The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay The Sims The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Download sæt med fankunst The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Download sæt med fankunst

Byg en familievenlig baghave

Det rigtige indhold til forår og sommer.

Vær hilset, konsolsimmere! The Sims™ 4 Tumlingeindhold Stuff Pack og The Sims™ 4 Baghaveindhold Stuff Pack* er tilgængelige nu til PlayStation® 4 og Xbox One. Lad os dykke ned i noget af det fantastiske indhold, du kan få fingrene i med disse to nye pakker til konsol.

Det er tumlingetid
Tumlinger vil gerne underholdes, og det kan være udmattende for de voksne! Det er derfor, at det kan være en lettelse at planlægge en legeaftale med The Sims 4 Tumlingeindhold Stuff Pack. Hvis du vil være vært for en legeaftale, skal du fremhæve en voksen simmer i din husholdning og bruge vedkommendes telefon, hvor du vælger interaktionen "Planlæg en social begivenhed". Derefter skal du vælge "Legeaftale" og vælge, hvem du gerne vil invitere. De inviterede gæster dukker hurtigt op med deres omsorgssimmere for at hygge sig med dig.

Du kan godt holde legeaftalen indenfor, men hvorfor ikke udnytte den skønne have ved at placere en rutsjebane eller et dukkehus eller give tumlingerne mulighed for at udforske de nye farverige tunneller? Selvfølgelig vil du gerne beskytte de små pus, især mod de skadelige UV-stråler, så husk at sørge for skygge, så de kan gemme sig for solen og køle lidt ned.

Når du leger med andre, kan dine mindste simmere udvikle nye venskaber, mens de voksne simmere kan udvikle deres egne forhold. Voksne simmere kan også lave lækker mad på grillen, for hvem er ikke sulten efter en god leg?

Sig det med et plask!
Apropos baghave – fik vi så nævnt, at Baghaveindhold også er tilgængelig?

For at komme i gang med et plaskeeventyr, skal du vælge en vandglidebane, som enten kan være den klassiske farverige model eller den noget mere ekstravagante Det dødbringende gab. Her skal du glide gennem tænderne på et af havets mest frygtede rovdyr. Men bare rolig, det bliver helt vildt sjovt. Især hvis du tilføjer sæbe, så der blæses bobler ud over glidebanen og enhver simmer, der vover at betræde den.

Når du placerer den nye vandglidebane, kan simmerne imponere hinanden med deres tricks. Hvis de kan finde ud af det! Få simmerne til at vise, hvad de kan, mens de andre hepper på. Måske tager de sig godt ud, så det hele ender med en klapsalve. Eller måske er dine simmere ligesom os, og så ender det hele i en rodebunke af spjættende arme og ben og et meget uværdigt fald. Hey, det var meningen!

Hvis dine simmere vil undgå at ende i den sidste kategori, så kan de øge deres fitnessfærdighed (eller motoriske færdighed for de yngre simmere), hvilket gør det nemmere at udføre tricks.

Men vandglidebanen er kun starten på din drømmehave. Brug de nye møbler og dekorationer for at give resten af baghaven masser af personlighed eller bare for at gøre den helt vildt zen. Så kan du bare slappe af og lytte til vindharperne, når tumlingerne har kørt sig selv trætte.

Uanset om du vil more dig indenfor eller udenfor, så er der noget for alle i The Sims 4 Tumlingeindhold og The Sims 4 Baghaveindhold, som er tilgængelige nu!

Hvordan forbereder du dig på sommeren? Fortæl os om det på forummerne, og følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

*Kræver The Sims™ 4-grundspillet (sælges separat) på en understøttet platform samt alle spilopdateringer for at spille.

Lignende nyheder

Opdatering 30/11/2021

The Sims 4
30-11-2021
Det er den herligste tid ... til en spilopdatering!

Tjekliste – 16. november 2021

The Sims 4
16-11-2021
Tjekliste

Opdatering 12/14/2020

The Sims 4
14-12-2020
Vigtig opdatering