PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Kom i form med The Sims 4 Fitnessindhold Stuff Pack!

2017-06-09
SimGuruDrake

Så er der godt nyt til alle fitness-simmere: The Sims™ 4 Fitnessindhold* udkommer d. 20. juni, og det hele handler om at dyrke en aktiv livsstil.

Snart kan dine sportslige simmere og alle, der bare leder efter en undskyldning for at komme op af sofaen, udfordre sig selv med den nye rullende klatrevæg. Jep, du læste rigtigt. En rullende klatrevæg! Dette smarte nye stykke udstyr giver dine simmere en intens træning, der hjælper dem med at komme i form og opbygge muskler. Efterhånden som dine simmere bliver bedre til at klatre, får de adgang til sværere udfordringer og mulighed for at konkurrere mod andre simmere om at score flest point. 

Virker den rullende klatrevæg lidt for overvældende for din klodsede simmer? Bare rolig! Nu kan simmerne også motionere til træningsvideoer og få sved på panden derhjemme foran fjernsynet eller nede i træningscenteret. Hvis du er mere interesseret i at bygge, så kan du også give det lokale træningscenter en større overhaling eller bygge et motionsrum fyldt med naturinspirerede dekorationer.

Vil du gerne en tur i træningscenteret, men helst uden at skulle snakke med de lokale? Så stik de nye høretelefoner i ørerne, og skru op for musikken for at komme i den helt rigtige stemning. Dine simmere kan tage høretelefonerne med overalt og lytte til musik uden at forstyrre andre simmere i nærheden. Men hvad så når du kommer hjem og gerne vil slappe lidt af oven på en hård træning? Det har vi selvfølgelig tænkt på. Pakken indeholder en række nye genstande, så du kan indrette dine simmeres hjem som et afslappende fristed med et badeværelse, der er det perfekte sted at køle ned efter træningen.

Noget af det vigtigste ved motion er naturligvis at have noget sejt sportstøj på, der kan få de andre motionister til at miste pusten af ren misundelse. Prøv dig frem med den nye samling af sportstøj, der motiverer dine simmere til at træne eller bare til at dyrke den sportslige stil. Man behøver jo ikke at bruge hele dagen på at løfte vægte for at vise sine seje nye yogabukser frem.

Så hvis dine simmere drømmer om at prøve en ny træningsform eller bare vil i lidt bedre form, så er The Sims 4 Fitnessindhold klar med det komplette træningsprogram til dig fra d. 20. juni.

Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

 

*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer for at spille.

Lignende nyheder

The Sims 4 – Novembers byggerier

The Sims 4
30-11-2018
Tjek fem fantastiske hjem.

The Sims 4 Bliv berømt er ude nu

The Sims 4
16-11-2018
Snart eksploderer din simmers stjernestatus.

Vi præsenterer The Sims 4-positivitetsudfordringen med Millie Bobby Brown

The Sims 4
13-11-2018
Din simmer kan gøre sin verden til et bedre sted.
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik