PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Mød en guru: SimGuruNinja

2017-02-22
SimGuru Drake

Nu kan du igen møde en guru i simmerspotlys! Vi er så taknemmelige over, at nogle af dem, der arbejder med The Sims, vælger at bruge lidt ekstra tid på at være SimGuruer. Og de elsker at snakke med vores fantastiske fællesskab og at dele deres viden med jer! I dag vil vi rette spotlyset mod en af vores særligt legesyge SimGuruer, som har været med til at lave The Sims™ 4 Vampyrer Game Pack*.

Kan du fortælle os lidt om dig selv?
Jeg hedder Dave Miotke (David, hvis jeg har gjort noget galt), og jeg har arbejdet hos EA & Maxis i over otte år. Jeg spillet mange strategi- og simulationsspil. Jeg samler på gammelt legetøj fra 80'erne og 90'erne, er vild med havearbejde og elsker at spille VR-spil.
Jeg startede hos Electronic Arts som QA-tester, hvor jeg arbejdede på spil som The Sims Pet Stories, The Sims Castaway og MySims Kingdom.

Jeg har arbejdet som designer på MySims Agents, og det spil er jeg ret stolt af. Jeg var en del af produktionsholdet bag The Sims Medieval -serien, før jeg rykkede over til The Sims 4 i 2011. Jeg husker min første tid hos EA, som var det i går. Jeg var så glad, så energisk og noget så ung. Nu er mit hår ved at blive gråt, jeg er blevet bredere og er begyndt at grine af far-jokes.
Kort sagt, jeg er blevet gammel. Men jeg har et ungdommeligt sind, og jeg elsker stadig spil og at arbejde hos Maxis! Så det kører trods alt.

Hvad laver du på The Sims 4?
Jeg er producer. Det vil sige en tredjedel planlægger, en tredjedel hepper og en tredjedel tester. (Det er vist den officielle opskrift på en producer).

I starten af et projekt plejer jeg at pitche og tilpasse ideer og koncepter. Hvis jeg får grønt lys til en idé, så arbejder jeg på at præcisere og prioritere funktioner til pakken, samtidig med at jeg formidler ideen og processen til resten af holdet. Senere i projektet hjælper jeg med at evaluere softwaren og lægger planer for gentagelser eller tilføjelser, så vi kan levere den bedste vare til jer spillere.
Indtil videre har jeg arbejdet på ... 

The Sims 4-grundspillet, hvor jeg har arbejdet på sociale systemer, forhold, skærmbilleder/minder, sociale begivenheder og lign.
The Sims 4 Arbejdstid (den første udvidelsespakke til The Sims 4), The Sims 4 Nye venner (den anden udvidelsespakke til The Sims 4’), The Sims 4 Ud at spise (tredje Game Pack til The Sims 4’) og ... The Sims 4 Vampyrer! (fjerde Game Pack tilThe Sims 4), hvor jeg havde det overordnede ansvar for spilfunktionerne.

Hvad er det bedste ved at være SimGuru?
Det bedste ved at være SimGuru er selvfølgelig at interagere med spillerne. Det er virkelig sjovt at kunne chatte med folk og se, hvad de laver i spillet. Vores fællesskab er virkelig et af de bedste derude, og jeg elsker det – selv når folk skælder mig ud for at misbruge ordet "snart".

Hvad er du mest vild med i The Sims-serien?
Jeg elsker, at The Sims er så åbent og giver plads til så mange forskellige måder at spille på. Det er virkelig fantastisk at se de vilde og absurde arkitektoniske mesterværker, som byggerne deler i Galleriet. Det er fedt at følge de dygtige historiefortælleres dramaer og figurer udvikle sig i Let's Play-segmenterne. Det er totalt sjovt at se de spilorienterede finde på og gennemføre Legacy-udfordringer. Det er et virkeligt varieret spil, der henvender sig til så mange forskellige personligheder. Det er så fedt! Jeg er selv lidt en subversiv spiller. Jeg elsker at bygge sirlige og perfekte verdener, og så at smadre dem med mine simmere bagefter.

Hvad er din yndlingsis?
Smagen er aldrig det vigtigste. Det vigtigste er, at den bliver serveret sammen med et stort stykke TÆRTE!!!!!! Mmm ... tærte.
Al slags tærte. MUMS! Jordbærtærte. Pæretærte. Æbletærte. Hindbærtærte. Skovbærtærte.

Tærte er også bare virkelig en god dessert efter en hyggelig grillaften.
Jeg elsker grillmad. Grillmad og tærte.
Jamen altså. Pulled pork. Pølser. Makaroni og ost. Majs, brød og måske en lille steg. Nu savler jeg jo. Åh, hvorfor spurgte du mig også om det med isen? Du ved, at jeg så nemt bliver distraheret af mad.
Det er virkelig alvorligt.

Nå, det har været hyggeligt at snakke med jer, men jeg må hellere finde noget mad, inden jeg bliver sur. Vi snakkes ved derude!

Vil du vide mere om de folk, der laver (og elsker) The Sims? Læs vores simmerspotlys med SimGuru Sparks og Aureylians. Er der nogle SimGuruer, du gerne vil læse mere om? Skriv til os på Twitter, Instagram og Facebook, så kan det være, at vi næste gang sætter spot på din favorit-SimGuru!

 

*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer for at spille.

Lignende nyheder

Vi præsenterer The Sims 4-positivitetsudfordringen med Millie Bobby Brown

The Sims 4
13-11-2018
Din simmer kan gøre sin verden til et bedre sted.

Simmere, gør jer klar til en opdatering

The Sims 4
12-11-2018
Stor opdatering på vej til grundspillet!

The Sims 4 Bliv berømt: De bedste steder på Kendisboulevarden

The Sims 4
09-11-2018
Og The Sims Mobile-dansekarriere.
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik