OPDATERING: 16-07-2019
Et nyt udseende og en ny tilføjelse til Lav en simmer udgives i dag!

OPDATERING: 16-07-2019 – Pc 1.53.115.1020 / Mac 1.53.115.1220
Et nyt udseende og en ny tilføjelse til Lav en simmer udgives i dag!
Velkommen simmere! Vi har en usædvanlig opdatering klar til jer i denne måned med et friskt nyt udseende til The Sims og en hel ny tilføjelse til Lav en simmer. Du kan læse om ændringerne her, men du skal nok lægge mærke til forandringerne, så snart spillet starter. Når du er færdig med at udforske den nye hovedmenu, kan du ryste posen og prøve en ny spillestil ved at prøvekøre Lav en simmerhistorie.
NYT INDHOLD
Lav en simmerhistorie
Mangler du inspiration til dit simmerliv? Prøv at finde på en historie i Lav en simmer! Start en ny husholdning, eller føj en simmer til en eksisterende husholdning, og tag en sjov quiz, der afgør din simmers personlighed og begynderforhold. Når du finder på en historie, starter dine simmere med en karriere, diverse færdigheder og på forskellige økonomiske niveauer! Dette er naturligvis bare endnu en måde at spille The Sims på. Du kan stadig lave simmere, som du altid har gjort det.
Nyt udseende
The Sims 4 har fået et nyt udseende! Vi er på vej ind i det femte år med The Sims 4 og det tyvende år for The Sims, og derfor fortsætter vi med at investere i The Sims 4 for at sikre et friskt og relevant spil i mange år fremover. Ændringerne er til at få øje på med nye simmere, nye introvideoer, nye indlæsningsskærme, nye forsider og nye pakkeikoner. Der er sket flest ændringer i hovedmenuen, som udover et stilet nyt udtryk også giver dig mulighed for at afspille trailere for vores seneste pakker og følge links til The Sims på de sociale medier.
Nye tilpasningsmuligheder
Vores nye simmere kan iklæde sig friskt nyt tøj og tilbehør. Du finder alt det nye indhold i Lav en simmer. Se gruppebilledet ved at gennemse illustrationerne i hovedmenuen! Der er nye toppe, underdele, tilbehør, frisurer og en ny hat i grundspillet. Spillere, som ejer visse pakker, får nye farvemuligheder til noget af det tøj og tilbehør, de allerede ejer.
Ny snydekode
Vi har føjet en ny snydekode til spillet! Du kan slå den til ved at skrive “bb.showliveeditobjects” i snydekonsollen. Slå den fra ved at indtaste "bb.showliveeditobjects false".
Snydekoden låser op for nye genstande i Byg, som du kan pynte dine grunde med ... sten, træer, buske, skilte og andre miljøgenstande. Jeg har ikke det præcise tal, men jeg tror, det er noget i retning af tolvhundrede pyntegenstande. Dette er miljøgenstande, som vores grafikere bruger, når de udvikler verdener. Vær derfor opmærksom på, at de ikke er optimeret til brug på grunde, inden du anvender snydekoden. Den mest almindelige fejl, som du kan støde på, er, at din simmer går igennem genstanden.
FEJLRETTELSER OG OPDATERINGER
The Sims 4
- Fejlkode 134:ef7a88f2:b4565d86 er rettet. Den forhindrede spillere i at indlæse visse gemte filer.
- Jeg kunne uddybe min forklaring, men fejlkode siger ligesom sig selv.
- Okay, undskyld – det var flabet. Denne fejl opstod ved forsøg på at indlæse et spil, der blev gemt mens en af husholdningens simmere ikke var til at finde på den aktive grund og havde Ude-handlinger til rådighed.
- Jeg kunne uddybe min forklaring, men fejlkode siger ligesom sig selv.
- Fik rettet en fejl, hvor genstande satte sig fast på tumlingers hænder.
- Sulani-grafikken på Vælg verden-skærmen bliver nu vist korrekt for spillere, der ikke ejer Tropeliv.
- I træningen, kan din venlige bofælle Alex, nu igen give din simmer et job.
- Hovedmenuen viser nu den grafikstil, du har valgt, indtil du beslutter dig for at skifte til en anden.
Mac
- Fik rettet en fejl, hvor brug af trackpad medførte, at kamerarotation og zoomniveauer ikke passede overens.
Vampyrer
- Fik rettet en fejl, hvor vampyrer ikke kunne finde vej, når de blev bedt om at udføre mørk meditation og påvirke følelser.
