Haute couture-opdatering
Holdet bag The Sims Mobile vil gerne vise, hvor meget de elsker mode ved at kreere den hotteste stilopdatering denne sæson!

Sul, sul!
Hej igen simmere! For at fejre lanceringen af The Sims 4 Moschino Stuff Pack vil holdet bag The Sims Mobile vise, hvor meget de elsker mode ved at kreere den hotteste stilopdatering denne sæson!
I samarbejde med Moschino
The Sims 4 er gået sammen med Jeremy Scott, der er kreativ direktør for det luksuriøse tøjmærke Moschino, og har designet lækkert nyt tøj til The Sims Mobile! Vi glæder os til at vise jer den nye store samling af ægte Moschino-tøj, som er taget direkte fra catwalken!
Pakken indeholder matchende toppe og nederdele, jakker, jeans, sko og selv badetøj med plumbobber over det hele. Der er ovenikøbet også tøj med mærkets ikoniske bamse på – og det fås alt samme i forskellige farvevarianter i både maskuline og feminine versioner.
Brug hashtagget #MoschinoXTheSims for at vise os, hvordan dine simmere tager sig ud i tøj fra en ægte Moschino-kollektion!

Grumme godter-dysten og mere om modelkarrieren
Opdateringen byder på en ny mission til Grumme godter-dysten! Du bliver igen sat på prøve ved at lave lækkerier i den særlige bager-scene i Parkside! Med denne Haute couture-opdatering kan spillerne låse op for nye penthouse-inspirerede genstande, så de kan indrette det perfekte fotostudie. Præmierne byder bl.a. på et tøjstativ, en bogreol, en lædersofa, funky dekorationer, modemagasiner og meget mere!
Bag dig gennem Grumme godter-dysten for at låse op for den ultimative præmie: en modelkarriere til modestudiet! Start din simmers karriere, og tag modeverdenen med storm! Dine simmere kan spankulere rundt på catwalken og arbejde hårdt for at blive en supermodel.
Baseret på jeres feedback har vi også foretaget en række forbedringer. Her er udviklernes noter:
- Der er kommet en ny mission til Grumme godter-dysten! Missionen udløser flere Grumme godter-poletter og Royale godbidder-poletter.
- Udfordringerne i 5. runde er blevet fjernet, bortset fra "bager-træningen", der kun optræder én gang i din første udfordring. Derefter kan du kun se bagerne fra 7., 9. og 10. runde (bagerne fra 9. og 10. runde optræder oftere senere i begivenheden).
- "Værdien af udfordringerne i 5. runde var så lav, at det ikke rigtig var værd at give sig i kast med. Nu, hvor udfordringerne fra 7. runde er tilgængelige med det samme, og udfordringerne fra 9. og 10. runde hurtigt følger efter, kan spillerne optjene poletter tidligere i begivenheden."
- Udfordringerne i 7. runde har fået nye forberedelsesopgaver, der burde matche rundens succeschance bedre.
- "Udfordringen i 7. runde var for svær i forhold til de belønninger, der var. Det skyldtes bl.a., at forberedelsesopgaverne ikke var gode nok til at kompensere for succeschancen. Ved at opgradere opgaverne, burde udfordringerne være nemmere at gennemføre."
- Begivenhederne på seks og 12 timer er blevet reduceret til hhv. fire og otte timer med lidt længere nedkølingsperiode.
- "Begivenhederne skal ikke være hovedfokus for Grumme godter-dysten, så målet med denne ændring har været at give simmerne mere tid til andre opgaver."

Modeuge
Der er en masse spændende modeuge-indhold på vej, som bl.a. byder på eksklusive pakker med tøj, der hylder virkelighedens store modebegivenheder som de fire store modeuger i London, Paris, Milano og New York.
Går du altid i sort, eller elsker du at iklæde dig summerens lyse farver? Det nye tøj er trendy, moderigtigt og inkluderer helt nye designergenstande!
- New York indeholder plumbob-øreringe, Mary-Jane-sko, langt tilbagestrøget hår og en fiks lynkjole! Tilgængelig fra d. 11.-16. september.
- Milan indeholder vifteøreringe fan, korte lædershorts, smarte stiletter og en skarp hestehale-frisure! Tilgængelig fra d. 17.-22. september.
- Paris indeholder lange øreringe, en lang, stram nederdel, spidse højhælede sko, en farverig sweater uden skuldre og en kort page-frisure! Tilgængelig fra d. 23.-30. september.
- London indeholder flere versioner af en sød fake pelsjakke, højhælede støvler, krøllet opsat hår og matchende shorts med bælte. Tilgængelig fra d. 1.-8. oktober.

Tak fra holdet bag The Sims Mobile. Vi håber, at du bliver glad for Haute couture-opdateringen!
Download The Sims Mobile i App Store eller Google Play i dag. Mens du er ved det, så husk også at følge os på Twitter for at holde dig opdateret med alle de spændende ændringer, der er på vej.
