EA SPORTS™ FIFA FIFA 23 FIFA 22 FIFA 21 FIFA 20 FIFA 19 FIFA Mobile HyperMotion 2 Nye funktioner FIFA-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Forum Sådan anmelder du spillere Om Positivt spil FIFA PÅ KONKURRENCEPLAN FIFA 23 FIFA 22 FIFA 21 FIFA 20 FIFA 19 FIFA Mobile HyperMotion 2 Nye funktioner FIFA-nyheder Sidelinjen E-mailopdateringer Forum Sådan anmelder du spillere Om Positivt spil FIFA PÅ KONKURRENCEPLAN

Månedens mål i EA SPORTS FIFA 18 i januar 2018

Månedens mål i EA SPORTS FIFA 18 er en samling af de bedste mål fra den pågældende måneds Ugens mål-videoer. Selvom der var massevis af fremragende mål at vælge imellem, var der alligevel en håndfuld stykker, der skilte sig ud. 

Mesteren af El Tornado: Parch98, Antoine Griezmann

El Tornado er indbegrebet af en finte, der er "nem at lære, men svær at mestre". Den faktiske spilmekanik bag finten er ret simpel. Men allerførst skal man bruge en spiller, der er i stand til at udføre finten i spillet. Franske Griezmann, der normalt opererer som 9'er eller kant, er en sådan spiller, og han udførte El Tornado til perfektion, da han scorede dette mål efter at have snydt to forsvarsspillere og skabt plads til sig selv. Selve afslutningen var derudover i en klasse for sig – en helflugter fra 25 meter, der fløj hen over resten af forsvaret og målmanden og dykkede perfekt ned i hjørnet. 

 

Bedste finte: Dautze9, Paul Pogba

Der er så mange måder at inkorporere finter i dit FIFA 18-spil på, at det er svært objektivt at sige, hvilke finter der er bedst eller mest imponerende. Denne måneds mest teknisk imponerende mål tilhører først og fremmest Pogbas bemærkelsesværdige boldkontrol. Franskmanden bruger fire forskellige finter til at sætte fire forskellige forsvarsspillere af – de fleste af dem endda inde i det tætbefolkede felt. Den mest imponerende af disse finter er den allerførste, som Pogba udfører, da han modtager bolden, hvor han udnytter sin fremragende boldkontrol til at rulle bolden væk fra en glidende tackling med sin førsteberøring. Efter at have drevet gæk med hele forsvaret og skabt sig plads midt foran mål slutter Pogba af med at smadre bolden forbi den sagesløse målmand. 

 

Dødboldsspecialist: RCastelo, Dani Alves

Det er sjældent at se frisparksmål i FIFA 18, der decideret efterlader én målløs. Vi ser for det meste skruede frispark fra kort afstand, der enten snitter muren og snyder målmanden, eller som får målmanden til at tage et skridt i den forkerte retning. Derfor er alle frisparksmål fra lang afstand imponerende. Alligevel er dette mål scoret af Alves i en liga for sig. Inspireret af en anden berømte brasiliansk back udfører Alves en formidabel udgave af Roberto Carlos' berømte bananspark med ydersiden. Da Alves sparker til bolden, skruer den udad og ser ud til at være på vej langt op på tilskuerpladserne. Men idet den passerer muren, begynder den at skrue tilbage mod målet, og den ender med at flyve op i krydset, mens målmanden forgæves hopper efter den. 

 

Frækkeste afslutning: Donato Moramarco, Leonardo Bonucci

Du finder ikke mange mål fra centrale forsvarsspillere på denne liste, idet de som oftest scorer kraftfulde hovedstød efter dødbolde eller pølser den ind over stregen efter klumpspil, hvilket ikke er synderligt smukt eller unikt. Men Bonucci har fundet vej til listen efter sin forrygende frække afslutning. Opspillet er simpelt. Der er dømt hjørnespark. Det sparkes mod forreste stolpe og kanten af det lille felt. Bonucci trækker væk fra sin oppasser og målet og hen mod bolden. Det ser ud til, at han har fejltimet sit løb, men idet bolden kommer mod ham stikker han sin fod bagud og nærmest slår bolden i kassen med undersiden af sin støvle. Så bliver det ikke meget mere kækt. 

 

Episk flugter: RPWPA, Kevin De Bruyne

Alt ved dette mål er stort set perfekt. Den første bold frem heades millimeterpræcist fra Alexis Sanchez til De Bruyne, der sender en raket af en flugter af sted fra 35 meter. Bolden smadrer mod undersiden af overliggeren og ser ved første øjekast ikke ud til at have passeret stregen. Det viser det sig dog ved nærmere eftersyn, at den har, så den perfekte afslutning på et smukt opspil også ender med mål. 

 


FIFA 18 er tilgængelig nu til PlayStation 4, Xbox One og pc. Betingelser og begrænsninger er gældende. Læs mere på https://www.easports.com/dk/fifa/fifa-18-game-and-offer-disclaimers

Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook og følge os på Twitter og Instagram.

Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, -nyheder, -begivenheder og -kampagner.

LIGNENDE NYHEDER

FIFA 18 Ultimate Team: FUTTIES

18-07-2018
FUTTIES er et FUT-event, der belønner de bedste spillere, events og meget mere fra FIFA 18 Ultimate Team med nye spillerkort, BETU'er og meget mere.

FIFA 18: Fodboldfestival – Vindere af World Cup

16-07-2018
Frankrig har vundet 2018 FIFA World Cup, og alle spillere i truppen får nye spillerkort for at fejre deres bedrift som en del af Fodboldfestival.

FIFA 18: Fodboldfestival – Turneringens hold

12-07-2018
Nu, hvor 2018 FIFA World Cup nærmer sig sin afslutning, er det tid til Fodboldfestivalens Turneringens hold, der hædrer de spillere, der har imponeret mest hele vejen fra første kamp til semifinalerne.