Hjem

En verden at modificere

2014-08-08
Lyndsay Pearson og Darren Gyles

Hej, simmere!

Lige siden den første udgave af The Sims har vi opfordret spillerne til at være kreative. Redskaber i spillet, såsom Lav en simmer og Byg, er vokset og blevet forbedret med årene, så der er tilføjet endnu mere alsidig funktionalitet, mens de samtidig også er blevet intuitive at anvende.

Vi ved, at nogle af vores fans har pressets spillets grænser yderligere ved med stor kærlighed og grundighed at lave deres eget brugermateriale, også kendt som "modifikationer", til The Sims. Jeres uendelige fantasi har været fantastisk inspirerende for os, og vi vil ikke stille os i vejen for al jeres kreative passion. Og det er, hvad denne blog handler om: Brugerindhold og The Sims 4.

Vores grundfilosofi for The Sims 4 er at gøre det muligt for og opfordre spillerne til at være kreative.

Vi har bygget The Sims 4 på en helt ny teknologiplatform, som ikke blot driver denne nye generation af vores spil, men også er fleksibel nok til at tilpasse sig fremtidens behov og give et solidt grundlag for de spillere, der gerne vil lave brugermateriale.

Det er stadig tidligt, men vi arbejder hårdt på alle de funktioner, der vil gøre det nemmere for jer at tilføje, håndtere eller fjerne brugermateriale. Vi vil også gerne reducere risikoen for, at jeres brugermateriale bliver påvirket, når vi forbedrer eller opdaterer vores spil.

• Det første skridt er Modifikationsmappen. De af jer, der allerede har installeret demoen af The Sims 4 Lav en simmer, kan finde Modifikationsmappen i jeres Brugerdata-mappe. Her kan I lægge jeres brugermateriale, så I ikke behøver at lede efter det inde i spilfilerne*. Denne mappe gør det nemmere at holde styr på brugermaterialet ved at adskille det fra selve spilfilerne.

• I løbet af de næste uger vil vi bringe en guide til grundlæggende filstruktur og "afkodning" af vores filer, som vil gøre jer klogere på interaktionen mellem brugermateriale og The Sims 4.

• Vi laver også et særligt afsnit i vores debatforum til diskussioner om brugermateriale og modifikationer. Der kan I give os feedback på jeres oplevelse, søge hjælp blandt andre The Sims-spillere og fortælle folkene fra studiet om jeres idéer.

Vi har allerede set et par stykker brugermateriale til demoen af The Sims 4 Lav en simmer, så vi ved godt, hvor spændte I er. Vi elsker vores fans' kreativitet, og vores mission er at hjælpe jer med at dele al den kreativitet med hele The Sims-fællesskabet. Vi skal til at gå i gang med en ny og spændende opdagelsesrejse i The Sims 4. Vi ser frem til at rejse hånd i hånd med jer.

Tak!

Lyndsay Pearson (Sr. Producer)

Darren Gyles (Technical Director)

*Bemærk venligst, at vi ikke forhåndsgodkender brugermateriale, og at spillere altid skal være forsigtige, når de tilføjer brugermateriale til deres spilfiler.

LIGNENDE NYHEDER

Jungleeventyr: En hverdag helt i skoven

The Sims 4
20-02-2018
Hejsa simmere! The Sims™ 4 Jungleeventyr* kommer svingende ud mellem lianerne den 27. februar, og denne spilpakke introducerer dine simmere til et helt nyt sted: Selvadorada.

5 forfærdelige dates med The Sims

The Sims 4
14-02-2018
Glædelig valentinsdag! Åh, sikke en skøn højtid. Det er den dag på året, hvor efterspørgslen på hjerteformede senge peaker, og hvor de fleste klasseværelser pludselig ligner noget fra en roman med navnet ”Halvtreds nuancer af…

Tag på en rejse med The Sims 4 Jungleeventyr

The Sims 4
13-02-2018
Vil du gerne udforske noget nyt? Måske noget eksotisk? Jamen, så har vi en god nyhed til dig, for The Sims 4 Jungleeventyr* udkommer 27. februar til pc og Mac!
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik