The Sims 4 Forældre og The Sims 4 Børneværelse-indhold udkommer til konsol
Oplev en helt ny form for forældrestyring.
Af banen, voksne simmere. Der er to nye The Sims™4-pakker* på vej til Xbox One og PlayStation 4 d. 19. juni 2018, og de handler kun om børn og teenagere! Som en lille forsmag på forældrelivet vil vi fortælle jer om tre ting, I kan glæde jer til i pakkerne.
The Sims 4 Forældre*
Stærke værdier
Det har aldrig været mere meningsfuldt at opdrage børn i The Sims 4. I denne pakke påvirker dine valg som forælder børnenes liv hele livet igennem! Efterhånden som du får styr på børneopdragelsen, støder du på fem værdier, som du kan udvikle gennem børnenes og teenagernes liv: Manerer, ansvarlighed, konfliktløsning, empati og følelsesmæssig kontrol. Når du roser eller skælder børnene ud – alt efter hvad der nu passer din stil bedst – så opfører de sig bedre.
Familien i centrum
Vil du have aktiviteter til hele familien? Det får du! Dine unge elever kommer hjem med skoleprojekter, som I kan arbejde på sammen. Forældrene får mulighed for at være frivillige i skolen, og de bliver ringet op, hvis barnet har konflikter, der skal løses. Forældrenes reaktioner påvirker de værdier, vi snakkede om før. Nå ja, det lyder måske ikke som en familieaktivitet, men husk nu at fastsætte et kom hjem-tidspunkt. Så ved alle i familien, hvad reglerne er. Børn har jo brug for grænser!

Sjove faser
Børn og teenagere gennemgår faser ligesom os andre, og det kan påvirke deres humør og aktiviteter. For nogle simmere er det ensbetydende med at blive ramt af en masse følelser og have behov for at spille høj musik dagen lang. Mens andre rammes af dyb melankoli, hvor kun nogle helt særlige ting kan gøre dem i godt humør igen. (Memo til mig selv: tag et bjørnekostume på.) Med andre ord: Vær forberedt på alt!
The Sims 4 Børneværelse-indhold*
Børneleg
Indret børneværelset lige som børnene ønsker. Vægdekorationer, plakater, papirlamper og legetøjskasser gør det nemt at skabe et sjovt og hyggeligt miljø. Du kan også tilføje en bogreol for at udvikle børnenes fantasi (og hjælpe dem i skolen) og et aktivitetsbord, hvor barnet kan skrive, tegne og lave håndarbejde. Og glem ikke robotten fra Stålnaeve A/S!

Mini-mode
Det børnetøj, der følger med denne pakke, er så fint, at dine voksne simmere bliver jaloux. T-shirts med tryk? Tjek. Hullede bukser i forskellige farver og mønstre? Jeps. Nuttede nederdele? Helt sikkert. Det har aldrig været sjovere at klæde sig ud!
Nye gamere in spe
Når børnene udvikler deres sociale færdigheder, får de på et tidspunkt dukketeateret. Der er mange magiske historier, som man kan opføre, og du låser op for flere ved at udvikle færdigheden. Skal stykket være en krimi, et vildmarkseventyr eller en monsterfortælling? Valget er dit! Apropos monstre, så bliver vi nødt til at fortælle dig om mellemrumsmonstrene! Det bliver så sjovt at indrette børneværelset, så du kan skabe de perfekte omgivelser for mellemrumsmonstrenes kamparena. Børnene kan teste deres evner og konkurrere mod hinanden i dette nye konkurrencespil med kort. Brug et af de tyve samlerkort, som du kan finde i rundt omkring i simmernes verden, for at vinde. Det perfekte minispil! Det her bliver rigtig sjovt.
Hvilken slags børneopdragelse vil du gå efter? Hårdhændet kærlighed? Venlige skub? Du kan selv bestemme, hvordan du opdrager simmerne og indretter deres børneværelser, når The Sims 4 Forældre og The Sims 4 Børneværelse-indhold udkommer til PlayStation 4 og Xbox One d. 19. juni 2018. Besøg The Sims 4’s forummer, og følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal. Tilmeld dig The Sims 4-nyhedsbrevet få manden med leens grusomme guitar helt gratis!
*Kræver The Sims™ 4-grundspillet (sælges separat) på en understøttet platform samt alle spilopdateringer for at spille.
