The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay The Sims The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Download sæt med fankunst The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Download sæt med fankunst

Vores første opdatering

Vi ved, at mange af jer nu vil spørge, hvad det næste bliver for The Sims Mobile?

Sul, sul!

Som mange af jer ved, udvikles TSM nu af et spritnyt team i Firemonkeys (FM) Studio i Melbourne. Lige netop dette spil er nyt for teamet, men de har stor erfaring med spilserien, da mange af medlemmerne tidligere har arbejdet med The Sims Freeplay. Så vi kan vist roligt sige, at vi er forberedt på udfordringen!

Vi ved, at mange af jer nu vil spørge, hvad det næste bliver for The Sims Mobile?

 

Vores første opdatering – kommer snart!

Vi mente, at det var vigtigt at fokusere på livskvalitet i vores allerførste opdatering. Vores mål var at fokusere på de ændringer, som The Sims-spillerne gerne ville have. Ændringer, der ville få spillet til at FØLES bedre, når I spiller i det daglige! I bloggen har vi tilføjet nogle citater fra medlemmer af udviklingsteamet for at give lidt ekstra indsigt. Det første er fra SimGuruIlya med nogle af de tanker, der ligger bag denne opdatering:

"Da vi samlede teamet for første gang for at overveje, hvad der skulle med i den næste opdatering, landede vi næsten med det samme på temaet om livskvalitet for spillerne. Det føltes bare rigtigt at lade vores første opdatering fokusere på vores spillere! Vi kontaktede vores fællesskabs-, kvalitetssikrings- og Maxis-teams for at identificere ømme punkter generelt i spillet. Ud over det har vi alle sammen spillet The Sims Mobile i lang tid (nogle siden betaudgaven), og vi har også nogle ting, vi gerne vil forbedre! Vi har lagt en masse kræfter i opdateringen, og vi håber, at I vil synes om den! ’ 😉- SimGuruIlya, Producer for TSM

Vi kunne ikke få det hele med på én gang, men vi er gået i krig med nogle af de mest efterspurgte områder!

 

Hvad er nyhederne i denne opdatering?

Alle de saftige detaljer om de ændringer, vi har foretaget, finder du i vores kommende patchnoter, men vi vil gerne fortælle om nogle af dem inden da!

(SPOILER) Ændringer af inventarlisten (SPOILER)
Vi har givet lageret i TSM en komplet overhaling! Kategorierne er blevet tydeligere, og det er nemmere at få adgang til genstande, der er valgt for nylig! ✨

"Det var et meget populært ønske fra alle, og da jeg spillede spillet, følte jeg også, at det var meget vigtigt! Jeg brugte nogle dage på at sikre, at alle genstande i spillet havde en lagerkategori – det er meget nemmere at finde alting, og det bedste af det hele er, at arvestykkerne nu har fået plads i deres egen kategori!"
- Laura, spildesigner for TSM

Tredje simmer-mission

Vi har gjort det muligt at låse gratis op for den tredje simmerplads ved hjælp af en mission, der hedder "Bofælleræs".

"Hvad er bedre end to simmere? Tre simmere! Vi har tilføjet en tidsbegrænset mission, der giver alle spillere mulighed for at optjene den tredje simmer. Du kommer også til at opleve nogle af de små forbedringer, vi har lavet i forbindelse med missioner! Det bliver så sejt, og jeg glæder mig for vildt!" 
- SimGuruJack, Associate Game Designer for TSM

LlamaZoom

Vi har justeret det tidsrum, du har til at gennemføre opgaverne, så det er mere konsekvent hver dag, og du lettere kan vælge, hvordan du vil spille.

"Vi ved, at mange spillere var frustrerede over LlamaZoom, så vi ville se, hvad vi kunne gøre ved systemet, så det føltes bedre og værd at bruge tid på. Vi har foretaget en række forskellige ændringer og finindstillinger, som vi beskriver i detaljer i patchnoterne, og vi har også tilføjet nogle ekstra belønninger!"
- Steve, Lead Game Designer for TSM

Juni er Pride-måned

Denne opdatering lander tilfældigvis også i en meget særlig måned: PRIDE! 🏳️‍🌈Du kan forvente en ny mission med nogle regnbuefarvede godter plus nogle GRATIS ting i butikken!

 

SimGuru-opdatering!

Da det oprindelige team går videre til andre projekter, betyder det, at vi har nogle SimGuru-formede huller i vores fællesskab, der skal udfyldes! Så vi opretter en helt ny gruppe af SimGuruer!  På nuværende tidspunkt er det kun mig, SimGuruVix, der er på Twitter, men resten slutter sig snart til os!

På vores SimGuru-hold har vi indtil videre:

SimGuruVix - Community Manager
Twitter-konto: https://twitter.com/SimGuruVix

Har tidligere arbejdet med: The Sims Freeplay, Real Racing 3, Need for Speed No Limits
😍 : Mennesker, at snakke, makeup, ska, søde sokker, at være EKSTRA
😒 : Kaffe, ikke at kunne redigere tweets, stilhed

SimGuruIlya - Producer

Har tidligere arbejdet med: The Sims Freeplay
😍 : Guitarer, skateboards, min datter Nika på to år, bygge ting
😒 : E-mails!, når det er for varmt udenfor, når det er for koldt indenfor

SimGuruBerty - Associate Technical Director

Har tidligere arbejdet med: The Sims Freeplay
😍 : Kaffe, chokolade, wienerbrød, fodbold, romantik, HUNDE!
😒 : Dårlig kaffe, langsomt internet, dårlig kaffe, være social til fester, briller uden styrke

SimGuruJack - Associate Game Designer

Har tidligere arbejdet med: Real Racing 3
😍 : Potteplanter, kaffe, indisk mad, danse
😒 : Tale om min mystiske fortid, stirre ind i solen i længere tid, selleri

 

Se ind i fremtiden!

Opdateringen er næsten klar til at blive sendt ud, og vi er allerede i fuld gang med arbejdet på den næste opdatering.

"Hver gang vi får en ny person ind på holdet, får vi et frisk syn på spillet. På den måde kan vi udfordre og sætte spørgsmålstegn ved alle aspekter af spillet! Hele TSM-teamet tænker lige nu på denne måde, og vi er spændte på alle de nye muligheder, vi får med dette spil, både hvad angår funktioner til vores spillere, men også vores værktøjer og teknologi".
-
SimGuruBerty, Associate Technical Director for TSM

Når patchnoterne er klar, lægger vi dem op på vores blog – The Sims Mobile Forum – og giver jer besked på Twitter! Indtil da vil vi meget gerne høre jeres mening om disse ændringer, enten på Twitter eller i forummerne.

Vi tales ved, The Sims-spillere!

SimGuruVix xo

Har du ikke spillet The Sims Mobile? Download det nu i App Store eller Google Play! Mens du er ved det, så husk også at følge os på Twitter for at holde dig opdateret, mens vi fortsætter med at lave spændende ændringer!

Lignende nyheder

Sommerparadis

The Sims Mobile
12-04-2024
Vi vender tilbage til en af vores hotteste opdateringer!

Hjertelig jul

The Sims Mobile
01-12-2023
Julen har bragt The Sims Mobile!

Hej Japan! Opdatér

The Sims Mobile
17-09-2023
Et nyt besøg i Solens rige, som du vil huske i lang tid fremover.