Hjem

Unikke personligheder til dine kæledyr

2017-10-18
Grant Rodiek

Hej alle dyreelskende simmere! I sidste uge fortalte vi jer om Lav et kæledyr, og hvordan du kan forme det mest perfekte lille fjæs og designe den mest nuttede snude til din hund eller kat. Men nu vil jeg fortælle jer noget endnu vildere: Det er ikke alt! Når du har lavet det perfekte kæledyr, kan du tage dem med over i Lev, hvor de vil ændre dine simmeres liv for evigt. Vuffeligt, ikke sandt?

Først og fremmest ville vi have vores hunde og katte til at opføre sig som hunde og katte. De skulle opføre sig som rigtige dyr, ignorere sociale normer og overraske spillerne. En af de ideer, vi legede med, var, at de skulle være som “simmere for dine simmere” og virke meget hunde- og katteagtige.

Vi fortalte hinanden historier om vores kæledyr for at blive inspireret. Det kunne f.eks. handle om, hvordan katten gemte sig på toppen af køleskabet for at slippe væk fra hunden. Eller hvordan min hund altid sover med hovedet nedad på sofaen, eller katten der sover ved siden af sine ejeres seng.

Spillerne skulle ikke kunne kontrollere alt ved deres hundes og kattes opførsel. Da vi prøvede det, fjernede det kæledyrenes sjæl, og man mistede alle de sjove overraskelser ved at være kæledyrsejer. I stedet sørgede vi for, at hundene og kattene kan fortælle dine simmere, hvis de har brug for noget. Sultne hunde bærer deres skåle hen til ejerne, og snobbede katte beklager sig og nægter at bruge beskidte kattebakker.

Vi har lavet en række egenskaber, så hundene og katte bliver helt unikke. Jeg har en Pembroke Welsh Corgi i virkeligheden, og jeg elsker, at jeg kan lave en version af Peaches, som både er højlydt, behåret og aktiv. Eller måske vil jeg hellere gøre hende uafhængig? Derudover har både hunde og katte forskellige særpræg Måske er din kat generelt ret modig, men totalt bange for fjernsynet? Du kommer aldrig til at kunne forstå dine kæledyr 100 %, men det betyder bare, at der er endnu mere at opleve.

Hunde er meget aktive og skal luftes Udover at grave små overraskelser op af jorden, hvoraf nogle er sjovere end andre, så kan de også jagte fugle, og de elsker at lege apport ved stranden. Bare rolig, dine katte kan også udforske verden omkring dem og finde ”gaver” til dine simmere. Du kan også lære hundene at lave forskellige tricks eller træne dem på forhindringsbanen!

Noget af det bedste ved katte er, hvor gode de er til at underholde sig selv. Vi har designet en række forskellige kattetræer, der passer til hjem i alle størrelser. Du kan også underholde katten med laserpennen og kattefjeren, hvis dit budget ikke er så stort.

Det vigtigste er, at hundene og kattene vil elske dine simmere, og dine simmere vil elske dem. Simmerne bliver bare gladere af at have kæledyr, og hundene og kattene kan gøre selv den hårdeste og mest ensomme dag til en god dag. Nu har jeg spillet i et par måneder, og jeg må sige, at jeg umuligt kan vende tilbage til tiden før, mine simmere havde kæledyr – ligesom jeg hellere ikke længere kan forestille mig et liv uden kæledyr i virkeligheden.

Til november kan dine simmere adoptere de mest nuttede hvalpe og killinger. Derefter må simmerne selv finde ud af, hvad kæledyrene tænker på, og hvordan de kan give dem det perfekte hjem. Vi glæder os til, at I får poterne i denne udvidelsespakke!

Følg os på Twitter, Instagram og Twitch, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

 

*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer. Gå til https://www.thesims.com/cats-and-dogs-faq for at se systemkravene til denne udvidelse.

LIGNENDE NYHEDER

Mød en SimGuru

The Sims 4
23-02-2018
SimGuruGill er Creative Director på The Sims Mobile.

Fem af junglens hemmeligheder

The Sims 4
23-02-2018
Velkommen til junglen . . . junglebloggen, altså! I den nye The Sims™ 4 Jungleeventyr Game Pack* finder du en frodig, farlig og eventyrlig tropisk skov, som dine simmere kan udforske under deres næste ferie.

Jungleeventyr: En hverdag helt i skoven

The Sims 4
20-02-2018
Hejsa simmere! The Sims™ 4 Jungleeventyr* kommer svingende ud mellem lianerne den 27. februar, og denne spilpakke introducerer dine simmere til et helt nyt sted: Selvadorada.
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik