PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Madrona i midten – en fanfortælling

2015-02-11
Gæsteblogger Cathy Tea

Vores fans fortæller de mest fantastiske historier, og vi tænkte, at der ikke var noget bedre sted at fremhæve dem end på den officielle The Sims-blog. Den første af vores udvalgte fortællere er Cathy Tea.

"Jeg har spillet The Sims, siden Kæledyr udkom til The Sims 2, og jeg har været bidt lige siden. Dette uddrag er fra "Historien om familien Goofy Love", som jeg begyndte på den 4. september 2014 – det var den dag, hvor Pinstar udgav de officielle Legacy-regler til The Sims 4", forklarer Cathy. "Foruden Goofy Love har jeg fire andre historier, hvoraf en af dem er afsluttet, og jeg planlægger at gå i gang med en ny snart. Med undtagelse af den nye historie er alle disse historier forskellige The Sims-udfordringer.” 

Til hverdag arbejder Cathy Tea som webredaktør i et stort skoledistrikt og underviser i skriverkurser til nettet på det lokale folkeuniversitet. Udover at spille The Sims elsker Cathy Tea at spille cello, arbejde i haven og at tage på vandreture med sin kæreste i ørkenen omkring Oasis Springs. Ligesom sin familiegrundlægger Cedar Bough, så vimser Cathy Tea også tit rundt under den blå himmel, mens hun sukker, "Ah, lor-ay! Der er skønhed overalt omkring os!"

UDDRAG FRA "FAMILIEN GOOFY LOVE"

Min storesøster Aspen kalder mig "Madrona i midten", fordi jeg er det midterste barn i femte generation af en familie, der har som mål at nå frem til tiende generation.

-Jeg kan godt lide udsigten fra midten.

Jeg elsker at være i midten. Jeg var barn med min ældre søster, inden hun blev teenager, og barn med min yngre søster Poplar, inden jeg blev teenager. Nu er jeg teenager med Aspen, og inden jeg bliver ung voksen, får jeg lov at være teenager med Poplar. Det er fordelen ved at være i midten. Du får lov at dele oplevelserne med dem, der kom før dig og efter dig.
Min storesøster Aspen satte ild til ovnen den anden dag. Eller det vil sige, hendes tacoer satte ild til ovnen.

-Tacoer skal ikke ryge, vel??

Det endte heldigvis godt. Min far og hans fætter slukkede ilden, inden nogen kom til skade. (Men jeg var virkelig sulten! Jeg havde glædet mig så meget til de tacoer!) Vi fik 13 § fra forsikringsselskabet til at erstatte komfuret for. Det var ikke engang i nærheden af at kunne dække udgifterne! Og intet kan erstatte minderne.
Far sagde, at vi havde haft det komfur, så længe vi har boet i Cradle Rock. Ingen husker længere, hvem der grundlagde hjemmet, men der har været mindst fire generationer her før os, da vi ved, at mine søstre og jeg er femte generation, der blev født her. Vi har et familiegravsted for alle vores forfædre samt nogle af familiens venner, der også døde her. Vi kan ikke længere læse navnene på de ældste gravstene.

-Bare fordi vi har et gravsted i vores baghave, betyder det ikke, at vi skal gå rundt og tænke på døde familiemedlemmer hele tiden!

Vinden og ørkensandet har igennem århundrederne slebet disse to navne væk . Vi kan lige med nød og næppe se, at der står “Vandrede gennem rummet” på den ene og “Cedars eneste ene” på en anden, men navnene er forsvundet.
Min storesøster, min tante og min mor har alle hang til melankoli, og nogle gange tænker jeg på, om det skyldes gravstedet, der minder dem om alle de simmere, der er forsvundet ud i glemslen.
For mit vedkommende føler jeg mig først og fremmest lykkelig over at bo lige her, hvor min familie har været i længere tid, end nogen kan huske.
Efter vi mistede det oprindelige komfur, tænkte jeg på alle de ostesandwicher og røræg, der er blevet lavet på det, alle de fødselsdagskager, der er blevet bagt i ovnen, samt alle de måltider familien har indtaget sammen her ved vores langbord i køkkenet. Min far friede til min mor i dette køkken.

-Køkkenet var omdrejningspunktet for familien i generationer.

Gad vide, hvor mange andre børn, der har siddet lige her og lavet lektier før mig? Min far, min tante, min bedstefar Palo Verde, der var en berømt komiker med kunstnernavnet Den Kongelige Lamatæmmer, hans mor – hvis spøgelse aldrig er blevet set ...

Det siges, at min tipoldemor, hende hvis spøgelse aldrig er blevet set, valgte manden med leen som sin første store kærlighed. Legenden fortæller, at hun mødte ham, da hendes mor døde – vores glemte familiegrundlægger – og at det lykkedes hende at redde sin mors liv, men til gengæld måtte hun give døden sit hjerte. Da hun senere var blevet voksen, kom manden med leen for at hente hende på hendes fødselsdag, og der tiggede hendes bror ham så om nåde. Endnu engang fik hun lov til at blive, fordi han virkelig elskede hende, men den sidste del af aftalen var, at når hun så endelig døde, ville hendes spøgelse aldrig få lov at vende tilbage. Så ville hun tilhøre manden med leen for evigt.

-Legenden fortæller, at min tipoldemor, hende hvis spøgelse aldrig er blevet set, valgte manden med leen som sin første store kærlighed.

Der må være noget om den historie. Jeg har hørt den direkte fra hendes brors spøgelse. Han hjemsøger det store hus på den anden side af vejen, og de fleste nætter kommer han også forbi vores hus for at snakke med min søster og mig. Vi har også mødt andre af familiens spøgelser. Men ingen har nogensinde set bedstemor Acacias spøgelse.

Nu har vi fået et nyt komfur. Det virker lige så godt som det gamle. Det har fået alle de samme tilpasninger. Jeg er gammel nok til at bruge det nu. Og når jeg gør, så tænker jeg ikke længere på fortiden. Jeg tænker fremad. Hvem mon kommer til at stå her i de kommende årtier og lave mad til familien?

-Jeg gad vide, hvem der vil stå her og lave ostesandwicher i de kommende årtier.

Hvor mange fødselsdage vil der blive fejret i dette køkken fremover?

Når min fantasi nogle gange stikker af mod fremtiden, er det nemt at forstå, hvorfor min søster, min mor og min tante har melankolske sind. Man kan nemt føle, at intet gør en forskel.
En stor forfatter sagde engang, at enhver families historie kan koges ned til følgende: "Pete købte en grund, blev gift, fik et barn, der selv blev gift, byggede et hus, selv fik børn – ups, nogen røg i svinget – og så videre og så videre."

Og når jeg nogle gange står og griller ost, kan jeg se, hvordan vores liv udfolder sig på den måde. Nogle gange er det, som om tilværelsen kan opsummeres i én enkelt dag: vågne, spise morgenmad, gå i skole, lave lektier, øve sig på færdigheder og så i seng. Hov, var det ikke præcis dagen i går?

Men så bringer duften af den grillede ost mig tilbage til øjeblikket: Jeg mærker mine fødder plantet solidt på køkkengulvet. Jeg mærker varmen fra komfuret. Jeg hører min lillesøsters latter, mens hun fortæller mig endnu en vittighed om lamaer.

-Hvis du synes, at det er sjovt, så skulle du høre min anden vittighed om lamaer.

Mit liv foregår ikke ude blandt fjerne galakser. Det foregår lige her. Med jordforbindelse i øjeblikket. I dette øjeblik mærker jeg munterheden boble op inde i mig. Jeg føler glæden ved at være her i køkkenet med mine søstre, min mor, min tante og min far. Jeg føler trygheden ved at vide, at mine forfædres spøgelser våger over os, og at vores efterkommere venter os ude i fremtiden. Jeg føler mig hjemme.

Den komplette version af "Historien om familien Goofy Love" kan du læse her sammen med andre af Cathys fantastiske historier.


Vær en del af samtalen: Følg os på Twitter, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

Lignende nyheder

Mød familien Climate

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik