PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Derfor reagerer dine simmere nu mere på døden (og ild)!

2015-12-19
SimGuruEmory

Hvad angår ild ...

Vi har forbedret simmernes reaktioner på de begivenheder, der finder sted omkring dem i The Sims 4. Den første store ændring af reaktionssystemet var jalousiopdateringen, der forbedrede simmernes reaktioner, hvis deres elskede var dem utro. Ild og død er to monumentale begivenheder i simmernes liv, så de stod som de næste på vores liste over ting, der skulle gøres større og bedre – og tidligere på måneden kunne vi endelig strege dem fra listen. 

Det kan godt være, det lyder lidt makabert, men ild og død (ofte sammen) har været en central del af The Sims-serien siden det første The Sims-spil udkom for mere end 15 år siden.

Det brænder, det brænder!

Vi bemærkede, at simmerne nogle gange reagerede lunkent (dårlig joke) på det flammende ildhav omkring dem. I visse tilfælde registrerede de ikke engang, at det brændte lige ved siden af dem, og de forsatte bare med at gøre det, de nu var i gang med. Det medførte nogle ret mærkværdige situationer, hvor simmerne kunne finde på at blive siddende foran fjernsynet, selvom komfuret stod i lys lue. (Men der har de fleste af os sikkert oplevet i virkeligheden, ikke?)

Vi har lavet store forbedringer, så simmerne nu er hurtigere til at bemærke, når det brænder. Hvis en simmer opdager en ildebrand, slår vedkommende straks alarm til de øvrige simmere i husholdningen. Dermed får alle simmerne en chance for at slippe ud af bygningen, hvis ilden løber løbsk. Når simmerne er nået i sikkerhed, ånder de lettet op, og der bliver aktiveret forskellige animationer afhængigt af deres egenskaber. De fleste simmere går i panik, men onde simmere vil more sig, og dystre simmere giver sig til at græde. Når vi medregner din unikke simmers egenskaber i vores reaktionssystem, er det med til at gøre simmernes adfærd mere troværdig end før.

I den morbide afdeling

Døden er en del af alle simmeres historie, og vi var ikke helt tilfredse med, hvordan vores simmere reagerede, når manden med leen dukkede op for at høste sjæle i nærheden af dem. Simmerne sørgede kun over de afdøde simmere, indtil manden med leen dukkede op – derefter fik de det med et trylleslag godt igen. Det virkede ikke helt troværdigt. Vi har lavet adskillige forbedringer i forhold til simmernes reaktioner på døden og især på manden med leen.

Først og fremmest bliver der nu aktiveret en indledende reaktionsanimation, når en simmer dør. Det virkede underligt, at simmerne bare ville give sig til at græde, hvis de så et lig – og derfor har vi tilføjet et sæt animationer, der bliver aktiveret, når nogen “finder” en død simmer. Derudover reagerer simmerne nu også forskelligt på andre simmeres død – afhængigt af deres forhold til den afdøde. Simmere med tæt relation til den afdøde vil græde mere dybtfølt, mens simmere med negative relationer (fx fjender!) måske endda vil juble over simmerens død. Hvor morbid kan man næsten være!?

Vi syntes heller ikke, at manden med leen fik den respekt, han fortjente. Selv når den personificerede død åbenbarede sig ved højlys dag, fortsatte simmerne i nærheden bare med deres gøremål. Nu kan vi selvfølgelig ikke tale på alles vegne, men hvis manden med leen dukkede op ved siden af vores simmer, ville vi flippe helt ud! Efter den seneste opdatering vil andre simmere i nærheden reagere med frygt og overraskelse, når manden med leen dukker op for at hente en død simmer. 

Og apropos manden med leen, så skal du huske, at du kan trygle ham om at skåne din simmers sjæl. Vi har tilføjet nogle nye reaktioner, der bliver aktiverede, hvis din bøn bliver hørt!

Vi håber, at I vil more jer med spillet, og at I fortæller os om alle de altødelæggende ildebrande og dødbringende oplevelser, jeres simmere kommer ud for.

Vil du have mere at vide om de seneste opdateringer i The Sims 4? Læs mere om jalousireaktionsopdateringen, og få mere at vide om opdateringerne i Julefest-pakken.

Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

Læs mere om The Sims 4 Nye venner

Lignende nyheder

Mød familien Climate

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik