Hjem

Lav en simmer og animation

2014-08-21
SimGuruMarion

The Sims 4 byder på spilverdenens måske mest omfattende figurskaber. Dette værktøj giver spillerne mulighed for at tilpasse en lang række indhold, inklusive figurernes fysiske træk. Du kan gøre din simmer tynd som et siv eller gigantisk som en sumo-bryder. Næser kan være både store og små, lige eller skæve, brede eller smalle. Munde kan placeres forskellige steder i ansigtet. En simmers hoved kan være både ovalt eller sammenpresset. Du bestemmer det hele.

Og selvom det selvfølgelig er vildt sejt med alle disse muligheder, så skaber det en stor animationsmæssig udfordring:

Forestil dig, at du vil skabe en animation, hvor en simmer fører en hånd hen mod sin hofte. I den pågældende animation vil hånden have en klart defineret placering i rummet – omkring tre fod over jorden og en fod væk fra midten af simmeren. Problemet er, at hoften på en simmer i sumo-bryderstørrelse vil være omkring en halv fod længere ude end hoften på en tyndere simmer. Så når simmeren afspiller denne animation, risikerer man derfor, at simmerens hånd bliver begravet i kroppen:

Figur A ovenfor viser afspilningen af den pågældende animation på en tynd simmer. Figur B viser, hvordan det ville se ud, hvis man overførte den samme animation fra figur A til figur B uden at tage hensyn til kroppens størrelse. Figur C viser den tilpassede version, som The Sims 4 automatisk genererer.

Da Lav en simmer giver spillerne mulighed for at tilpasse simmernes kroppe på ekstrem vis, er dette animationsproblem ikke kun noget, der opstår, når simmerne rører ved deres egen krop. Det opstår faktisk ved alle animationer, hvor simmernes hænder kommer i nærheden af deres kroppe – og det er stort set alle animationer i spillet.

For at løse dette problem blev vi nødt til at gøre vores animationer bevidste om simmernes kropsform, så de kan tilpasse håndbevægelserne i forhold til kroppen.

Vores løsning gik ud på at placere et antal pletter, eller markører, på overfladen af simmerens krop. Placeringen af disse markører bliver tilpasset i forhold til alt tøj for at markere, hvor overfladen er. Når spillerne ændrer formen på deres simmer i Lav en simmer, flytter markørerne sig i forhold til ændringerne.

De hvide prikker på simmerens krop er markører, som vi bruger for at tilpasse animationerne i forhold til simmernes forskellige kropstyper og påklædning.

Vores animationer får derefter oplysninger om, hvilken markør simmerens hånd er tættest på lige nu. Vi har et særligt værktøj, der giver os mulighed for at definere bløde overgange mellem de forskellige markører, når hånden f.eks. bevæger sig fra den ene markørs område til det næste. Vores animatorer skaber dette markeringssystem i hånden for hver eneste animation, de laver, og alle animationer bliver derefter testet i forhold til en lang række forskellige former for at sikre, at bevægelsen ser godt ud uanset kropstype.

I The Sims 4 tilpasser animationssystemet automatisk håndbevægelsen i forhold til den faktiske placering af markøren. For sumo-bryderen betyder det, at hvis hans hoftemarkør er placeret en halv fod længere ude end normalt, så sørger spillet automatisk for, at hånden ligeledes bliver placeret en halv fod længere ude.

I The Sims 4 – officiel spiltrailer kan du rent faktisk se, hvordan dette system fungerer i praksis. Hver gang Ryan justerer hoftestørrelsen på sin simmer, kan man se, hvordan hændernes placering tilpasser sig den nye kropsform. Se det omkring 0:48 sekunder inde i denne video:

Vi håber, at du har nydt dette indblik i teknologien bag simmerne, der er med til at gøre The Sims-serien klar til fremtiden. Næste gang, du leger med LES, så prøv at tilpasse din simmers talje. Du vil straks se, hvordan hænderne sømløst flytter med, hvilket beviser, at vi har brugt tid på at gøre alle bevægelser og animationer så realistiske som muligt.

Som altid håber vi, at du vil have det lige så sjovt med at bruge disse systemer, som vi har haft det med at udvikle dem. Så leg med fantasien og Lav en simmer!

LIGNENDE NYHEDER

Jungleeventyr: En hverdag helt i skoven

The Sims 4
20-02-2018
Hejsa simmere! The Sims™ 4 Jungleeventyr* kommer svingende ud mellem lianerne den 27. februar, og denne spilpakke introducerer dine simmere til et helt nyt sted: Selvadorada.

Ti ting, du kan se frem til i The Sims Mobile

The Sims 4
15-02-2018
Mode, livsstil og arvestykker. Uh!

5 forfærdelige dates med The Sims

The Sims 4
14-02-2018
Glædelig valentinsdag! Åh, sikke en skøn højtid. Det er den dag på året, hvor efterspørgslen på hjerteformede senge peaker, og hvor de fleste klasseværelser pludselig ligner noget fra en roman med navnet ”Halvtreds nuancer af…
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik