PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Tænk dig godt om, inden du ønsker i The Sims 4 Romantisk haveindhold

2016-02-10
SimGuruGraham

Ønsk noget

I The Sims 4 Romantisk haveindhold* møder simmerne den hviskende ønskebrønd, som kan ændre deres liv for evigt, hvis de tør interagere med den. Simmerne kan ønske sig ni forskellige ting, inklusive lykke, kærlighed, ungdom, simoleoner og meget mere. Men du får ikke altid det, du ønsker dig. Ønskerne har over 50 forskellige udfald, der afhænger af brøndens humør (og den har ry for at være ret temperamentsfuld).

Her er et par af vores yndlingshistorier om brønden ...

Det kan gå helt galt med kærligheden. Et ønske om at møde den store kærlighed kan ende med manifestationen af den perfekte partner, og et forhold der allerede er helt i top. Men hvad sker der, når du ønsker dig kærlighed, men brønden er i dårligt humør? Så kan du pludselig ende med en helt ny fjende ... med bonus. Ud af den grå og lyserøde røg træder en ny romantisk partner, som din simmer overhovedet ikke kan udstå, men samtidig finder helt uimodståelig. Det slår helt sikkert gnister i denne vanvittige kærlighedsaffære, der giver dig muligheden for at opleve et af de mest sjældne forhold i spillet!

Prisen på simoleoner kan blive høj. Hvis din simmers vildeste drømme om rigdom går i opfyldelse, så kan vedkommende vinde lotteriet eller bare blive overdænget af simoleoner, der pludselig vælter op fra brønden. Men den hviskende ønskebrønd elsker at drille simmerne og bruger gerne deres ønsker mod dem. Hvis en simmer f.eks. ønsker sig flere simoleoner, så kan brønden finde på at sætte simmeren i et moralsk dilemma i stedet for blot at opfylde ønsket. Den fortæller simmeren en saftig hemmelighed fyldt med rygter så grumme, at man nemt kan få de involverede til at betale masser af simoleoner for at tie stille med det. Er du villig til at afpresse andre og få potentielle fjender på nakken for at blive rig? Valget er helt op til dig.

Simmernes forældredrømme kan ende med et bøh! Simmerne kan ønske sig at få et barn ved ønskebrønden, og dette ønske kan få mange forskellige konsekvenser. I det perfekte scenarie giver brønden dig straks en lille solstråle, der allerede har egenskaben Geni og masser af mod på livet. Men hvis brønden er i et fælt humør, så begynder den at syde og boble, inden den præsenterer dig for familiens nyeste medlem ... et spøgelsesbarn! Heldigvis opfylder ønskebrønden også ønsker fra spøgelser, og det fører os til næste indslag på listen ...

Spøgelsessimmere kan få evigt liv. Spøgelsessimmere har ikke det nemmeste liv (eller efterliv), men ønskebrønden kan hjælpe dem. Spøgelser kan ønske sig livet tilbage, og hvis ønskebrønden er i godt humør, kan simmeren blive belønnet med den største af alle belønninger – et nyt liv! Denne mirakuløse genoplivning giver ikke blot simmerne livet tilbage, der bliver samtidig indgået en pagt med manden med leen, som garanter, at simmeren kan undslippe døden i fremtiden. Hvis simmeren dør af unaturlige årsager, vil manden med leen straks genoplive vedkommende.

Lykken kan være en forbandelse. Den hviskende ønskebrønd er kendt for sin lettere perverse humor. Et af de bedste eksempler er den skadefryd, som brønden giver udtryk for, når den bliver mødt af et ønske om lykke fra en simmer, som ifølge brønden er lidt for grådig. Det kan få brønden til at løfte simmeren op og suge al lykke ud af vedkommende. I en periode derefter vil simmeren være forbandet, og al lykke vil sive ud af staklen og videre over i andre simmere. Simmeren bliver gradvist mere og mere trist i takt med, at alle andre simmere i nærheden bliver lykkeligere. Den slags kosmisk balance er noget, som den hviskende ønskebrønd finder hysterisk morsomt. Men det er selvfølgelig kun ét muligt (og dramatisk) resultat. Din simmer kan også blive totalt glad i låget og få en meget lykkelig humørstump og samtidig vil alle glade humørstumper fremover vare én dag længere end normalt!

Oplev disse øjeblikke med dine egne simmere, og se de mange andre resultater af interaktion med den hviskende ønskebrønd (og en masse andet sjovt indhold) i The Sims 4 Romantisk haveindhold i dag!

Vil du have mere at vide om de seneste opdateringer i The Sims 4? Læs mere om jalousireaktionsopdateringen, og få mere at vide om opdateringerne i Julefest-pakken.

Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

*KRÆVER THE SIMS 4-GRUNDSPILLET (SÆLGES SEPARAT) SAMT ALLE SPILOPDATERINGER FOR AT SPILLE.

Lignende nyheder

Mød familien Climate - Del 4

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate - Del 3

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik