PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Hjælp os med at vælge genstande og tøj til en ny Stuff Pack

2017-05-19
SimGuru Graham

Velkommen tilbage simmere! Så er det tid til næste runde af afstemningerne om den kommende Stuff Pack, som bliver lavet i samarbejde mellem Maxis og alle jer. Hvis det er første gang, du hører om projektet, så kan jeg fortælle, at det blev annonceret i april, og du kan læse meget mere om det i blogindlægget fra dengang.

Denne afstemning bliver den hidtil mest omfattende, og det er jeres valg, der har hjulpet os med at skabe det, I kan se her i dag. I den første afstemning valgte I økobolig som det overordnede tema for denne Stuff Pack. I den anden afstemning valgte i den stil, som ville passe bedst til temaet. Indtil videre har vi primært diskuteret, hvordan pakken skal se ud, og hvad den skal handle om. Alt sammen overordnede konceptuelle ideer, der er med til at skabe rammerne for, hvordan vi arbejder videre med projektet. I dagens afstemning får I mulighed for helt konkret at være med til at vælge nogle af de ting, som I kommer til at kunne spille med i pakken.

I ugerne efter den seneste afstemning har grafikerne haft travlt med at tegne og designe et væld af genstande og tøj, som passer til den valgte stil. I forhold til genstande tænkte vi, at denne pakke ville passe godt til spillere, der gerne vil bygge en udestue eller et bryggers. Med tøjet har vi fokuseret på en minimalistisk stil med en snert af landlig boheme-charme. 

Jeres valg har været meget vigtigt for os. Den overvældende respons på SimGuruKimmis referenceindlæg på forummerne har givet os masser af inspiration til de genstande, I kommer til at se i afstemningen. 

Hvis det her var en almindelig Stuff Pack, så var det på dette stadie i processen, at vores art director ville komme med en række anbefalede valg. Derefter ville vi holde et møde for at diskutere, hvad vi kunne lide, hvad vi ville ændre, og hvordan vi får skabt en sammenhængende pakke. Fællesskabsafstemningerne betyder, at vi kommer til at gøre det lidt anderledes denne gang, og derfor vil jeg lige kort forklare, hvordan denne del af afstemningen kommer til at foregå.

I skal vælge jeres favoritter i to kategorier – en med genstande og en med tøj og tilbehør til simmerne. Hver sektion består af en kollage, hvor du kan se de forskellige valgmuligheder. I kategorien med genstande kan du vælge op til 28 favoritter. I kategorien med tøj og tilbehør kan du vælge op til 14 favoritter.

Selvom du formentlig vil vælge et bredt udvalg af genstande og tøj, så kan balancen nemt blive skæv, når vi lægger fællesskabets stemmer sammen. Vi vil helst ikke ende med at lave en pakke, hvor en tredjedel af genstandene er stole, og alt tøjet kun består af skjorter. Vi vil gerne lave en pakke med noget til alle. Vi kommer derfor til at fortolke på jeres valg for at finde frem til de mest populære genstande og tøj, så pakken f.eks. vil kunne bruges til at indrette et helt rum eller klæde en simmer ud i et matchende sæt tøj.

Det tager omkring 10 minutter at udfylde spørgeskemaet, hvor du kan se de forskellige valgmuligheder og vælge dine favoritter. Afstemningen slutter d. 21/5 2017 kl. 19.

Deltag i afstemningen her.

Vores grafikere har tydeligvis haft meget travlt, og snart kommer resten af holdet bag den nye Stuff Pack virkelig på arbejde. Afstemningen om funktioner d. 23 juni er lige om hjørnet, så vi skal til at holde brainstorming-møder og skrive korte designbeskrivelser. I mellemtiden opfordrer vi jer alle til at deltage i SimGuruGrahams diskussioner på forummerne. Derfor, husk disse vigtige datoer:

•   Afstemning om tøj og genstande (18.-21. maj): I får mulighed for at se de illustrationer, vi har lavet til pakken, og jeres favoritter vil hjælpe os med at vælge, hvilke genstande og hvad for noget tøj, der kommer med i pakken.

•   Afstemning om funktioner (23.-26. juni): Vælg den eller de funktioner, I helst vil se i pakken.

•   Afstemning om pakkens ikon (Efterår): Vi præsenterer en række forslag, og I skal være med til at vælge det billede, der kommer på forsiden af pakken, og som vises i spilkataloget.

•   Afstemning om titel (Efterår): Vælg den titel, der bedst opsummerer stemningen og indholdet i pakken.

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål omkring dette projekt i vores FAQ.

Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

Når du indsender feedback eller materialer, giver du automatisk EA alle de nødvendige rettigheder til at bruge det indsendte materiale i alle former og til alle formål uden at kreditere, meddele eller at kompensere dig. Jeres stemmer hjælper os med at træffe valgene, men i sidste ende er det EA, der bestemmer. Denne pakke vil blive solgt til en pris, der svarer til prisen på tidligere Stuff Packs.

Lignende nyheder

Mød familien Climate - Del 4

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate - Del 3

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik