesskabet om vores forsøg på at forbedre styrefølsomheden.

Med udgivelsen af den seneste titelopdatering, der er tilgængelig på pc, og snart er tilgængelig på PlayStation 4 og Xbox One, vil vi gerne dele oplysningerne om vores arbejde i de seneste måneder og forklare nogle af ændringerne, som indgår i titelopdateringen.

Ændringerne, som vi tror vil forbedre styrefølsomheden for nogle spillere, stammer fra de data og den feedback vi har fået fra spillere vha. vores specialiserede telemetriværktøj (flere detaljer her), som vi anvender i samarbejde med flere og flere spillere.

Ændringer siden seneste opdatering

Siden seneste opdatering har vores hold af udviklere ændret netværksinfrastrukturen, der bruges i følgende spiltyper på PlayStation 4, Xbox One og pc:

  • FUT Champions
  • FUT Division Rivals
  • FUT: Draft – online
  • FIFA: Proklubber
  • FIFA: Sammenspilssæson

Her er en kort opsummering af ændringerne siden seneste opdatering:

  • Endnu flere netværks- og datacenterkonfigurationer, der har forbedret effektiviteten og kapaciteten med særligt fokus på vores europæiske serverfarme.
  • Flere individuelle hardwareændringer på serverfarme verden over på grund af specifikke hardwareproblemer.

Ændringer i titelopdatering nr. 15

For at måle ændringernes indflydelse på styrefølsomheden har vi inkluderet dem i denne titelopdatering, men kun til følgende spiltyper:

  • FUT Champions
  • FUT Division Rivals

Ændringerne er rimeligt tekniske, men her er en beskrivelse af ændringerne samt en forklaring på, hvorfor vi forventer, at de vil forbedre styrefølsomheden for nogle spillere:

Første ændring reducerer den tid, det tager at gensende oplysninger om gameplay til netværket, når det første forsøg er mislykkedes. Det skal mindske sandsynligheden for en forsinkelse i de spilsituationer, hvor oplysninger om gameplay ikke afsendes pga. potentielle netværksproblemer.

Anden ændring reducerer mængden af maksimal buffer fra oplysninger om gameplay modtages af spillet, til oplysningerne forekommer i renderet form på skærmen. Tidligere var den maksimale buffer i disse spiltyper lidt længere, end det er tilfældet med en offlinekamp i FIFA, og det var med til at sikre en glidende grafik i gameplay på trods af de mindre forudsigelige forhold i en onlinekamp, som udfordres af en omskiftelig netværksforbindelse. I denne titelopdatering har vi reduceret den maksimale buffer i de omtalte spiltyper til det samme niveau som under en offlinekamp.

Når denne titelopdatering er tilgængelig på alle platforme, går vi i gang med at evaluere, hvordan ændringerne påvirker de data, vi indhenter fra det specialiserede telemetriværktøj. Vi har mulighed for at deaktivere disse ændringer, hvis vi vurderer, at de har en negativ indflydelse – og det kan gøres uden en titelopdatering. I det tilfælde sørger vi for at informere fællesskabet.

Fremtidsudsigter

Vores indsats er langt fra slut på dette område, og vores undersøgelser og arbejde på styrefølsomhed fortsætter med fokus på vores arbejde med FIFA 19, samtidig med at vi sørger for, at vi bruger vores erfaringer fra FIFA 19, når FIFA 20 udgives senere i år.

Som tidligere bemærket er det vigtigt at forstå, at der er mange faktorer, der bidrager til en spillers forbindelse, og i sidste ende afgøres den oplevede styrefølsomhed i en kamp af alle disse faktorer, hvorfor en opdatering ikke nødvendigvis medfører forbedringer for alle spillere. Vi fortsætter med at arbejde hen imod at forbedre oplevelsen for alle FIFA-spillere med disse ændringer.

Og vi vil gerne sige tak til alle de spillere, der har samarbejdet med os gennem det specialiserede telemetriværktøj. Oplysningerne vi har fået fra dine kampe og spørgeskemaer har været meget brugbare for vores undersøgelser. Med udgivelsen af denne titelopdatering vil din fortsatte indsats med at besvare spørgeskemaer bidrage til vores forståelse af, hvor meget ændringerne påvirker dine kampe, så vi håber, du fortsætter. Din indsats har været til stor hjælp.

Og tak til hele fællesskabet for jeres fortsatte feedback på dette område og i hele spillet. Vi sætter stor pris på jeres støtte.

Tak
FIFA-udviklerholdet


Hvis du vil dykke yderligere ned i FIFA 19 sammen med udviklerne bag holdet, kan du med fordel tage et kig på Sidelinjen. 


FIFA 19 er ude nu på PlayStation 4, Xbox One, Nintendo Switch, og PC.

Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook og følge os på Twitter og Instagram samt deltage på de officielle FIFA-fora. Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.

LIGNENDE NYHEDER

Det ultimative FIFA 19 Ultimate Team

23-08-2019
Få Stjerneikonøjeblikke-, TOTY- og TOTS-spillere på leje, nå forskellige mål, og vind præmier.

FIFA 19 bliver tilgængeligt via EA Access og Origin Access i dag!

25-07-2019
FIFA 19 er dit med EA Access og Origin Access! Derudover får du 10 % rabat på forudbestillinger af FIFA 20 og køb af FIFA-point samt mange andre fordele, når du tegner abonnement!

FUTTIES i FUT 19

03-07-2019
Vær med til at fejre de bedste af de bedste i FUT 19 i FUTTIES fra d. 3. juli til d. 14. august.