Hjem

Otte ting, du kan gøre i The Sims 4 Arbejdstid

2015-03-31
SimGuruDave

Det er tid til at tage på arbejde!

Hurra! Vores første udvidelsespakke til The Sims 4 er nu tilgængelig i Nordamerika og vil blive udkomme i resten af verden de kommende dage! I The Sims 4 Arbejdstid* kan du tage kontrol over alle dine simmeres handlinger, mens de er på arbejde, og afgøre, om de skal bruge deres dage på at redde liv som dygtige læger, opklare forbrydelser som frygtløse kriminalbetjente, fremstille opfindelser som excentriske forskere eller blive simoleonærer ved at starte deres egne forretninger.

Men det er ikke det eneste! Vi har lavet en liste over otte ting, der får denne udvidelsespakke til at skille sig ud. Her er nogle få af alle de fantastiske ting, du kan gøre i The Sims 4 Arbejdstid.

 

Flink betjent, ond betjent. Hvis du opklarer de vanskelige sager og finder de rette spor, kan din simmer måske blive politichef en dag. I kriminalbetjent-karrieren kan dine simmere gennemanalysere et gerningssted, lede efter fingeraftryk, tage spor med til laboratoriet, arrestere den mistænkte forbryder og føre vedkommende tilbage til stationen til forhør.  Hvordan din simmer forhører den mistænkte, er helt op til dig. Flink betjent, ond betjent, valget er dit. 

Skab banebrydende opfindelser. Ingen ved, hvornår inspirationen indfinder sig. Din forskersimmer kunne være i gang med at ordne have, når det pludselig siger BANG! Så kommer der en idé til en ny opfindelse som fx simmerstrålen. Takket være dette gennembrud kan din simmer nu styre andre simmeres hjerner, indefryse simmere i is eller omdanne genstande til stort set alt, man kan forestille sig!

Du kan få hele byen til at falde i søvn på et øjeblik. På trods af, hvad du har lært af tegneserierne, handler videnskab ikke kun om strålepistoler. Din spirende simmerforsker kan rode med opfindermaskinen for at lave andre fantastiske opfindelser - deriblandt en parabolantenne. Denne opfindelse sporer rumvæsener, mindsker risikoen for, at dine simmere bliver bortført, og giver din simmer mulighed for at sende signaler ud i rummet. Og når der regner partikler ned fra himlen, falder alle simmere i syne i søvn øjeblikkeligt. Videnskab er forrygende, ikke sandt?

Bring nyt liv til verden. Din simmer kan træde ind i en karriere som læge og arbejde på sine færdigheder under alt fra hjemmebesøg til vigtige operationer. Du kan endda også få plads på forreste række, når din simmer hjælper forældre med at føde babysimmere.

Opbyg din simmers drømmeforretning. Se simoleonerne rulle ind, når du opbygger og tilpasser alle facetter ved din simmers forretning. Med alt fra bagerier til tøjbutikker og kunstgallerier kan dine simmere vælge, hvilke genstande de vil sælge, administrere deres ansatte og fedte for kunderne for at sikre de vigtige salg.

Udforsk nye områder. Uanset om din simmer redder liv på hospitalet, sætter forbrydere fast på politistationen, skaber enestående opfindelser i laboratoriet eller snakker med kunder i sin egen butik, vil du finde masser af nye steder at udforske. Du kan tage til det nye shopping-nabolag Magnolia Promenade for at besøge (eller åbne) en butik, eller du kan tage på en rejse, der helt bogstaveligt er af en helt anden verden.

Tag fantastiske billeder. Dine simmere kan meget andet end bare at arbejde i denne udvidelsespakke. De kan prøve at skabe kunst med den nye fotografi-færdighed og tage billeder, som de hænger op på væggen for at imponere deres gæster. Der er også filtre og selfies, som virkelig lader dine simmere udtrykke sig. 

Lær at bage. Fotografi er ikke den eneste nye færdighed. Dine simmere kan også lave nye, dejlige lækkerbidskener med hjælp af bagefærdigheden, der lader dem bage vidunderlige kager og andet bagværk. Når de har lavet lige de søde sager, de drømmer om, kan simmerne vælge mellem en række forskellige pyntemuligheder. Du kan selvfølgelig også anvende begge disse færdigheder i forretningsverdenen, hvis du vil. Der er intet, som forhindrer dig i at starte dit eget bageri eller fotostudie.

Er du klar til at tage kontrol over din arbejdsplads? Vi er virkelig spændte på at udgive denne udvidelse, og vi glæder os helt vildt til at se de fantastiske produktioner, I kommer til at skabe, og de vidunderlige historier, I fortæller. 


Deltag i snakken! Følg os på Twitter, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

*KRÆVER THE SIMS 4-SPILLET FOR AT SPILLE (SÆLGES SEPARAT).

LIGNENDE NYHEDER

Jungleeventyr: En hverdag helt i skoven

The Sims 4
20-02-2018
Hejsa simmere! The Sims™ 4 Jungleeventyr* kommer svingende ud mellem lianerne den 27. februar, og denne spilpakke introducerer dine simmere til et helt nyt sted: Selvadorada.

Ti ting, du kan se frem til i The Sims Mobile

The Sims 4
15-02-2018
Mode, livsstil og arvestykker. Uh!

5 forfærdelige dates med The Sims

The Sims 4
14-02-2018
Glædelig valentinsdag! Åh, sikke en skøn højtid. Det er den dag på året, hvor efterspørgslen på hjerteformede senge peaker, og hvor de fleste klasseværelser pludselig ligner noget fra en roman med navnet ”Halvtreds nuancer af…
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik